SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN

---

SKOLERNE - 1

Kapitlet omhandler en udvikling fra bogstavelig talt ingenting til et stort købstadsskolevæsen.

De første 50 år beskrives nogenlunde kronologisk. Fra 1900-tallet bringes episodiske glimt, som fortæller om udviklinger og holdninger.

DEN FØRSTE TID

"Der fandtes kun 30 Mennesker i Silkeborg, da Michael Drewsen den 1. Februar 1844 fik Koncession paa Udnyttelsen af Vandkraften i Gudenaa. - Disse Mennesker levede et yderst primitivt Kulturliv. De maatte hente Jordemoder i Mollerup og Medicin paa Apoteket i Them, gaa i Kirke i Linaa osv. Men mest generende var det dog, at de skulde sende deres Børn den ca. 1 Mil lange Vej til Skolen i Skjellerup Nygaarde.

Det var da ogsaa navnlig Skoleforholdene, der voldte Utilfredshed. Det ærgrede Datidens Silkeborgensere i højeste Grad, at Linaa Kommune hvert Aar kunde indkassere et ret anseligt Beløb i Form af Formue- og Lejlighedsskat af Beboerne foruden Skat af Hovedgaardens Hartkorn, uden at der ydedes nogen som helst Slags Valuta derfor. Der var ingen fattige i Silkeborg paa den Tid, saa nogen Fattigbyrde for Linaa at bære var der ikke Tale om. Silkeborgenserne syntes derfor ogsaa, det var særdeles berettiget, naar de stillede Krav om en Skole paa Stedet. Godsforvalter Hornemann støttede da ogsaa dette Krav ved gentagne Forestillinger til Cancelliet". (J. K. Jensen: Silkeborg Skolevæsen, Oprindelse og Udvikling 1846-1900).

Som det kan ses af ovenstående, var den nye handelsplads en god forretning for Linå. Den betød skatter i kommunekassen og ingen udgifter.

En kommission, nedsat af Kancelliet, havde ganske vist foreslået, at den nye by fik eget skolevæsen, men man havde ikke peget på, hvem der skulle betale. I 1846 gør Kancelliet dog opmærksom på, "... at det vilde være urigtigt at paalægge andre end Fabriksejer Drewsen Udgifter i Anledning af de Børns Undervisning, hvis Forældre arbejdede på Fabrikken". Det var et arrangement, som Drewsen ikke havde umiddelbar forståelse for. Hans interesse var fabrikken, og man må vel medgive, at skoleloven af 1814 netop skulle sikre, at alle børn kunne gå i skole. På den anden side kunne sogneforstanderskabet i Linå læne sig tilbage og henvise til skolen i Skellerup Nygårde. Så børnene måtte fortsat - og bogstavelig talt - gå i skole de 6-7 km østpå.

I løbet af 1846 havde nybyggerne i Silkeborg så megen økonomisk evne, at der blev oprettet en privatskole for stedets 24 børn. Der blev lejet lokaler på Smedebakken, men vilkårene var umulige. Skolen flyttede fra lokale til lokale, hvis den da ikke i længere perioder var lukket på grund af pengemangel. Til sidst gik Drewsen ind på at yde et årligt tilskud.

I mellemtiden blev der arbejdet videre på at få en offentlig skole på stedet, og endelig i 1850 stadfæstedes skoleplanen for Silkeborg Skoledistrikt. I hovedgårdens hovedbygning lejede man en stue med plads til 60(!) børn. Udgifterne til skolens drift betaltes af forældrene og fabrikant Drewsen i fællesskab. Lærer Børge Møller fra den private skole blev ansat. Linå var nu ude af billedet, men ikke uden erstatning. I 10 år måtte forældrene årligt betale Linå Kommune 30 rigsdaler.

Billedet er udgivet i 1879 og fortæller om livet på landet. Anskuelsesbilleder i stort format brugtes i undervisningen til samtale og for at vise, hvordan verden så ud. Man må sige, at der i det aktuelle tilfælde var tale om en noget sammentrængt fremstilling. De fleste af årets aktiviteter på landet er med på det samme billede. Der mangler egentlig kun en snedrive og et par tærskende mænd i loen, for at hele året er dækket ind. Anskuelsesbillederne prydede skolestuernes vægge langt op i det 20. århundrede. Klik på billedet og se det i stor størrelse.

