KULTURLIVET

Af fhv. lektor MICHAEL RASMUSSEN og bibliotekar MOGENS LARSEN


	J. Chr. Mogensens strygekvartet. På billedet ses foruden J. Chr. Mogensen selv (nr. 2 fra venstre), købmand og grosserer Chr. Chantelauze, forfatteren Edv. Egeberg og førstelærer Hans Rasmussen, Gl. Balle. Ca. 1890.

KULTURLIVET - 1

"Foreningslivet i Silkeborg er udviklet på normal vis", konstaterer overbibliotekar Peder Nielsen i Silkeborg. Historie. Natur. Erhvervsliv. 1846-1946. Red. af Richard Madsen (1946).

Senere skete der så et og andet. Men det er rigtigt, at foreningslivet m.m. indtil omkring 1950 udviklede sig i takt med byens vækst på samme måde som i andre byer af samme størrelse: stille og roligt.

1863 stiftedes Håndværkerforeningen, 1883 Handelsstandsforeningen, 1890 Landboforeningen. De eksisterer alle endnu. Håndværkerforeningen fik sin første bygning på Torvet i 1887, bygget af arkitekt Uldall, Randers, og sin anden i 1896 af arkitekt Rosen med en stor sal, som fungerede som byens (eneste) koncert- og teatersal, hvor der blev spillet teater og musiceret både af lokale og udenbys kræfter. Den 21. marts 1896 åbnede man således den første teatersæson med en prolog, forfattet af postmesterinde Karoline Petersen: Fantasus, to bagateller og et hjemstavnsstykke af den meget produktive, lokale historiker og forfatter Edv. Egeberg: En Wandgang paa Hattenæs.

MUSIKLIVET

Michael Drewsen havde allerede i 1865 foranlediget, at der blev afholdt tirsdagskoncerter rundt om i byen under ledelse af murermester Georg Vilhelm Chantelauze. Efter hans død i 1872 overtog J. Chr. Mogensen, der arbejdede på papirfabrikken, jobbet som orkesterleder. Den særdeles farverige dirigent beholdt posten til sin død - i 1924! Og opnåede i øvrigt den hæderfulde titel af kammerassessor. Hans søn Gunnar førte orkestret videre. J. Chr. Mogensen har ved Lunden sin mindesten som musikdirektør for Silkeborg. Et begreb der i sidste halvdel af 1880'erne afløste det gamle privilegium som stadsmusikant i byerne. I 1876 var der dannet en musikforening i Silkeborg, der afholdt tre årlige koncerter med lokale og udenbys kunstnere.

Gustav Thomsen kom til Silkeborg i 1914, da han fik engagement i Lunden. Han drev i mange år forretning med nodehandel i byen, og han skrev under eget navn og pseudonymerne Pierre Monti og Emil Rosenstand en lang række melodier med Silkeborg og omegn som motiv.

Men det virkelige skred indtraf, da fotograf Johs. Jensen i 1932 dannede Silkeborg Symfoniorkester. Man begyndte - og fortsatte - flot: Beethovens Egmontouverture og Schuberts Ufuldendte. Solist var Rafael Medici. Og, som der senere blev skrevet: "Selv om man ikke kunne samle større publikum, fik koncerten dog rent kunstnerisk et vellykket forløb, der gav mod til at fortsætte".


Gunnar Mogensens orkester i Lunden, april 1933.

Det var nok især dirigentens mod, der gjorde udslaget. For Johs. Jensen var et meget usædvanligt menneske: som musiker et naturtalent, selvlært og uhyre initiativrig. I en årrække var han ikke blot dirigent i orkestret, men også i mandskoret, og foruden sin interesse for musikken var han meget aktiv i Museumsforeningen og blev som Jorns nære ven en helt central skikkelse i Silkeborgs kulturliv.

Flere gange skiftede orkestret navn - alt efter sammensætning, formål og tilskudsmuligheder: Silkeborg Byorkester, Silkeborg Harmoniorkester, og da man havde etableret samarbejde med Horsens og Viborg: Midtjysk Symfoniorkester. Overlæge F. Hagn-Meincke var formand for det hele fra 1952 til 1969.

Musikforeningen fortsatte med årene med meget betydelige udenlandske kunstnere: Wienersängerknaben har sunget her, Aalborg Symfoniorkester spillet, solister som Isaac Stern, Walther Gieseking og Erling Bløndal Bengtsson, som havde personlig forbindelse til byen ligeså. Foreningen bestod helt frem til 1967.

Silkeborg Blæserne startede i 1963 med Svend Jørgen Andersen som dirigent, og har i en årrække været byens flagskib inden for messingblæser-genren.

