SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Danfoss etablerede sig i 1979 i det nye industrikvarter i Hårup i Jetex' gamle bygninger. Danfoss skabte nye arbejdspladser i en tid med udbredt arbejdsløshed, og virksomheden blev hurtigt en af byens største.

Tiden 1975-1995

KRISE OG
FORANDRING - 1

MENNESKER, BOLIGER OG ERHVERV

De nye krisetider i 1974 fik hurtigt stor indflydelse på Silkeborg. Arbejdsløsheden blev igen høj, og boligbyggeriet faldt mærkbart. Indbyggertallet steg kun svagt i de første ti år fra 45.541 i 1975 til 47.275 i 1985 (3,8%). Først i 1994 nåede kommunen et indbyggertal på 50.000.

Boligbyggeriet havde i femåret 1970-74 været på 2998 boliger. Det faldt til 1539 boliger i den følgende femårsperiode 1975-79, og nedgangen fortsatte i 1980-84, da der kun blev opført 1118 boliger. Herefter begyndte en lille stigning i byggeriet. Det private boligbyggeri dominerede gennem hele perioden. Enfamilie-beboelsen var den dominerende boligform for silkeborgenserne, idet ca. 75% af boligerne var enfamiliehuse.

De store, nye parcelhuskvarterer kom til at ligge i Hvinningdal, på Balle Bakke, i Gødvad og i Virklund. Boligforeningerne og andre bygherrer igangsatte det store byggeri ved Arendalsvej fra 1976. Byggeriet er opført i flere tempi gennem 1980'erne og først i 1990'erne.

Byrådssalen i det nye rådhus. Fra venstre ses Karl Pedersen (Venstre), kommunaldirektør Poul B. Hougaard, borgmester Ernst Thomsen(Socialdemokratiet), kommunebogholder Svend Hagelskjær og Tage Jensen (Socialdemokratiet).

De mindre bysamfund i kommunen udviklede sig meget uensartet. Men den generelle tendens har været, at handel og service gradvis er forsvundet fra de små samfund eller står i fare for at forsvinde. Dispositionsplanens fokusering på Sejling-Lemming-Nisset med direkte henvisning til de lokale butikker gælder ikke længere. Butikkerne i Sejling og Nisset er lukket, mens Lemming fortsat har en købmand. Nogle af de mindre lokalsamfund har fået en udvikling ved øget boligbyggeri, f. eks. Funder, Kragelund og Linå.

Silkeborg bliver i perioden en del af det nye servicesamfund. I 1976 er der flere beskæftigede inden for administration og service end inden for fremstillingsvirksomhed (håndværk og industri) (32,8% mod 32,2%). Denne tendens fortsætter, og i 1991 er erhvervsgruppen administration m.m. blevet totalt dominerende i forhold til fremstillingsvirksomhed - 44,5% kontra 22,4% af samtlige beskæftigede.

Håndværk og industri var traditionelt Silkeborgs erhvervsgrundlag. Men det ændres altså radikalt i perioden. I selve branchen - kaldet fremstillingsvirksomhed - fortsætter skiftet fra tidligere dominans af tekstilindustri til ny dominans af jern- og metalindustri. Fordelt på procent var de to branchers indbyrdes størrelse i 1991: 18,3% kontra 40,5%. Det var således symptomatisk, når den jernindustrielle virksomhed Danfoss i 1977 købte bygningerne fra den krakkede tekstilfabrik Jetex i Hårup.

BYEN FORANDRES

Silkeborg bymidte var inde i en forandringsproces omkring kommunesammenlægningen i 1970. Denne proces lod sig ikke nævneværdigt bremse af de ændrede økonomiske vilkår.

Busterminalen 1982. Bybustrafikken havde udviklet sig meget siden den første bybus kom i rutefart i 1925. Det havde imidlertid knebet med en ordentlig terminal, idet busserne måtte holde på de i forvejen fyldte gader i midtbyen. Løsningen blev busterminalen i anden halvdel af 1970'erne, da nedrivningen af de mange ejendomme i Fredensgade og på Chr. 8. Vej skabte plads for en stor parkeringsplads og busterminal.

