SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN

SKOLERNE - 6

ROSENS POGESKOLE

Selv om man sidst i 90-erne havde fået bygget til og ansat en ekstra lærer på Borgerskolen, var der stadig for lidt plads og for få lærere. Men nu viste skolekommissionen sig fra den kreative side og lavede tilskudstænkning. Anledningen var den nye skolelov. Undervisningsministeriet havde i den anledning udsendt et cirkulære om tilskud. Det drejede sig om delvis statstilskud"... til Dækning af aarlige Udgifter, der i Anledning af den nye Skolelov er paaført Kommunen i Anledning af Opførelse af nye Bygninger eller Tilbygning til ældre Skolebygninger".


	Arkitekt Rosens pogeskole ca. 1909 set fra nuværende Bindslevs Plads.

Skolekommissionen skriver til byrådet og fortæller om cirkulæret. I Borgerskolen er der 10 lokaler til 18 klasser. Man mangler altså klasselokaler. Og en sangsal, som også skal bruges til naturfagenes samlinger. Derfor foreslår man, at der opføres en ny skolebygning. At enhedsskolen ligger endog meget langt inde i det nye århundrede, ses af denne formulering: "Skolekommissionen anser det for særdeles betydningsfuldt om Forskolen kunde afsondres fra Hovedskolen og faa sin særskilte Bygning og Legeplads og særskilt Lærerpersonale". Senere i brevet mere end antyder man mellem linjerne, at byrådet da vist ikke kan leve med, at seminarieskolerne overtager en voksende del af kommunens skolebørn. Et enkelt kommissionsmedlem, bødkermester Nielsen, afgiver en mindretalsudtalelse. Han vil se tiden an og foreslår, at inspektørens kontor og lejlighed inddrages til undervisning.

Inspektør Bjerrum tager det skridt at skrive direkte til byrådet: "Undervisningen maa i den Grad sammentrænges, at Børn i 11 Aars Alderen undertiden maa søge Skolen 7 Timer een Dag, paa den anden Side bliver Undervisningen ogsaa meget spredt, en Klasse med 26 Timers ugentlig Undervisning har sin Skolegang delt på 11 Gange om Ugen, uagtet den dog har Dage med 6 Timers Undervisning; det sker ogsaa, at en Klasse kun har een Time en halv Dag".

I sommeren 1901 indstiller skolekommissionen, at man opfører en ny skolebygning ved markedspladsen (i dag Bindslevs Plads). I samme brev til byrådet indstilles i øvrigt også, at der ansættes en skolelæge. Indstillingen blev vedtaget af byrådet, og arkitekt Rosen udarbejdede forslag til pogeskole (forskole) og museum. Byggeriet var færdigt i 1902, men allerede i 1908 udvidedes bygningen til dens nuværende størrelse.

SKOLE I ALDERSLYST

Udviklingen frem mod en skole i Alderslyst minder i nogen grad om tilløbene til den første skole i Silkeborg. Det er interessemodsætningen mellem det gamle landsbycentrum og det nye udviklingsområde. I 1880 bor der et par hundrede mennesker i Alderslyst. De er utilfredse med den lange og uvejsomme skolevej til skolen i Balle. Men sognerådet vælger at klare problemet med øget elevtal ved at udvide den gamle skole. I de næste 20 år presser Alderslyst på for at få egen skole. Børnetallet stiger stadig, men i 1905 går Balle Sogneråd igen uden om ønskerne fra Alderslyst. Man bygger i stedet ny skole i Hvinningdal og Øster Bording.


Alderslyst Skoles skolehaver, fotograferet 1945. Haverne lå på den nuværende Nordre Skoles arealer.

Det trak selvfølgelig fronterne yderligere op. Og efter fornyet pres og indblanding fra ministeriet vedtog sognerådet så i efteråret 1905 at bygge en skole i Alderslyst. Man forhastede sig imidlertid ikke. Først i september 1907 kunne den nye skole med 2 klasser tages i brug. Samtidig ønskede borgerne mere undervisning end i den landsbyordnede skole. Dette krævede en skoleplan, som lignede købstadsskolens. Hensigten var "... at faa en mere fyldig Skolegang end almindeligt ude paa Landet, hvilket nok kan gennemføres i Alderslyst, hvor der ikke er saa meget Landbrug og derfor ikke saa meget Hensyn at tage til Børnenes Arbejde i Hjemmene". Ønskerne blev delvis imødekommet. Om vinteren gik alle børn i skole hver dag. Om sommeren fik de ældste kun undervisning hveranden dag.

Elevtallet voksede fortsat. I 1911 blev Alderslyst Skole, som lå ved Borgergade, udvidet til 4 klasser og i 1918 til 7 klasser. Der var nu 200 elever. Den sidste udvidelse fandt sted i 1929, men da var der også omkring 400 børn på skolen. Kapløbet med det stigende elevtal fortsatte. Rent galt blev det, da tyskerne under besættelsen beslaglagde skolen, og undervisningen måtte foregå rundt om i byen. Efter krigen måtte man foretage alle mulige krumspring for at skaffe plads til de store årgange.

I mellemtiden var Alderslyst blevet indlemmet i Silkeborg Kommune (1941), og problemet løstes ved ibrugtagningen af Nordre Skole på Nylandsvej i 1950. Der var ved dette byggeri som ved senere skolebyggerier stor politisk enighed. Den nye skole og Alderslyst Skole havde fælles administration frem til 1958.

SKOLETANDPLEJEN

En konfirmand fra Alderslyst fortæller, at hun i konfirmationsgave fik 43-45 kroner. De gik til fem forlorne tænder. Tiden var 1930. Tandpleje var et noget ukendt begreb, og det var ikke ualmindeligt, at unge mennesker måtte have "ny mund", dvs. gebis.

Det var ikke traditionen, men social forståelse og politisk vilje, som førte til, at Silkeborg i 1917 fik sin første skoletandlæge. Esbjerg havde i 1909 fået landets første, kommunale skoletandpleje, og som den sjette kommune i landet fulgte Silkeborg efter. Der var tale om socialt og sundhedsmæssigt pionerarbejde. Et led i det seje træk, som skulle skabe bedre levevilkår for hele befolkningen. Skoletandlægens opgave var at undersøge, at behandle og at give vejledning i tandpleje.

Om udviklingen frem til i dag siger overtandlæge Erik Sørensen i et interview i 1992 (i Tandlægernes Nye Tidsskrift): "... Op til første verdenskrig gennem 20'ernes og 30'ernes depression klarede man stort set alle tandsundhedsproblemer ved at trække tænderne ud - tilstanden var elendig. Under anden verdenskrig skete der en lille forbedring med sukkerrationeringen, men i 50'erne gik det tilbage. Det var først, da vi i 60'erne og 70'erne lagde vægt på det forebyggende element og på systematikken - alle skal behandles - at der skete noget. Omkring 1980 blev målet med WHOs strategi `Sundhed for alle år 2000', at vi alle skal være lige sunde. Her i 1990'erne står vi over for et nyt paradigmeskift: alle skal have ligemulighed for sundhed". Der må være sundhedspolitisk sprængstof i denne eventuelle ændring for resten af århundredet! I dag er skoletandplejen del af en kommunal tandpleje, som omfatter personer mellem 0 og 18 år. Der er 9 klinikker, de fleste i tilknytning til skoler. En omsorgstandpleje for ældre er under opbygning.

Næste kapitel