KURBYEN

Af cand. phil. TOVE HANSEN

---

	Badegæster og bademestre bag det store koldtvandsbassin. Det passer bare ikke. Nogle af bademestrene er nemlig udklædt som badegæster.

KURBYEN - 1

KILDERNES OPDAGELSE

Gennem næsten hundrede år havde Silkeborg en ganske enestående placering i det danske sundhedsvæsen. Intet andet sted i Danmark har nogensinde haft en lignende koncentration af kurbade. Det var derfor med rette, at byen i 1960'ernes turistbrochurer og annoncer blev kaldt Kurbyen Silkeborg. Den tid er nu længst forbi. Desværre - vil nogen sikkert sige, for ikke så få danskere har i tidens løb tilbragt nogle uger på en af byens kuranstalter for at vende hjem som nye og bedre mennesker.

Tanken om at udnytte kilderne i Silkeborgs omegn opstod tidligt. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsen skrev således i sin dagbog i 1850: "Det er flere Gange faldet mig ind, om Silkeborg Egnen ikke skulde have Kilder til Lægebrug, og dette Sted fortjente vist nærmere Undersøgelser i denne Anledning". Han var da på besøg hos sin nevø Michael Drewsen i Silkeborg for at gennemgå en brøndkur med vand medbragt fra Rosenborg Brøndanstalt.

Musikpavillonen fra 1893 dannede et par gange om ugen rammen om underholdningen af badets gæster. Silkeborgs indbyggere kunne mod entré lytte med. 1907.

Da Michael Drewsen havde solgt papirfabrikken, søgte han i 1872 Finansministeriet om at få stillet et område ved Arnakke-kilderne gratis til rådighed for at opføre en vandkuranstalt på området.

Finansministeriet var imidlertid betænkeligt ved at overdrage dele af den danske statsskov til en enkelt person. I stedet tilbød de, at han kunne leje jorden i 25 år. Michael Drewsen opgav ideen og døde kort tid efter.












Næste kapitel Silkeborg Vandkuranstalt