KURBYEN
Af cand. phil. TOVE HANSEN
|
|
|
Badegæster og bademestre bag det store koldtvandsbassin. Det passer bare ikke. Nogle af bademestrene er nemlig udklædt som badegæster.
|
KURBYEN - 1
KILDERNES OPDAGELSE
Gennem næsten hundrede år havde Silkeborg en ganske enestående placering i det danske sundhedsvæsen. Intet andet sted i Danmark har nogensinde haft en lignende koncentration af kurbade. Det var derfor med rette, at byen i 1960'ernes turistbrochurer og annoncer blev kaldt Kurbyen Silkeborg. Den tid er nu længst forbi. Desværre - vil nogen sikkert sige, for ikke så få danskere har i tidens løb tilbragt nogle uger på en af byens kuranstalter for at vende hjem som nye og bedre mennesker.
Tanken om at udnytte kilderne i Silkeborgs omegn opstod tidligt. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsen skrev således i sin dagbog i 1850: "Det er flere Gange faldet mig ind, om Silkeborg Egnen ikke skulde have Kilder til Lægebrug, og dette Sted fortjente vist nærmere Undersøgelser i denne Anledning". Han var da på besøg hos sin nevø Michael Drewsen i Silkeborg for at gennemgå en brøndkur med vand medbragt fra Rosenborg Brøndanstalt.
|
|
Musikpavillonen fra 1893 dannede et par gange om ugen rammen om underholdningen af badets gæster. Silkeborgs indbyggere kunne mod entré lytte med. 1907.
|
|
Da Michael Drewsen havde solgt papirfabrikken, søgte han i 1872 Finansministeriet om at få stillet et område ved Arnakke-kilderne gratis til rådighed for at opføre en vandkuranstalt på området.
Finansministeriet var imidlertid betænkeligt ved at overdrage dele af den danske statsskov til en enkelt person. I stedet tilbød de, at han kunne leje jorden i 25 år. Michael Drewsen opgav ideen og døde kort tid efter.
Næste kapitel
Silkeborg Vandkuranstalt