På gasværkets gamle grund opførtes Silkeborgs nye rådhus med plads til den tiltagende kommunale administration. Byrådet kunne tage den nye byrådssal i brug sidst på året 1975. På strækningen ved Viborgbroen skete der også store forandringer. Andelssvineslagteriet lukkede, og Reimar Nielsens tømmerhandel flyttede endeligt op på Århusbakken. FDB og Danmarks Brugsforeninger overtog det gamle slagteris grund og opførte i 1976 et nyt supermarked, Kvickly, med tilhørende parkeringsarealer.

Nedrivninger langs Chr. 8. Vej, Kirkebakken og Fredensgade skabte mulighed for busterminalen i 1977 med stor parkeringsplads og det nye Søndertorv. I Østergade rev man Tekstilfabrikken Silkeborgs gamle fabriksbygning ned og opførte Søjlehuset i 1977.

De få, tilbageblevne industrier i midtbyen flyttede ud i perioden. Neptun i Søgade flyttede etapevis ud til Hårup, og udflytningen var gennemført i 1977. Jysk Tricotage - Commichaus gamle fabrik - flyttede fra Drewsensvej i 1986 til industrikvarteret. Midtbyen blev affolket. Fra 1966 til 1976 faldt beboertallet i midtbyen fra 4514 til 2728. Det fik betydning for Søndergadeskolen - byens gamle Borgerskole - som i 1982 måtte lukke som folkeskole.

Silkeborg Daghøjskole fik i 1991 egne bygninger på Toldbodgade i C.F. Christensens gamle ejendom. Daghøjskolen var landets første, og den dannede forbillede for de mange, nye daghøjskoler rundt om i Danmark. Foto: © Lars Bay.

Menneskene og industrien flyttede ud af midtbyen, mens andre erhverv flyttede ind, f. eks. bankerne. Silkeborg Bank var i 1967 blevet til Jyske Bank efter sammenslutning med fire andre jyske banker. Banken købte i 1980 Finansbanken og blev hermed Danmarks sjettestørste bank. Jyske Bank havde fortsat hovedkvarter i Silkeborg, og banken opkøbte store dele af Vestergade og skabte sig en markant facade mod Langsøen.

Skoleinstitutioner flyttede også fra midtbyen. Silkeborg Seminarium var allerede i 1961 flyttet op på Århusbakken, Teknisk Skole var flyttet til industrikvarteret, Specialarbejderskolen flyttede fra Skolegade til nye lokaler i Virklund, Th. Langs Gymnasieskole lukkede i 1977 ved Skoletorvet og flyttede til Gødvad som amtsgymnasium, og Th. Langs Seminarium blev nedlagt i 1986. Handelsskolen blev i midtbyen og ekspanderede i Søndergadeskolen. I Th. Langs skolekompleks oprettedes HF- og VUC-uddannelser, og rytmisk musik fik øvelokaler i bygningerne.

De nye, økonomiske tider skabte nye initiativer specielt beregnet på arbejdsløse. Danmarks første daghøjskole blev således etableret i Silkeborg i 1978. Den fik lokaler i den gamle tekstilfabrik på Søvej i 1982. Daghøjskolen flyttede i 1991 ud i egne lokaler i C. F. Christensens gamle fabriksbygninger i Toldbodgade.

Gågaderne gav midtbyen et eget hektisk liv i dagtimerne og gabende tomhed efter lukketid. Bykernen udbyggede sin position som et handelscenter for kommunen og det store opland. Byggestilen blev også ændret og blev international med alu-profiler på facaderne. Føtex store facade mod Torvet blev det mest markante eksempel på denne stil.

Næste kapitel Silkeborg - Bilernes by