KURBYEN

Af cand. phil. TOVE HANSEN

---

	Kneippkuranstalten på Sejsvejen åbnede i 1897. Den blev aldrig nogen succes. I 1933 lukkede den og bygningerne blev revet ned.

KURBYEN - 5

KNEIPPKURANSTALTEN

I begyndelsen af 1890'erne begyndte fabrikant Commichau at holde foredrag i Silkeborg om Kneippkurens fortræffeligheder, og efter en del genvordigheder lykkedes det med støtte fra byens borgere, Silkeborg Bank og Silkeborg Sparekasse at skaffe midler til opførelsen af en Kneippkuranstalt i byen.

De forenede Papirfabrikker solgte grunden ved Sejsvejen til en favorabel pris, og her blev arkitekt Anton Rosens bygning opført. Den ansatte læge, Th. Thorson, blev sendt til Bad Wörishofen for at studere den katolske præst Sebastian Kneipps metoder, som gik ud på, at der kun blev brugt vand, luft, solskin, urtete og planteafkog i behandlingen. Ingen brug af medicin, men kirurgiske indgreb var tilladt, når de var nødvendige.

Den 1. maj 1897 åbnede Silkeborgs anden kuranstalt. Kneippkuranstalten holdt åbent hele året, men blev aldrig nogen succes. En af Kneippkuranstaltens store mangler var, at der ikke fandtes en værelsesbygning, og gæsterne måtte derfor bo på byens hoteller eller hos private. Dette udelukkede et tættere samvær mellem gæsterne, og derfor opstod der aldrig et kurmiljø som det, der fandtes på Silkeborg Bad, og som her skaffede den opbakning fra gæsterne, der flere gange reddede badet igennem kriser.

I 1898 forlod den første overlæge kuranstalten, som skiftede navn til Silkeborg Badesanatorium. I en årrække fungerede den som lokal badeanstalt, nu også med varme bade. I 1905 blev praktiserende læge P.C. Bjerregaard tilknyttet anstalten som kurlæge, og man skiftede endnu engang navn til Kuranstalten Midtjylland, men heller ikke dette hjalp. I 1933 blev anstalten lukket og samme år blev Anton Rosens bygninger revet ned og området udstykket.

SANATORIET

Ved starten af det nye århundrede fik Silkeborg endnu en kuranstalt, omend af en lidt anden karakter. Under ledelse af overlæge, professor Sophus Bang åbnede Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse den 1. juni 1903 sit første sanatorium i Silkeborg. Mens byens to kuranstalter tog sig af gæster med mange forskellige sygdomme, så behandlede sanatoriet kun én sygdom. På Silkeborg Bad havde man haft pæne resultater med helbredelse af tuberkulosepatienter, og da sanatoriet holdt åbent hele året, kunne patienterne være der lige så lang tid, som de havde behov for.

Den gamle skovriderbolig Marienlund var i starten af århundredet privat tuberkulosesanatorium. Her åbnede i 1915 kuranstalten Gl. Skovridergaard - Silkeborgs tredie.

Gennem årene kom foruden syddanskere også mange grønlandske tuberkulosepatienter til sanatoriet. I 1958 havde sanatoriet gjort sig selv overflødigt. Tuberkulosen var så godt som udryddet i Danmark og antallet af patienter faldet. Den 1. februar 1959 overtog Åndssvageforsorgen bygningerne, hvor de indtil 1990 drev anstalten Vejlsøhus. I dag holder Ferskvandscenteret til i bygningerne.

GL. SKOVRIDERGÅRD

Samtidig med at Sophus Bang var overlæge på Silkeborg Sanatorium, drev han også et privat sanatorium i den gamle skovriderbolig Marienlund. Da han forlod Silkeborg i 1913, blev denne bygning købt af et konsortium fra Silkeborg, der den 1. juni 1915 åbnede kuranstalten Gl. Skovridergård på stedet. Overlæge var P.C. Bjerregaard, der tidligere havde været knyttet til Kneippkuranstalten. Han blev i 1926 efterfulgt af læge Viggo Starcke.

Ved åbningen var der 25 sengepladser, som snart blev udvidet til 40. Med tiden blev Gl. Skovridergård udvidet flere gange. Silkeborg Bad og Gl. Skovridergård blev to af Danmarks bedst kendte kuranstalter. Under den tyske besættelse måtte også Gl. Skovridergård for en tid overlade bygningerne til tyskerne, men kunne dog efter en omfattende restaurering atter åbne i 1946.

I 1978 opgav man kurdriften på Gl. Skovridergård, og bygningerne blev overtaget først af Venstres Ungdom, senere af Hærens Konstabelforening og til sidst af Jyske Bank, der siden 1986 har drevet kursusejendommen Gl. Skovridergård.

GUDENÅ KURBAD

	Gudenå Kurbad, Silkeborgs sidste kuranstalt, åbnede i 1947 i det tidligere Junkers Gymnastikinstitut.

Der gik nu nogle årtier, før Silkeborgs sidste kuranstalt åbnede den 1. juli 1947. Tidligere sparekassedirektør C.L. Albrechtsen købte, efter at tyskerne havde forladt landet, det tidligere Junkers Gymnastikinstitut og åbnede her byens sidste kuranstalt med plads til 70 gæster. Den fik navnet Gudenå Kurbad. Gudenå Kurbad var den første af byens kuranstalter, der indså, at kurbadene ikke længere kunne klare sig i Danmark. I 1975 opgav man kurdriften og fortsatte derefter som rekreationshjem indtil 1990, da også dette måtte lukke. Der er i dag flygtninge i bygningerne.

Kurbyen Silkeborg er ikke mere, og typisk for tiden bruges bygningerne i dag enten som kursusejendomme eller til flygtninge.

AGGERHOLM

Et af de første pensionater, der blev bygget i Silkeborg Bads omegn, var Villa Augusta. Den blev opført af restauratør Pedersen, som i mange år forpagtede vandkuranstaltens restaurant. I 1924 blev pensionatet overtaget af sygeplejerske Clara Kabell og prokurist Eleonora Pors, som gav det navnet Aggerholm, og drev det som "Kursted, Hvile- og Rekreationshjem" med plads til 30 gæster. Lægeundersøgelser og badebehandlinger fik gæsterne på Silkeborg Bad. Det betød, at gæsterne indtil 1959 kun kunne komme i behandling om sommeren, når badet holdt åbent.

I 1962 fik Aggerholm ny ejer og i 1977 gik det konkurs, hvorefter ejendommen blev solgt til et privat bofællesskab.

Næste kapitel Idræt og fritid