IDRÆT OG FRITID

Af journalist og forfatter KURT BALLE JENSEN


	Glade fodboldspillere efter en vigtig kamp i 1942: 500 silkeborgensere cyklede til Herning for at se SIF spille skæbnekamp mod Alheden. SIF vandt 11-2, og så var oprykning til mesterrækken hjemme.

IDRÆT OG FRITID - 5

NYE SPORTSPLADSER

Den gamle sportsplads på Marienlunds jorder havde allerede lagt græs til mange års aktivitet, da kommunen i 1923 forsøgte at få udvidet med en ny sportsplads. Det krævede, at staten udlejede noget af Kobskoven, der grænsede op til idrætspladsen. Men Statsskovvæsenet og dermed Landbrugsministeriet sagde nej, og det affødte stor vrede i Silkeborg. Skulle der udvides til den anden side, skulle der enten lejes af Skovridergården eller tages af kolonihaverne, og det ville man ikke, sagen blev under protest henlagt. Først da landbrugsminister Bording afløste Madsen-Mygdal, fik Silkeborg tilladelsen, og omgående, i 1925, blev der lavet en plan for, hvordan Silkeborg kunne få en sportsplads som stod nogenlunde på højde med andre byers sportsplads:

"Den nye sportsplads bliver langt fra så flot og storstilet som sportspladserne i Aalborg, Århus, Vejle og Horsens, men dog således, at byen kan være den bekendt", som stadsingeniør Gunder Hansen udtrykte det.

Træer og træstubbe blev fjernet og byrådet bevilgede 3000 kroner til jordarbejde. Stadsingeniøren kunne i øvrigt fortælle de utålmodige idrætsfolk, at banen tidligst ville være klar et par år senere, for den skulle kultiveres, tilsættes mergel, tilsås med en kornsort og så til sidst tilsås med otte-ti græsarter. Men skidt, nu var grunden til Silkeborgs Stadion med fodboldbane, omkranset af en løbebane, omsider lagt.

Som i andre byer fik Silkeborg en Arbejdernes Idrætsklub (AIK), stiftet 1926. Den nye klub fik klubhus side om side med SIF, som klubben delte bane med. Det gik fint.

I 1925 anlagde tennisklubben tre røde baner på Odden, og det gjorde klubben i stand til at arrangere stævner i de mest pragtfulde omgivelser. Andre nyanlæg fulgte:

Silkeborg KFUM havde først haft fodboldbane på Færgebakken, siden ved Sanatorievej. Men i 1930 blev KFUM-Parken ved Sølystvej indviet som et nyt, lokalt idrætsanlæg, og det gav store muligheder. Atletik, tennis, bordtennis og fodbold: aktiviteterne var mange i Silkeborg KFUM, og fra 1930 kom en ny aktivitet med, nemlig håndbold. Hermed fik dette nye boldspil lokal debut, og håndbolden bredte sig de kommende år og blev en aktiv del af byens idrætsliv. På søerne havde herreroerne fået selskab af Silkeborg Dame Roklub, stiftet i 1933. Dameklubben havde daglig roning og tog på mange roture op gennem 1930'erne, også fællesture med herrerne i Silkeborg Roklub. Om vinteren dyrkedes der gymnastik, orienteringsløb og traveture i skovene.

Endnu en klub kom til i 1936, da medlemmer af gymnastikforeningen tog initiativ til en svømmeklub. Den holdt til ved Almindsø, og der blev lavet projekt for et svømmestadion i søen. Stadion skulle koste 65.000 kroner og have plads til 600 tilskuere, men de ambitiøse planer blev aldrig ført ud i livet.

EN SVØMMER KOM FORBI

Under krigen kunne det være småt med fornøjelserne. Men silkeborgenserne fik sig noget af en oplevelse, da svømmeren Jenny Kammersgaard valgte Silkeborg-søerne og Gudenåen til et rekordforsøg af de mere imponerende. Svømmepigen hoppede i vandet ved Ry, og så gik det ellers mod Silkeborg. Her var der sort af mennesker overalt: på broer og langs bredden stod folk tæt, og ved kammerslusen trængtes silkeborgenserne og sendte det ene hurra-råb efter det andet ned mod Jenny.


