KULTURLIVET

Af fhv. lektor MICHAEL RASMUSSEN og bibliotekar MOGENS LARSEN

---

	Plakat fra Silkeborg Børneteater Festival 1979.

KULTURLIVET - 4

AMATØR- OG BØRNETEATER

Fra 1960'erne og frem fik amatørteatret og især børneteatret en renæssance med stykker, skrevet i et nutidigt sprog og en helt ny spillestil. Et meget spændende eksperiment var det tjekkisk inspirerede "sorte teater" i Rampelys.

Men den helt store begivenhed blev det, da Silkeborg i 1979 var vært for den årlige børne- og ungdomsfestival.

Dukketeaterfestivalens program 1993 stod i Østeuropas tegn. Østeuropa har en meget lang og rig tradition for dukketeater.

Det var forfatteren Bent Rasmussen, der to år før havde set den i Holstebro, og som nu sammen med kultur- og skoleforvaltningen havde fået årets festival hertil.

Det blev en fantastisk oplevelse: over fyrre forestillinger blev opført rundt om i byen og mere end 10.000 børn og forældre deltog. Og der blev præsenteret virkelig meget nyt inden for børne- og ungdomsteater. Festivalen fik et efterspil i byrådssalen, hvor nogle politikere fandt, at arrangementet dels havde været for dyrt og dels måske havde været lidt vel provokerende. Bølgerne lagde sig dog snart. Og festivalen var også uden sammenligning den største teaterbegivenhed i Silkeborg i det årti.

Et andet meget vellykket teater-initiativ - som varer endnu - blev gjort med Perronteatret i 1975. Det har siden spillet mere end tres forestillinger af stedse stigende kvalitet og altid inden for det professionelle teaters repertoire, og både moderne og ældre klassikere - fra Holberg til Dürenmatt. Der har næsten hvert år været en revy og et eller to stykker for børn.

Teaterrummet er ventesalen (let ombygget) i den gamle Lysbro Station, de øvrige rum er påklædningsværelser, bar og foyer. Der er 50 siddepladser ved borde. En banevogn har tjent til opmagasinering af kulisser.

Perronteatret er selvejende og ledes på yderst demokratisk vis, og takket være en fast stab af skuespillere, hvoraf nogle har været med de fleste af de tyve år, kan teatret præstere endog meget fine ensemblespil.

1985 stiftedes Det ny Teater, der i dag har en støttekreds på ca. 80 og 50 pladser i teatret. Det har i de 9 sæsoner, det har eksisteret, spillet revyer, børneteater og farcer. Så nu har Silkeborg to faste scener!

Dukketeaterfestivalerne har ti-årsjubilæum i år - også her med den samme stab i alle årene.

Sammen med biblioteket, Rampelys' teatergruppe, skolernes teaterformidling m.fl. har festivalerne lige så stille udviklet sig fra at være et børnearrangement til også at være dukketeater for voksne og med deltagelse af udenlandske teaterselskaber, f. eks. fra Holland, Spanien og USA. Festivalen afholdes hvert år i november, og teaterinteresserede fra hele landet kommer til Silkeborg for at være med.

TO HØJSKOLER

Silkeborg har to højskoler, indviet med ti års mellemrum i 1969 og 1979: Silkeborg Højskole og Daghøjskolen. Silkeborg Højskole blev bygget med det formål "ud fra et kristent livssyn på folkekirkens grund at arbejde for ungdommens åndelige og legemlige sundhed".

Ved indvielsen af Center for Rytmisk Musiks nye bygninger i marts 1994.

Svømmehallen kom til i 1976. Arkitekter var Henning Dammeyer og Knud Elmose. Skolen har haft fire forstandere siden oprettelsen: Torben Berg, Bent Martinsen og Carsten og Helga Kristiansen - og en meget stabil lærerstab.

Som alle moderne højskoler har også Silkeborg Højskole taget nye opgaver op. Her har det især været kontakten til Østeuropa - Polen - og lande i Asien og Afrika, skolen har satset på, idet man har inviteret unge udefra til skolen og selv sendt unge ud til de pågældende lande. Således har Mellemøsten, Brasilien og - i samarbejde med Silkeborg Ghana-venskabsgruppe - været besøgt efter grundig oplæring og med efterbehandling.

Også rytmisk musik har en central plads på højskolen. Erik Sommer etablerede i 1978 koret Caramba, og Hans Holm fortsatte med kor-arrangementer efter ham og udbyggede samarbejdet med Forum for rytmisk musik og kirke (bl. a. Willy Egmose). Det er blevet til flere plader.

Billedkunsten tog Sven Jørn Andersen sig af, indtil han tog til Trapholt ved Kolding som museumsleder.

Også teater har haft en fremtrædende plads. Bent Rasmussen har taget sig af denne sag, og flere ensembler har spillet på højskolen: Fiolteatret, Kimbri, russiske og aztekiske teatergrupper og tjekkiske musikere. Altsammen til glæde for både eleverne og byens folk.

På samme måde har der været holdt utallige foredrags- og debataftener: I 70'erne om nærdemokrati og bureaukrati (Lars Nordskov Nielsen, Steen Danø, Dagmar Andreasen); i 80'erne om ungdomsarbejdsløsheden, teknologien og medieproblematikken (bl. a. H. P. Clausen); i 90'erne om udenrigsproblemer (Herbert Pundik, Ritt Bjerregaard og Svend Auken) og - ganske i tidens ånd - om kulturelle emner (Ebbe Reich og Ejvind Larsen).

	Teater for børn på Daghøjskolen.

Højskolen følger med tiden og det gør Daghøjskolen også. Dens tidligere mangeårige leder Jens-Jørgen Pedersen skriver: "Den første daghøjskole i Danmark så dagens lys i Silkeborg i 1979. Ingen vidste på det tidspunkt, at der skulle blive tale om en helt ny institutionsform, som siden er gået sin sejrsgang over hele landet: der er i dag ca. 200 af slagsen.

Efter en omflakkende tilværelse på Medborgerhus og i lånte skolelokaler, tog udviklingen fart i 1983 med et midlertidigt lejemål i gamle fabrikslokaler på Søvej 3. Det blev et særkende at `afprøve grænser', og et veritabelt festfyrværkeri af projekter sprængte lokaleplanerne år efter år: højskole og børnehave, Nordeuropas største væv, informationsteknologiske kurser og projekter, integrationsprojekter for indvandrere, socialt engagement, erhvervskurser, kulturprojekter, turisme, iværksætterkurser og meget, meget mere. I løbet af 5 år var hele etagen på Søvej 3 (1800 m2) indtaget, og det var tid at finde en mere stabil løsning.

I 1990 købte og ombyggede Daghøjskolen den sidste industribygning i bykernen, C. F. Christensens møbelfabrik i Toldbodgade. Her indrettede man 2500 m2 højskole som en arkitektonisk perle på byøkologiske principper og stadfæstede samtidig grundlaget for skolens drift: der arbejdes på den danske højskoles idégrundlag på områderne uddannelse, kultur og erhverv under overskriften: mennesker og muligheder.

Året efter indvielsen ombyggedes det gamle spåntårn med udsigt over byen. Næste år ombyggedes et gammelt garageanlæg til at huse endnu en nyerhvervelse: Daghøjskolen købte Radio Silkeborg. Og så fremdeles.

Driftigt har det været, og set i bakspejlet er nutidens toner omkring livslang voksenuddannelse, fleksible og generelle kvalifikationer, miljø og EDB alle at finde på forkant i Daghøjskolens udvikling".

Næste kapitel Lokalradioen