IDRÆT OG FRITID

Af journalist og forfatter KURT BALLE JENSEN


	Silkeborg Roklub med stjernen som vartegn på klubhuset og med Østre Længe, Silkeborg Kirke og Hovedgården bagved.

IDRÆT OG FRITID - 2

BOLDSPIL PÅ MARKEDSPLADSEN

I løbet af 1880'erne fik Silkeborg flere idrætsforeninger. Med byens beliggenhed ved å og søer var det måske ikke så underligt, at en roklub i 1886 og en sejlklub i 1887 var blandt de første. Det levede meget godt op til den engelske definition på, hvad "sport" var, nemlig jagt, fiskeri, hestesport, sejlads m.v. Det var noget, der havde forbindelse tilbage til adelens fritidsaktiviteter, for det krævede både god tid og mange penge. Sport var noget for gentlemen...

Men begrebet blev efterhånden udvidet, og netop fra England kom den nye sportsbølge med boldspil som kricket og fodbold. Sporten blev for alle. Roningen fra 1886 blev kun en parentes. Den klub, der overlevede, blev stiftet den 4. juli 1890. Klubben havde de første år udelukkende mænd som medlemmer, men omkring århundredskiftet fik nogle lærerinder fra Th. Langs Skoler lov til at ro med i klubben - iført lange nederdele og matroshatte. Få år senere sagde generalforsamlingen officielt ja til optagelse af kvinder i klubben, men roklubben blev nu ved med en del år først og fremmest at være en herreklub.

De første år havde roklubben sine både til at ligge under nogle træer ved Kalgårdsvig, og der var så få både, at roturene måtte rationeres strengt.

Silkeborg Sejlklub arrangerede sin første kapsejlads på Julsø den 11. september 1887, og der var sørget for musik og spisning på Hotel Julsø til halvanden krone pr. kuvert. Tilmelding skulle ske til dr. Lund, der allerede ni år tidligere, "på komiteens vegne", havde indkaldt til kapsejlads på søen.


Gymnastikhold fra 1890'erne, da der blev gjort flere tilløb til at få oprettet en gymnastikforening.

I 1891 blev der gjort et nyt forsøg på at starte en gymnastikforening i Silkeborg, efter at den første var gået i opløsning. Den klarede imidlertid ikke skærene, og de kommende år blev der gjort en hel del forsøg på at få oprettet en levedygtig forening, blandt andet blev der på Vinthers Seminarium startet en kvindelig gymnastikforening i 1899. Men byen skulle godt en snes år frem, før en levedygtig gymnastikforening blev stiftet.

I 1893 tog en brygmester og en farmaceut initiativ til at samle kricketspillere i Silkeborg, og de begyndte at spille på markedspladsen, senere Bindslevs Plads. Her blev der spillet kricket på den bare mark, og her begyndte seminaristerne også at spille fodbold. Flere kom til, og efterhånden blev der for lidt plads, så samlingsstedet blev fattiggårdens mark ved Frydensbjerggård. Her blev der nogle år spillet kricket, fodbold og dyrket idræt.

I Silkeborg kom Arbejdernes Fællesorganisation ind på sportsarenaen som i andre byer. Allerede i 1898 ville man også her have arbejderne til at dyrke sport sammen, og der blev stiftet en arbejderklub. Den kom hurtigt op på 60 medlemmer, der dyrkede gymnastik, brydning og cykling. Netop cykling blev en ny sportsgren i Danmark. Dette relativt nye transportmiddel kunne også anvendes til at køre om kap på, og i Silkeborg blev der i 1890 oprettet cykelklub.

ORDNET LEG


	Kapgængere klar til dyst ved Århusvej 1902. Gymnastiklærer Knudsen er tidtager, og der skal dystes over 20 kilometer.

Frem mod århundredskiftet var der allerede flere foreninger for unge og voksne, der ønskede at bruge deres krop. Men hvad med børnene? I 1897 kom der et initiativ fra fremsynede skolefolk i Silkeborg: de ville have oprettet en legepladsforening. Teologen Ludvig Beck fra Th. Langs Skoler skrev i Silkeborg Avis den 1. april 1897, at barnet bør være i aktivitet fra sol står op til sol går ned, og at lediggang og driveri er Fandens hovedpude: "Formålet er altså at skaffe børnene en adspredelse i deres fritid, der kan fange deres interesse, udvide deres legemlige sundhed og udvikle deres snarrådighed, men hæmme deres égenrådighed".

Ludvig Beck mente, at børns égenrådighed virkede forstyrrende i uordnet leg, og med en legepladsforening kunne man satse på ordnet leg. En række skolefolk var enige med ham, og de foreslog markedspladsen som hjemsted for den nye forening. Det ville Silkeborg Kommunalbestyrelse ikke være med til. I stedet fik Silkeborg Legepladsforening tildelt et område på fattiggårdens marker. Her blev børnene nu undervist i "ordnet leg": sanglege, langbold og fodbold.