Silkeborgenserne ønskede den bedst mulige undervisning for deres børn. De fandt ikke fagrækken i anordningen fra 1814 tilstrækkelig, så i en ny skoleplan fra 1857 indføres tillige historie, geografi, retskrivning, naturhistorie og naturlære (fysik). Og, hedder det videre: "... for de begavede Børn i 2. Klasse (skolen var 2-klasset) endvidere Matematik, matematisk Tegning og Tydsk". Endvidere ansættes endnu en lærer.

Desværre gik der lang tid, før disse ideelle mål blev opfyldt. Alle penge og kræfter gik til at skaffe plads til det eksploderende antal børn. I 1850 var børnetallet 54. Og allerede i 1855 var det 108. Skoleplanen fra 1857 omfattede en ny skolebygning med plads til to undervisningslokaler og to lærerboliger. Men det gik langsomt med at komme i gang med byggeriet. Der skulle lånes penge til formålet, og det varede et år, inden dette lån var bevilget.

I mellemtiden var børnetallet vokset så meget, at skolen ikke kunne være i den lejede stue på hovedgården. Der blev i stedet indrettet lokaler i en bygning ved Søndergade, hvor senere Café Remstrup kom til at ligge.

Den nye skole kom også til at ligge ved Søndergade. En overgang var der planer om at lægge den ved Torvets østside, hvor nu Silkeborg Kirke ligger. I løbet af 1859 var byggeriet færdigt på et tidspunkt, da alle kunne se, at den nye bygning ville være for lille, næsten inden den blev taget i brug. Men her og nu glædede man sig over det nye skolehus.

KAPLØB MED BØRNETALLET

Omkring 1860 var børnetallet i skolen vokset til 138. Det siger sig selv, at to lærere i to klasselokaler ikke kunne opfylde kravene i undervisningsplanen. Forældrene blev utilfredse. De mere velstillede foreslog, at man oprettede en højere borgerskole med delvis elevbetaling. Kommunalbestyrelsen modsatte sig. Resultatet var, at mange, som havde råd, sendte deres børn i privatskole. Den almindelige utilfredshed med forholdene ulmede de følgende år. I 1867 gennemførtes så adskilt undervisning for piger og drenge. Samtidig indførtes undervisning i håndgerning for piger. Skolekommissionen havde dermed imødekommet to ønsker fra forældrene.

	Elever foran Borgerskolen 1879. På den tid var skolefotografering en enestående begivenhed. Påklædningen er derefter, og det alvorsfulde udtryk i de små hoveder siger noget om vilkårene for den tids børn.

Men nye farer truede skolekommission og kommunalbestyrelse. Børnetallet var i 1867 steget til 218. Og i 1868 var der 240 børn i skole, dvs. en stigning over 8 år på 70%. Risikoen for at skulle ansætte endnu en lærer var overhængende. Redningen - eller smuthullet - for kommunalbestyrelsen blev et forslag om at oprette en realskole for delvis betalende elever. Derved imødekom man et ønske fra det mere velstillede borgerskab, og man undgik at ansætte yderligere personale ved almueskolen. I efteråret 1868 startede den kommunale realskole i Silkeborg.

Overlæreren skulle have skolens drift i entreprise. Men trods meget beskedne udsigter til et rimeligt, økonomisk udbytte af arbejdet søgtes embedet af 4 teologer, 6 studenter, 11 seminarister, 1 translatør, 1 landmåler, 1 polytekniker, 1 jurist og et par privatlærere uden eksamen.

Den nye skole krævede imidlertid flere udgifter end beregnet - og håbet. Det gik ud over almueskolen, hvortil indkøb af undervisningsmidler helt standsede, og blækforbruget indskrænkedes. Ønskede man nye skolebøger, måtte forældrene selv købe dem. Ikke mærkeligt, at forældrene gjorde alt for at finde andre muligheder for deres børn. Det betød opdukken af privatskoler, ofte af tvivlsom kvalitet. Modstanden mod favoriseringen af realskolen på almueskolens bekostning voksede.

