SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN

---

SKOLERNE - 13

SEMINARIERNE

Byens to seminarier har været med til udadtil at give Silkeborg betegnelsen "skoleby". De har leveret masser af lærere til byens skolevæsen. Øvelsesskolerne har været en del af byens undervisningstilbud. De studerende har på byens skoler kunnet afprøve den praksis, som findes uden for seminariets verden. De to institutioners historie er omfattende og til tider broget. Her skal nævnes nogle punkter:

Den omstændighed, at der inden for samme årti oprettedes hele to seminarier, fik naturligvis stor betydning. Silkeborg var en lille by med under 4000 indbyggere. De to nye skoler, deres lærere og studerende betød både omsætning og inspiration i småbyen. Driften af to seminarier var en økonomisk faktor. De studerende skulle have et sted at bo, og spise skulle de jo også. Der var mange husholdninger og handlende i Silkeborg, som kunne stive økonomien af med indtægter fra seminaristerne. Dertil kom betydningen af det pust, som så mange studerende, unge mennesker tilførte byen. Hver lørdag aften arrangerede elevforeningen diskussionsmøder, foredrag eller oplæsning. Det var oftest seminariets lærere, som (gratis) måtte holde for, men efterhånden dukkede også fremmede talere op. Livet på seminarierne havde en afsmittende virkning på byen og dens foreninger. Specielt gjaldt det idræts- og musiklivet. Seminariernes musiklærere og studerende var og er forudsætningen for byens (næsten) utallige kor og ensembler.

Der var noget familiært over især Silkeborg Seminarium. Det familiære gik så vidt, siges det, at man indtil midt i det 20. århundrede mødte løftede øjenbryn, hvis seminariet ansatte lærere, som det ikke selv havde uddannet. Seminarier har hele tiden måttet være opmærksomme på risikoen for - især i en mindre by - at lukke sig om sig selv.

I dag er det præg, som seminariet sætter på byen, et andet. Silkeborg er blevet 12-13 gange større siden Skoletorvs bebyggelse, og de studerende bor ikke længere pr. definition i byen. Men byens skolevæsen har stadig brug for unge lærere og har meget at tilbyde Seminariets undervisning som helhed.

1886	Silkeborg Seminarium oprettes i tilknytning til Silkeborg Realskole	1943	Silkeborg Seminarium beslaglægges af tyskerne
1890	Silkeborg Seminarium overtages af P. J. M. Vinther	1944	Th. Langs forskoleseminarium beslaglægges af tyskerne
1891	Th. Lang starter kursus for småbørnslærerinder (pogelærerinder)	1945	I februar beslaglægger tyskerne alle Th. Langs bygninger bortset fra øvelsesskolen
1894	Th. Langs forskoleseminarium på Estrupsgade bygges, og byrådet bevilger tilskud til øvelsesskole. Silkeborg Seminarium bygger ved Skolegade og opretter børneskole	1947	Th. Langs opretter en studenterklasse til en 2½-årig læreruddannelse
1896	Th. Lang opretter folkeskolelærerindeseminarium, og øvelsesskolen udvides	1950	Ny øvelsesskole på Th. Lang
1900	Th. Lang indvier ny seminariebygning med kostafdeling	1959	Th. Langs private betalingsskole (Den fine frk. Lang) nedlægges
1910	Silkeborg Seminarium køber den kommunale mellemskoles bygning	1961	Silkeborg Seminarium indvier nye bygninger på Århusbakken
1912	Th. Lang indvier nyt forskoleseminarium på Hostrupsgade	1965	Th. Lang dimitterer det sidste hold småbørnslærerinder
1917	Th. Langs Skoler bliver selvejende institution	1969	Samarbejde mellem de to seminarier. De skal udgøre en funktionel helhed. Planer om storseminarium
1926	Theodora Lang fratræder som leder og efterfølges af Karen Linderstrøm-Lang	1970	Søndergadeskolen bliver øvelsesskole for Th. Lang
1930	Th. Langs folkeskolelærerindeseminarium omdannes til fællesseminarium	1971	Den Selvejende Institution Th. Langs Skoler og Silkeborg Seminarium dannes
1933	Herluf Jensen tiltræder som forstander for Silkeborg Seminarium	1980	Optræk til sammenlægning af de to seminarier
1934	Lokale kræfter hindrer, at Th. Langs Seminarium nedlægges	1982	Nedlæggelse af Th. Langs Seminarium vedtages

Næste kapitel Bevægede tider