SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Den nye tid skabte også auto-bank eller drive-in bank, hvor de bilende kunder let og uden at gå ud af bilen kunne gøre deres bankforretninger.

Tiden 1960-1974

EN MODERNE BY
I GODE TIDER - 6

KOMMUNEVALG 1970 OG 1974

Med kommunesammenlægningen var der lagt op til en ny og uforudsigelig dyst om magten i den nye storkommune ved valget i 1970. De borgerlige håbede på en håndsrækning fra oplandssognenes mange, borgerlige vælgere. Valget blev et partivalg uden borgerlige fælleslister.

Socialdemokratiet vandt en overraskende stor sejr, der gav et knebent, absolut flertal i det nye byråd på 21 medlemmer. Socialdemokratiet fik 11 mandater mod de borgerliges sammenlagte 10 mandater. Venstre fik 5 mandater, de konservative 3 mandater og Det radikale Venstre 2 mandater. SF mistede sit eneste mandat.

Valget i den nye, store kommune havde også et lokalt aspekt, hvor de tilsluttede områder ønskede at sikre sig indflydelse i det nye byråd. Et område kunne derfor se en interesse i at samles om en person fra området frem for at stemme på et parti og nogle kandidater fra andre dele af kommunen. Det nye byråd kom til at bestå af 11 fra det tidligere Silkeborg og 10 fra de nytilsluttede områder.

Den socialdemokratiske sejr skyldtes især en meget markant fremgang i den gamle Silkeborg Kommune. De borgerlige tilskrev borgmester Ernst Thomsen den socialdemokratiske sejr. En fælles skuffelse for partierne var, at valgdeltagelsen var meget lav. Det er nærliggende at tolke den lave valgdeltagelse som en stille protest mod skabelsen af den større, kommunale enhed.

Det politiske billede i Danmark kom til at se meget anderledes ud i 1973 med nye partier som Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Man var spændt på at se, hvordan de landspolitiske forhold ville spille ind på kommunevalget i 1974. Socialdemokratiet gik til valg for en klar genvælgelse af Ernst Thomsen. I valgannoncerne så man borgmesteren sammen med sloganet: "Vi borger for sund økonomi, fremskridt og stabilt styre".

Silkeborg Avis havde allerede før valget fornemmet, hvordan resultatet ville blive. I en leder skrev avisen, at det ikke hjalp at bebrejde vælgerne, at de stemte, som de gjorde. Vælgerne stemte, ifølge avisen, på de politikere, de havde mest tillid til. Taberne måtte derfor gribe til selvransagelse i stedet for at give vælgerne skylden. Avisen kunne to dage senere fortælle, at Socialdemokratiet havde vundet og fastholdt det absolutte flertal.

Ernst Thomsen var valgets sejrherre. Hver tredie vælger i Silkeborg havde personligt stemt på borgmesteren. Socialdemokratiet beholdt sine 11 mandater. Venstre havde et rimeligt valg og fik 4 mandater, mens samarbejdspartneren Kristeligt Folkeparti fik 1 mandat. Fremskridtspartiet kom ind med et enkelt mandat. De Radikale beholdt deres 2. SF kom igen i byrådet med et enkelt mandat. Det konservative Folkeparti var valgets store taber og opnåede kun et enkelt mandat. Det nye byråd havde altså syv partier, men Socialdemokratiet havde fortsat det absolutte flertal.

LYST SYN PÅ FREMTIDEN

Silkeborg var ved kommunesammenlægningen i 1970 og i de følgende år en velkonsolideret og veludviklet kommune klar til fremtiden. Byudviklingen var ved at tage fart med udbygning af industrikvarteret og omlægning af midtbyen med gågadesystem og reguleringer. Den nye, større kommune og den hastige udvikling krævede overvejelser og planer.

	Dispositionsplanens tanker om byudviklingen. Bemærk især de to store, nye områder ved Skægkær og Sinding-Sejling-området.