Med legepladsforeningen blev der for første gang i Silkeborg tilbudt boldspil i faste rammer, og foreningen flyttede hurtigt ud til en plads ved Marienlund, hvor der senere blev egentlig sportsplads og stadion.

Da Silkeborg gik ind i et nyt århundrede, var sporten allerede så småt ved at være etableret, og der kom nye foreninger til. Silkeborg Boldklub tilbød kricket, en atletklub havde brydning og Idrætsforeningen Fremad atletik på programmet. Tennisklubben blev stiftet i 1901. Silkeborg Skøjteløberforening af 1896 blev dannet af prominente personer, der ville have skøjtning på søerne ind under sikre forhold, både for at fremme den sunde interesse og for at forebygge ulykker.

SKADELIGT FOR HJERTET

Silkeborgenserne havde længe kunnet overvære opvisninger i gymnastik. Nu kunne de også se kamp, hvor de kunne heppe på dem, de kendte. Spændingsmomentet i kappestriden var kommet ind som konkurrent til opvisning i det yndefulde og harmoniske.

Idrætsforeningen Fremad var blandt de første til at udfordre andre: i 1901, året efter foreningens start, mødtes den med foreningen Uranius fra Odder, og programmet var enkelt: hvem kunne hurtigst løbe en kvart mil? Hvem kunne hurtigst gå en kvart mil? Også hækkeløb blev der dystet i. Samme år blev der arrangeret cykelløb: konkurrenterne skulle starte fra Kildebakken og køre til Flensted, og det klarede vinderen på 1 time, 1 minut og 40 sekunder.


Charles Westergaard blev Silkeborgs første idrætsstjerne og deltog blandt andet i OL i London 1908. Her blev han nummer to i indledende heat i kapgang og nummer seks i finalen.

I 1901 blev der også vist fodbold for publikum i Silkeborg. Realister og seminarister mødtes i en kamp, hvor hvert holdt skød et enkelt mål, og hvor reporteren fra Silkeborg Avis nøje overvejede, hvad dette mageløse spil kunne udvikle sig til:

"Fodboldsporten kan, drevet på urette måde, udarte til noget af det mest forrående på hele jordkloden, men når den drives, som den skal og bør, så er den overordentlig kraftudviklende og morsom, ikke kun for spillerne, men også for tilskuerne".

Den første kamp blev spillet i maj, og senere på sommeren mødtes holdene igen. Da vandt seminaristerne 6-1, men realisterne fik også en skidt start. Deres målmand gik sig nemlig en tur i begyndelsen af kampen, så da kom seminaristerne let til de første 2 mål.

Også børnene i Silkeborg Legepladsforening tog fodbolden til sig. Ved sæsonens afslutning i 1901 spillede de således både langbold, kricket og fodbold. Året efter, i 1902, fik Silkeborg sin første sportsstjerne. Det var Charles Westergaard, en ung snedkerlærling, der i august 1902 blev mester i kapgang over fem danske mil. De kommende år viste han de midtjyske farver ved en række stævner i landet. Han kunne både løbe og gå stærkt, og han blev dansk mesterskabsgænger på Roskilde Landevej. Snedkerlærlingen fra Silkeborg trodsede den stærke storm ind over landevejen og kom først i mål.

Men hvad skulle man mene om al denne nye idræt og alt dette boldspil? Nu havde man jo kastet sin kærlighed på den yndefulde gymnastik, og var der noget yndefyldt over idræt?

Byrådet i Silkeborg diskuterede sagen i 1902, for skulle man give Fremad tilskud eller ej? Et af medlemmerne, Hammer, mente nej. Han havde set nogle unge mennesker storme ud ad vejen med tungen ud af halsen, og hvis det var medlemmer af Fremad, var han ikke særlig begejstret for at give tilskuddet, da en sådan sport næppe var sund, men tværtimod skadelig for hjertet.

Tonen var den samme, da Silkeborg Avis fem år senere skrev om et stort stævne, som Fremad arrangerede i 1907:

"Vi er ikke nogen stor tilbeder af den frie idræt, for den kan let forlede til præmiejageri og sportsmanérer, ligesom den i mange henseender er énsidig. Som opdragende middel står gymnastikken langt over idrætten".

Ordet "sportsmanérer" blev altså fremhævet som noget negativt. Men det var svært at fastholde en negativ tone, når stævnet nu havde hentet så mange unge fra hele Skandinavien til Silkeborg. Derfor fortsætter kommentaren da også:

"...men idrætten har sin store betydning deri, at den, navnlig om sommeren, formår at samle unge til sunde øvelser, hvorved de ikke fristes til at bruge deres tid på en dårlig måde. Det var en fest i aftes ved fællesspisningen at se de mange friske, sundhedsstrålende ansigter, der ikke behøvede ty til kong Alkohol for at få farve i kinderne. Det havde de fået derude på den enestående smukke sportsplads".

Næste kapitel