IDRÆT OG FRITID

Af journalist og forfatter KURT BALLE JENSEN

---

	Bestyrelsen for Silkeborgs første cykelklub opstillet foran Lunden. En enkelt væltepeter ses i selskab med mere moderne cykler - efter datidens målestok. Fra venstre ses formanden, garver Egede Schulz, næstformanden, politibetjent P. Warthoe, købmand Finnerup, kasseren, købmand N.A. Sørensen og toldassistent, greve Chr. Ahlefeldt-Laurvig. Året er 1891.

IDRÆT OG FRITID - 1

KROPSKULTUR OG MOTION

I Silkeborgs første tid var der ikke mange, der tænkte på kropskultur eller motion. For det fik man ærlig talt nok af i hverdagen. Det gamle bondesamfund havde ikke fritid, som vi kender det i dag, man arbejdede hårdt og slappede så af. Det kunne ske ved leg, hvor man skulle finde en taber, som kunne pines gennem adskillige, barske påhit. Ved særlige lejligheder kunne de unge bønderkarle vandre langt for at komme til såkaldte legestuer.

Heller ikke de år, da Silkeborg begyndte at udvikle sig til by, var der nogen form for sport. Men muskler og krop blev brugt, de få gader mudrede ofte til, så det var tungt og besværligt at vandre af sted. Håndværket krævede sit, hverdagen var hårdt arbejde, og foreninger var noget for privilegerede andre steder, hvor byer var vokset op, og hvor dagligdagen var sat i system.

I 1859 blev der bygget skole på Søndergade i Silkeborg.
Det var almueskolen, men heller ikke her tænkte man på legemsøvelser, ikke før lærer Georg Larsen tog sig af sagen. Som gammel militærmusiker satte han pris på en god gang march, og det foregik i skovene, hvor eleverne lærte at gå smukt i takt med den rette holdning og afstand. Om vinteren tog lærer Larsen drengene med op på skolens loft, og så blev de i seler hængt op under spærrene for at gøre svømmeøvelser under kyndig instruktion. I øvrigt blev det senere en fast tradition, at eleverne den første, tidlige forårsdag løb til Langsøen og sprang i vandet, og var nogen lidt tøvende over for det kolde vand, kunne et skub altid hjælpe.

Kvindelige roere i Silkeborg 1896. Allerede året før opfordrede herreroklubbens formand, redaktør Sophus Sørensen, nogle unge damer, fortrinsvis lærerinder på Th. Lang, til at danne hold. Og dermed blev Silkeborg et af de første steder i landet, hvor der kunne opleves kvindelige roere.

I 1879 blev skolen udvidet, fik navnet Borgerskolen og fik en ny læseplan med gymnastik på skemaet. Drengene i de tre ældste klasser skulle have tre timer om ugen, men lærerne var ikke helt tilfredse med denne ordning, for de skulle foregå uden for normal undervisningstid, og det fik lærerne ikke ekstra for. Hvad værre var: de fysiske rammer var slet ikke til legemsøvelser, og da statens gymnastikinspektør i 1880 kom på uanmeldt besøg, fik skolen at vide, at nu gik den ikke længere.

Tømrermester Bothe blev sat til at bygge en gymnastiksal til en pris af 2010 kroner. Det tog et par år, så stod den færdig med lergulv og paptag og med et udseende som en rejsestald, som nogle sagde. Det var ikke en kompliment.

Gymnastikken kom nu i nogenlunde rammer for drengene. Pigerne derimod havde håndgerning i de tre timer. Gymnastik var ikke noget for dem, tværtimod kunne det være skadeligt, mente man i datidens Danmark. Men det var lærerinde Bertha Thomsen ikke enig i. Hun snakkede med kollega frk. Larsen om sagen, og de begyndte at undervise pigerne i gymnastik i den nye sal. Det betød, at pigerne i Silkeborg fik gymnastik i skolen lang tid før skolepiger de fleste andre steder i landet. Faktisk blev gymnastik for skolepiger først obligatorisk i Danmark i 1901.

Den nye gymnastiksal gav også andre muligheder. I 1883 mødtes omkring 40 medlemmer af en nystartet gymnastikforening hver søndag morgen og hver torsdag aften for at gøre gymnastiske øvelser i den nye sal ved skolen. Men det var nu ikke det eneste sted, der blev gjort gymnastik i Silkeborg i 1880'erne:

Silkeborg og Omegns Skytteforening var blevet oprettet i 1868 af blandt andre redaktør H. S. Sørensen og købmand C. S. Knap, og her var ikke kun skydning på programmet. De nationale bevægelser var stærke, og gode soldater skulle både kunne skyde godt og være i fysisk god form. Altså øvede de sig i at skyde og de lavede gymnastik i de patriotiske skytteforeninger.

Medlemmer af Gl. Skanderborg Amts Skytteforening, fotograferet sidst i 1800-tallet. Foreningen blev stiftet under navnet Silkeborg Skytteforening i 1868, men skiftede i 1886 navn. I dag som dengang er Gl. Skanderborg Amts Skytteforening paraplyorganisation for de lokale skyttekredse. Helt tilbage i 1861 blev der i øvrigt dannet en forening under navnet Silkeborg Riffelskytteforening, men den eksisterede kun til tyskerne kom i 1864.

Men i 1880'erne blev der ballade. Højre og Venstre ramlede sammen, den konservative Estrup-regering ville befæste København og var i det hele taget for militærvenlig efter Venstres mening. Splid og spektakel bredte sig ud i skytteforeningerne, og gymnastik blev et middel i den politiske kamp. Bønderne og Venstre syntes ikke om den strenge, militaristiske gymnastik, der lugtede for meget af Estrup, næh, de foretrak den svenske gymnastik, som digteren og musikpædagogen Per Henrik Ling havde introduceret, og som bønderkarlene ude på højskolerne allerede praktiserede og tog med hjem til landets forsamlingshuse. Også omkring Silkeborg holdt den nye gymnastik sit indtog i øve- og forsamlingshuse, hvor både kvinder og karle dyrkede den mere yndefulde holdgymnastik.

Silkeborg Skytteforening havde flertal af Venstre-vælgere, og den foretrak derfor nu også den svenske holdgymnastik fremfor den tyske militærgymnastik. Foreningen sendte et par medlemmer på kursus på Askov Højskole i 1886, så de bagefter kunne undervise i den svenske gymnastik.

Året efter, juli 1887, var der opvisning i svensk gymnastik ved skytte- og gymnastikfesten i Silkeborg: Der var først skydning i Sejs og derefter gymnastik i Lunden, hvor mejerist Jens Andersen ledede 12 piger fra Serup i svensk gymnastik. Pigerne var i korte blå kjoler med rødt bælte, og efter dem kom et hold bønderkarle fra Sinding og viste ligeledes svensk gymnastik. Dommerkomiteen syntes nu bedst om pigerne fra Serup, og gav dem samtlige præmier. Bagefter var der bal for både aktive og tilskuere.

Næste kapitel Boldspil på markedspladsen