	Der findes ikke noget godt fotografi af Jenny Kammersgaard i Silkeborg. Her ses imidlertid den første båd gennem kammerslusen ved indvielsen i 1920.

Klokken var 20 om aftenen, da svømmepigen kom igennem slusen, og hun fortsatte gennem Langsøen og videre ud ad åen. På trækstien stod der tilskuere og opildnede Jenny, og det kunne nok være nødvendigt, for nu blev turen for alvor barsk. Regnen kom og tog til, det blev mørkt, og hele natten igennem svømmede Jenny i mørke og kraftig regn. Flere steder var vandet i åen så lavt, at hun slog knæene mod bunden. En ledsagebåd sørgede for kyllingesteg og æggetoddyer, og først hen på morgenen gik Jenny i land. Hun havde da nået Tange Sø.

Svømmeturen var på 75 kilometer, og Jenny havde dermed slået den tidligere rekord med en snes kilometer. Ad landevejen gik det nu tilbage til Silkeborg, hvor der var stor modtagelse på Hotel Dania. (Silkeborg Avis 28.-29. august 1943).

BESLAGLAGTE IDRÆTSBANER

Krigen kom, og det fik indflydelse på mangt og meget, også idrætten. For Junkers Gymnastikinstitut blev det begyndelsen til enden, da tyskerne beslaglagde instituttet.

Silkeborg Roklub kunne den 14. juli 1940 fejre sit 50-års jubilæum, og klubben var tre år senere Jyllands trediestørste med 181 medlemmer.

I 1944 blev roklubbens smukke, stråtækte klubhus sprængt i luften. Tyskernes danske håndlangere, Schalburg-korpset, havde anbragt sprængstof tre steder i bådehuset, der blev totalt raseret. 15 både blev knust, og talrige ruder i hele området blæste ind ved de voldsomme eksplosioner.


Silkeborg Roklubs hus i ruiner i 1944. Ramt af Schalburg-korpsets hævn for sabotage mod tyskerne.

Silkeborg KFUM fik sit idrætsanlæg ved Sølystvej/Langelinie beslaglagt, banerne brugte tyskerne til øvelsesterræn, og klubben måtte nøjes med "gummiengen" ved Kejlstrupvej, hvor der senere blev bygget posthus og Alderslyst Bibliotek. Silkeborg Gymnastikforening, stiftet 1920, havde svære tider, da tyskerne efterhånden beslaglagde byens gymnastiksale.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1941 var der også sammenlægninger i sportsverdenen, og der blev dannet en ny storklub bestående af SIF, ABK og AIK. Den nye klub beholdt navnet SIF, men forbrødringen holdt nu kun til lige efter krigen, så brød dele af den gamle Alderslyst-klub ud og gendannede ABK. I 1941 blev Silkeborg Skiklub stiftet, og der blev under de kolde krigsvintre afviklet både jyske og danske mesterskaber med tusinder af tilskuere på Duedalbjerg.

Måske skyldtes det silkeborgenserne behov for at mødes under besættelsens svære tid. I hvert fald levede silkeborgenserne stærkt med i sporten under krigen, og det blev almindeligt, at publikum mødte op og så på, når der blev trænet atletik, foldbold osv. Under besættelsen var der i øvrigt en overgang tilskuerforbud ved sportsarrangementer.

Sejlforbudet under krigen gik hårdt ud over mange klubber i kystbyerne, men her var ingen problemer for Silkeborgs kajakklub, sejlklub, motorbådsklub og roklub. Materialemangel plagede til gengæld flere klubber i besættelsesårene. Det gik således ud over SIFs kricketspillere, og tennisklubben kunne i en periode ikke arrangere stævner.

