SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Silkeborghus. Byens eneste højhus med lejligheder til ældre, som ønskede at bo nær ved skov og vand og samtidig under betryggende forhold.

Tiden 1960-1974

EN MODERNE BY
I GODE TIDER - 2

BOLIGER OG BYUDVIKLING

Silkeborg gik ind i en helt ny epoke i 1960'erne. Byen havde i løbet af 1950'erne fået udstukket nye rammer for den videre byudvikling med ringvej, industrikvarter og nye boligområder i forbindelse med ringvejen. Byen stod derfor godt rustet til at udnytte de nye og bedre tider. Der var dog fortsat problemer især på boligområdet og ved den øgede biltrafik i midtbyen. Befolkningstallet steg ikke ret meget i løbet af 1960'erne. Tallet var i 1960 24.465, i 1965 25.770 og i 1970 27.285. De bedre tider skabte således ikke nogen voldsom tilstrømning til Silkeborg. En af forklaringerne var, at byen fortsat led under boligmangel.

De store boligforeninger fortsatte deres byggerier. I vinteren 1961 påbegyndte Arbejdernes Byggeforening og Arbejdernes Andels-Boligforening opførelsen af 50 parcelhuse i "blomsterkvarteret" ved ringvejen. Det var firerums boliger på ca. 90 m2 især beregnet til mindrebemidlede børnefamilier. Kommunen og boligforeningerne ønskede med dette byggeri at få afviklet kommunens husvildeboliger. De gamle træbarakker ved Sandvejen skulle sløjfes.

Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab fortsatte med byggeri på Århusbakken, mens Arbejdernes Byggeforening blandt andet lod opføre boliger på Nylandsvej og Sandvejen.

De to store boligforeninger stod for tiårets største, samlede boligbyggeri ved Resedavej og Lupinvej. De tidligere kolonihaver var opkøbt, og boligforeningerne begyndte byggeriet i 1965. Bebyggelsen skulle være det endelige opgør med boligmangelen. Et hidtil ukendt stort etagebyggeri i Silkeborg rejste sig ved ringvejen, 21 blokke med i alt 760 lejligheder. De mindste lejligheder var på tre rum og ca. 85 m2, mens de største firerums lejligheder var på ca. 118 m2. Kvarteret havde mange fælles faciliteter, beboerhus, børneinstitutioner og et butikscenter. Kvarteret blev taget i brug i tidsrummet 1968-71.

Alderslyst var blevet Silkeborgs store boligområde, og det var ganske naturligt, at byens nye skole, Nørrevangskolen, kom til at ligge midt i det nye byggeri tæt ved ringvejen.

Silkeborgenserne boede traditionelt i enfamiliehuse. Først med boligforeningernes storstilede byggerier efter 1941 kom der gang i større, samlet etagebyggeri. Det private byggeri tog imidlertidig igen fart i 1960'erne med et vældigt opsving i parcelhusbyggeriet.

Boligforeningernes villaer i Lavendelvej-kvarteret var med til at skaffe boliger til den nye industris funktionærer og arbejdere.

Nye arealer blev inddraget, byggemodnet og udstykket til private parcelhuse. Derved opstod kvarterer blandt andet ved Hesselhøj, Hvinningdal og Søholt. I omegnssognene opstod nye parcelhuskvarterer med beboere, der havde deres arbejde i Silkeborg.

Højhuset Silkeborghus var en realitet i 1962. Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre havde allerede i 1957 fremlagt og fået godkendt planerne for dette særegne byggeri. Den private forening havde lignende projekter, f.eks. på Langenæs i Århus.

Tanken var at skabe et luksuriøst byggeri for bedrestillede ældre med mange fælles faciliteter. Silkeborg Kommune var interesseret i dette byggeri også for derved at trække gode skatteborgere til byen. Byggeriet skulle ligge i smukke omgivelser ved skov og vand. Pladsen blev fundet på det område, hvor skolerne havde deres skolehaver ved vandværket og De gamles Hjem.

Silkeborghus var på 13 etager med fælles spisesal, opholdsstue med pejs og fjernsyn, selskabslokaler, reception, kiosk og gæsteværelser. Silkeborg havde fået sit første, rigtige højhus.

LUFTHAVN ELLER IDRÆTSPLADS

Silkeborg Kommune havde tidligt erhvervet et stort område på Søholt med henblik på anlæggelse af en lufthavn. Under krigen forventede mange, at mindre, private flyvemaskiner ville blive et udbredt transportmiddel, og enhver lidt større kommune planlagde derfor herefter. Der kom også en mindre flyveplads til svævefly m.m., men en lufthavn blev det aldrig til. Kommunen begyndte derfor at se sig om efter andre muligheder for arealet.

Idrætsforeninger i den nordlige bydel var kommet i pladsnød på grund af det store boligbyggeri, der havde inddraget Alderslyst boldplads og KFUMs anlæg på Langelinie. Kommunen begyndte derfor at udlægge det store Søholt område til byens kommende store idrætsplads. Anlægget var klart fra midt i 1960'erne.

Næste kapitel Dagligvarebutikken