I 1871 protesterede 200 borgere mod, at nogle børn blev undervist bedre end andre. Argumenterne lå lige for: i realskolen underviste 2 lærere 50 elever. Almueskolen havde også 2 lærere, men 200 elever! Man henviste til, at en grundtvigsk friskole klarede sig uden tilskud, derfor burde kommunens tilskud til realskolen fjernes og anvendes til at ansætte en tredje lærer i den offentlige skole.

SKOLEGANGSORDENEN 1. og 4. Klasse gaar Tirsdag, Fredag og Lørdag. 2. og 3. Klasse gaar Mandag, Onsdag og Fredag. Den daglige Undervisningstid: 1. Maj - 30 Sept.: Kl. 7-1.16 1. Okt. - 31. Okt.: Kl. 8-2.16 1. Novemb. - 30. April: Kl. 9-4 Undervisningstimernes Længde er 53 Minutter med 7 Minutters Frikvarter samt i Sommerhalvaaret Maj - Novemb. 1/2 Times Ophold og i Vinterhalvaaret 1 Times Middag. (Fra Embedsbog for Funder Kirkeby Skole 1901-1915).

Almueskolens standard var ringe, og realskolens skæbne uvis, idet den af forsigtighedsgrunde kun var etableret som forsøg indtil 1874. Dertil kom problemer med både ledelse og lærere.

Efter lange og til tider voldsomme forhandlinger, hvor birkedommer Drechsel og redaktør Sørensen tørnede sammen, vedtog kommunalbestyrelsen en plan for Silkeborg Almue- og Realskole, foreløbig for 3 år fra nytår 1875. Planen så således ud:

"Almueskoleafdelingen skulde have 4 Pige- og 3 Drengeklasser med 30 Elever i hver. 4. Pigeklasse skulde have 24 Timer ugentlig Undervisning, de øvrige Klasser kun 18 hver, og der skulde undervises i de samme Fag som hidtil.

Realafdelingen skulde have 4 Klasser: 1 Forberedelsesklasse, 1 Førsteklasse, 1 Andenklasse og 1 Fortsættelsesklasse med henholdsvis 18, 25, 32 og 18 Timers ugentlig Undervisning, i hver af de 3 førstnævnte Klasser kunde der være indtil 25 Elever, i Fortsættelsesklassen kun 16. Undervisningsfagene skulde være de samme som hidtil.

Optagelsen i Realskolen skulde foregaa om Foraaret umiddelbart efter Eksamen i Almueskoleafdelingen. Hvis der ved Opflytningen i Realafdelingens 3 øverste Klasser var fremkommet Huller, skulde disse udfyldes ved Optagelse af Elever fra Almueskoleafdelingen. Undervisningen i Almueskoleafdelingen skulde være gratis.

I Realafdelingen skulde der derimod betales Skolepenge; i Forberedelsesklassen og Førsteklassen 2 Kr., i Andenklassen 5 Kr. og i Fortsættelsesklassen 4 Kr. om Maaneden. De fra Almueskoleafdelingen overflyttede Elever skulde være Gratister. Hvis der fra samme Hjem optoges mere end 2 betalende Elever, skulde Betalingen nedsættes med 1 Kr. for hver om Maaneden. Børn fra fremmede Kommuner skulde betale 1 Kr. mere pr. Maaned end indenbys.

I Almueskoleafdelingen skulde der i Tilfælde af ulovlige Forsømmelser mulkteres efter Loven, i Realafdelingen skulde Forsømmelser straffes med Bortvisning fra Skolen."

Almue- og realskolens første leveår blev et lyspunkt. Økonomien var så rimelig, at man kunne give børn af uformuende forældre gratis bøger. Det gav selvfølgelig fattige forældre lyst og mulighed for at sende deres børn i realafdelingen. Omvendt - og som følge heraf - aftog de velstilledes interesse. De begyndte efterhånden at sende deres børn i den grundtvigske privatskole, som i øvrigt var på vej væk fra de grundtvigske ideer. Filosofien var den, at undervisning på real-niveau skulle være privat!

Det, der var begyndt så lovende 3 år tidligere, endte derfor i 1878 med realafdelingens nedlæggelse. Og hermed sank den offentlige skoles anseelse endnu en gang.

Næste kapitel Borgerskolen