Midtbyen var ved at blive omdannet til et center for handel, uddannelse og service, mens beboerne og industrien flyttede ud i byens yderkanter. Der blev skabt flere nye kvarterer i kommunen med handel og service, erhverv og beboelse. De mange, mindre landsbyer i kommunen var også berørt af udviklingen, og man diskuterede derfor, hvordan disse lokalsamfund kunne udvikle sig fremover. Kommunen ønskede en planlægning af det videre forløb og inddrog i dette arbejde både den videnskabelige ekspertise i byplanlægning og befolkningen. Et resultat af arbejdet blev Dispositionsplan Silkeborg 1973.

Beskæftigelsessituationen var god. Byen var fortsat domineret af industri og håndværk, og inden for denne branche var tekstil- og metalindustrien traditionen tro de dominerende, dog med den forskel, at metalindustrien nu havde overtaget føringen. I perioder var der så stor mangel på arbejdskraft, at firmaer søgte arbejdere i Jugoslavien. Fremmedarbejderne kom til Silkeborg og fik blandt andet arbejde på Neckelmann. Kommunens industriplanlægning i 1950'erne havde vist sig langsigtet, og nye industriarealer kunne inddrages i tilknytning til de allerede eksisterende industrikvarterer. Hårup blev også inddraget som nyt industriområde, og desuden påtænktes to nye områder langs Viborgvejens vestside, nord og syd for Skægkær.

Planlæggerne havde derimod større besvær med at få indpasset de kommende boligkvarterer. Planlæggerne valgte en radikal løsning ved at foreslå etableringen af en helt ny by ved Sejling-Lemming-Nisset.

Dispositionsplanen tog udgangspunkt i det faktum, at Silkeborg lå i et meget naturskønt område. Adgang til rekreative områder og naturparker skulle fortsat være et særkende ved Silkeborg. Selve byen Silkeborg kunne der derimod godt ændres en del på, idet "selve Silkeborg er opstået så sent, at dens bygninger endnu ikke har fået virkelig historisk værdi".

Planlægningen og de mange drøftelser var præget af optimisme og tro på fremtiden. Den fulde beskæftigelse og de gode økonomiske tider regnede man med ville fortsætte, og prognoserne forudså et befolkningstal i Silkeborg på 54.500 i 1985. Men det økonomiske omsving i 1973-74 og de nye krisetider gjorde hurtigt de optimistiske fremtidsplaner urealistiske.

NY BY Dispositionsplan Silkeborg 1973 foreslog etablering af en ny by ved Sejling-Lemming-Nisset som løsningen på Silkeborgs byudvikling. Fra planen gengives her først selve begrebet "Ny by" og dernæst den senere uddybning: "Den sidste bymodel er baseret på en idé om at placere planperiodens ikke allerede fastlagte byarealer i et samlet klart afgrænset område. Herved vil man kunne opbygge et så stort bysamfund, at der vil blive et naturligt opland både for skoler, børneinstitutioner og andre fællesanlæg, men ikke større end at afstanden fra enhver bolig i byen til det åbne land bliver under en km., hvilket er en rimelig gangafstand. Ved at placere byvæksten på denne måde opnår man dels, at indbyggerne kan opfatte deres bydels særpræg og orientere sig nemt i byen og dels, at værdifulde landskabstræk nemt kan bevares og indpasses i landskabsbåndene mellem de enkelte bydele". (s.29). "Et af motiverne for valget af den ny bys placering er, at det i området Sejling-Lemming-Nisset vil blive muligt at forbedre den bymæssige betjening for relativt mange beboere samtidig med, at de butiks- og servicefunktioner, som rummes specielt i Sejling og Lemming, ville give en god betjening af beboerne i den ny bys første udbygningsfaser. Der er inden for de viste områder mellem byerne Sejling, Lemming, Nisset og Ebstrup påregnet udlagt 550-600 ha byareal, svarende til ca. 3000 boliger. Princippet for udlæg af byarealerne er, at byudviklingen kan tage udgangspunkt i de eksisterende bysamfund med betjening i disses offentlige og private service- og institutionsfunktioner. I en endelig udnyttelse af byarealer vil den ny by fremtræde som en ringby opdelt i sektorer af brede, grønne strøg, der følger landskabets træk fra byens midte ud i det åbne land&... I første omgang må den nye byskole betjenes i Skægkær og Lemming skoler, men snart suppleres med nye skoler, som vil kunne placeres hensigtsmæssigt i den ny bys struktur."

Næste kapitel Krise og forandring 1975-1995