Orkestret var i sin tid tilknyttet Hjemmeværnet, men er nu et selvstændigt orkester, hvor musikere fra byens andre blæserorkestre fortsætter. Orkestret har inden for genrens spilleregler opnået flere danmarksmesterskaber - og har for øvrigt også været ledet af Ove Jensen, som i dag er Silkeborg Mandskors dirigent.

ET KOSTBART MENNESKE - EN LIVSKUNSTNER


	Johannes Jensen, fotografmester, orkester- og korleder, museumsmand og meget andet.

Forleden gav Sanger-Bladets redaktør Asger Jorn en blyant i hånden og bad om nogle ord om vennen Johs. Jensen, der fyldte 60 år den 22. september. Her er Asger Jorns karakteristik:

Mange tror, at livskunsten består i at have det behageligt. Det kaldes livsnydelse og anses for meget orientalsk. Jeg har en anden opfattelse af livskunsten og livskunstneren. Noget af det nærmeste, jeg kan komme dette, er forbilledet Johannes Jensen.

Med livskunst forstår jeg evnen til at se livets, ja, universets, kunstneriske væsen og leve op til en harmoni med denne musiske symfoni.

Få mennesker - meget få - af de utallige, jeg har mødt i mit liv, var i stand til og satte sig som mål at fremdrage og levendegøre denne strålende side af livet, som gør det værd at leve. Er dette en nydelse, da er det frem for alt en kæmpeanstrengelse.

Der findes mennesker, som har ydet en stor indsats. Johannes Jensen hører ikke til den type, der har slået et paukeslag i slutningen af tredje sats, for han satser overalt og hele tiden. Han hører til de store, der sørger for det, hvori der skal satses, og det på alle livets områder, dem, der gør livet værd at satse i. Derfor er det, jeg kalder ham en livskunstner. De er sjældne og uhyre kostbare. Asger Jorn Sanger-Bladet, oktober 1962.

KORENE

Også på et andet felt var Silkeborg langt fremme: kormusikken. Hvorved der på dette tidlige tidspunkt naturligvis menes musik for mandskor. Første gang et mandskor sang i Silkeborg var den 3. juni 1859. Det var Studentersangforeningen, og det var Hostrup, der havde hidkaldt dem. De sang to gange med nogle dages mellemrum. Billetprisen var ikke for alle og enhver: 4 rigsdaler for herrer, 1 for damer.

1896 dannede arbejderne på papirfabrikken et kor, og op til 1912 blev der dannet adskillige kor i byen. Så døde interessen hen. I 1928 dannede seminarielærer og komponist E. Messell det ovennævnte Silkeborg Mandskor. Det har eksisteret lige siden og høstet megen anerkendelse både ude og hjemme. Messell tog i øvrigt også initiativet til det særlige fænomen, som alsangen blev under besættelsen. Han samlede i 1940 flere tusinde mennesker i Iskælderdalen til fællessang og nationale foredrag.


Motetkoret og kommerorkestret opfører Jorn-kantaten 3. marts 1982 ved Silkeborg Kunstmuseums indvielse. Dirigent: Niels Ringgaard.

Et andet meget kompetent kor er Silkeborg Motetkor, dannet som blandet kor i 1948 og fra 1955 til 1990 ledet af seminarielektor Niels Ringgaard. Silkeborg Motetkor har mange kirkelige aktiviteter og har deltaget i utallige radioudsendelser med danske sange og afholdt koncerter i både ud- og indland, hvor de sammen med Silkeborg Kammerorkester har opført korværker som Bachs Johannespassion og Händels Messias, Carl Orffs Carmina Burana og den meget bevægende Jorn-Kantate af Henning Christiansen ved åbningen af Silkeborg Kunstmuseum i 1982.

Endnu kan man i rummene på museet næsten ane satsen med Stenos af Jorn i Held og Hasard citerede ord: "Skønne er de ting, vi ser. Skønnere er de ting, vi forstår, men langt de skønneste er tilvisse de, vi ikke fatter".

1988 fejrede motetkoret sit 40-års jubilæum. Ved den lejlighed sagde Niels Ringgaard: "Var det umagen værd? Her må enhver spørge - og svare selv. Som livet er musikken en sum af oplevelser. De mange, mange øve-aftener, hvor værket skabes, bliver til - koncerterne, og så festerne, samværet.

Vi har lov til at tro, at mange mennesker hos os har fået oplevelser, vi ved, at vi selv har fået det. Mange i koret har sagt, at koret er en væsentlig del af deres tilværelse. Det har det altid været for mig.

Næste kapitel