Silkeborg 1846-1996
HISTORIE - NATUR - KULTUR
Du er her: Forsiden Om hjemmesiden

OM HJEMMESIDEN


Vindfløj fundet ved udgravning af Silkeborg slot
Vindfløj fundet ved udgravning
af Silkeborg slot.

UDGIVELSE I BOGFORM

Silkeborg 1846-1996. Historie - Natur - Kultur

Silkeborgs jubilæumsbog blev udgivet i november 1995 på Silkeborg Biblioteks Forlag af Silkeborg Kommune i anledning af byens 150-års jubilæum.

Bogen er redigeret af Troels Andersen, Hanne Arent, Peter Birk, Keld Dalsgaard Larsen og Per Hofman Hansen.

Bogen er tilrettelagt af Per Hofman Hansen i et samarbejde med grafiker Eric Mourier.

Bogens forfattere er museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen, lektor Dorte Fogh, mag.art. Leo K. Jensen, provst Christen Damgaard Nielsen, skoleinspektør Palle Buus-Jensen, lektor Michael Rasmussen, bibliotekar Mogens Larsen, museumsinspektør Troels Andersen, skovrider Johs. Rafn, mag.scient. Jørgen Dahl, cand. phil. Tove Hansen og journalist Kurt Balle Jensen.

Bogen er indbundet i blåt hellærred, på 400 sider og med næsten 200 farveillustrationer. Den kan stadig købes gennem boghandelen. Pris 400 kr. ISBN-10: 87-88600-15-7. ISBN-13: 978-87-88600-15-5.

Umiddelbart efter bogudgivelsen blev teksten publiceret på internettet i en foreløbig udgave. Det har derfor længe været Silkeborg Biblioteks ønske, at få mulighed for at omarbejde og tilrettelægge internetudgaven efter mere moderne brugervenlige og indbydende principper.

UDGIVELSE PÅ INTERNETTET

Det har derfor været et stort held og en ligeså stor fornøjelse, at det er lykkedes at etablere et samarbejde med grafiker Marianne Mariegaard.
Marianne Mariegaard har i perioden september 2004 til marts 2005 således nytilrettelagt såvel sidens layout som tekst og billedredaktion.

Tak til fotograf Lars Bay fordi han venligt gav sin tilladelse til, at vi kunne bruge hans mange smukke farvefotos her i internetudgaven.

Af bogens 728 billeder har vi valgt godt 300 ud til den elektroniske udgave her på internettet. Alle de øvrige må du finde i den trykte udgave.
Som en ekstra service er nogle af billederne gjort klikbare, idet de har mange detaljer, og således kan de ses i stor udgave.

OPHAVSRET

At jubilæumsbogens tekst og mange af dens billeder er gjort tilgængelig på internettet, betyder ikke, at den må kopieres frit. Således er mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af bogen og den elektroniske udgave (eller dele heraf) ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden rettighedsindehavernes skriftlige samtykke.
Dog tillader forlaget, forfatterne og fotograferne, at tekst- og billedfiler kan benyttes i ikke-kommercielt øjemed til f.eks. skole- og studieopgaver, og at der kan fremstilles enkelteksemplarer heraf til eget brug. Det er derimod ikke tilladt undervisere (eller deres institutioner) at mangfoldiggøre billed- eller tekstfiler - digitalt eller på papir - hverken helt eller delvist.

Skulle vi have overset at indhente en tilladelse til gengivelse af tekst eller billede på internetudgaven, undskylder vi det meget. Skulle det være tilfældet kan du kontakte Silkeborgs Biblioteks Forlag på tlf. 87 22 19 00 eller pr. mail til webmaster, således at vi kan råde bod herpå.

Langt de fleste sort/hvide fotografier findes i Lokalhistorisk Arkiv, hvor nærmere oplysninger om tilladelse til at benytte billederne i anden sammenhæng kan oplyses.

© Forfatterne, fotograferne og Silkeborg Biblioteks Forlag.

SILKEBORG BIBLIOTEK
Tilbage til forsiden


© Silkeborg Bibliotek og forfatterne. Publiceret på nettet april 2005. Opdateret 14. september 2008. E-mail til webredaktøren