I 1943 forsøgte den to år gamle Silkeborg Badmintonklub sig med et stævne i Silkeborgsalen på Sønderport, og den viste sig rimelig velegnet. 400 tilskuere mødte op, og klubben fik kroner i kassen til det helt store ønske: egen hal. Formålet med stævnet var også at slå en pæl igennem den myte, "at badminton kun var for ældre, mavesvære herrer, der kan more sig med at tjatte til en fjerbold", som formanden sagde, næh, "drevet som konkurrencesport kræver badminton sin mand fuldt og helt med hurtig reaktion og enorm kondition".


	Sejlerliv i 1954.

Stævnet viste altså, at salen på Sønderport kunne bruges til idræt, men godt var det ikke, både badmintonspillere og ikke mindst byens håndboldspillere savnede en træningshal, og man pegede direkte på, at når KFUM ikke mere var med i håndboldens mesterrække, skyldtes det mangelen på en træningshal.

Samme år, 9. september 1943, blev et nybygget omklædningshus indviet på stadion. I schweizerstil med altaner, et hus, der faldt i med den omgivende natur, endog med mulighed for varme styrtebade, som det blev fremhævet. Og man mindedes fordums tider, da banen var fyldt med sandhuller og blev "kridtet op" med savsmuld, og hvor der kun var et lille skur uden vand. Et skur, som siden blev totalrenoveret for 50 kroner og suppleret med nogle småhuse fra ungskuet. Ak ja, det var dengang, nu var det nye tider, men hermed stod stadion altså også efterhånden kommunen i 150.000 kr., som borgmesteren påpegede.

Freden kom til Danmark, KFUM-Parken fik med kartofler i lange rækker renset jorden efter tyskerne og derefter anlagt nye baner. Og Silkeborg Roklub kunne indvie nyt klubhus og døbe 14 nye både. Junkers Gymnastikinstitut blev solgt for 375.000 kr. til et konsortium, der ville lave kursted.

Nye foreninger opstod: Afholdsbevægelsens Idrætsforening blev således stiftet i befrielsesåret og skiftede senere navn til Ajax. Optimismen var vendt tilbage, og arkitekt Svendsen lavede tegninger til en overdækket tribune til stadions vestlige langside. Den skulle gerne være klar til byens 100 års jubilæum i 1946, men sådan skulle det nu ikke gå, tilladelserne trak ud.

HALM OM TRÆERNE

Silkeborg Skiklub og Midtjydsk Kreds under Dansk Ski- og Orienteringsforbund arrangerede i 1946 stort, internationalt stævne i slalom og hop på Duedalbjerg ved Silkeborg.

Kun få uger tidligere havde der samme sted været jyske mesterskaber i de to discipliner, men da drillede vejret med let tø, så der nogle steder blev løbet på den bare jord. 2000 mødte op til mesterskaberne, hvor mesterskabet i hop gik til Bror Errboe, Silkeborg, der endda sprang på sine slalomski.


	Skistævne og masser af tilskuere på Duedalbjerg. Året er 1946.

Ved stævnet senere på vinteren var der 4000 tilskuere, og her var vejret perfekt med hård frost. Helt ufarligt var det ikke. Ved hopbakkens afløb havde man fjernet nogle træer, og andre var blevet omviklet med halm. Alligevel måtte mange skihoppere kaste sig i sneen, når de kom susende efter hoppet for ikke at ramme ind i træer eller ind blandt publikum.

Stævnet var dog en succes, og planer om en international slalombakke og skihopbakke med plads til hop på 50 meter tog form. Skiforbundets sekretær sagde efter stævnet, at Silkeborg havde pligt til at sikre et skisportscenter for landets 300.000 skiløbere. ~Der findes ikke bedre terræn, selv ikke i Norge, som der blev sagt. Men selv ikke denne let overdrevne karakteristik af området fik nogensinde planerne igennem. Planer, der flere gange siden blev taget frem fra skuffen.

Silkeborg Skiklub hentede mange flotte placeringer hjem, også i orienteringsløb. Således gik det første jyske mesterskab i orienteringsløb til Bent Søndergaard, Silkeborg Skiklub. Det var i 1943.

Næste kapitel

Kamp for en idrætshal