Silkeborg 1846-1996
HISTORIE - NATUR - KULTUR
Du er her: Forsiden Skovene omkring Silkeborg Overgang til statseje 1804-1840

SKOVENE OMKRING SILKEBORG

Af kgl. skovrider JOHS. RAFN



  Douglaskæmper til eksport til Sverige
  Douglaskæmper til eksport til Sverige. Silkeborg Vesterskov, juli 1979.

SKOVENE OMKRING SILKEBORG - 1

OVERGANG TIL STATSEJE 1804-1840

Den første tredjedel af 1800-tallet var en urolig og usikker periode for skovene omkring Silkeborg. Selv om det ikke kan dokumenteres, er der næppe tvivl om, at H. P. Ingerslev, der i 1804 købte Silkeborg Gods, har regnet med, at de store skove under godset i vid udstrækning kunne gøres i penge ved at rydde dem, sælge træet og derefter afhænde jorden til landbrug. Fredskovsforordningen af 1805, der i korte træk påbød, at "hvor der nu er skov, skal der vedblive at være skov", satte imidlertid en stopper for spekulationer af denne art. Ingerslev måtte nøjes med at udnytte skovenes træ inden for de nye rammer, men det blev også gjort så nidkært, at en taksation i 1821 vurderede, at skovene vel ikke var ødelagt, men næsten ribbet for store, værdifulde træer og med mange åbne pletter.

Vejlbo Mose  
Vejlbo Mose. Desværre eksisterer der ikke noget billede af tørvefabrikken, men det vides fra skovkortene, hvor den lå. Sejlrenden ind til den kan ses, og der findes endnu rester af vegetation - snebær, hyld - der oftest røber, at mennesker har opholdt sig der.

 
Den hårde udnyttelse kunne imidlertid ikke redde Ingerslev, der blev mere og mere forgældet. Taksationen var iværksat af kronen (dvs. staten), der havde pant i godset for et lån til Ingerslev til at gøre Gudenåen sejlbar mellem Silkeborg og Randers, og baggrunden var overvejelser om at indfri de øvrige kreditorer og overtage Silkeborg. De skovkyndige taksatorer anbefalede dette, bl. a. fordi Silkeborg-skovene rummede en mulighed for at sikre træleverancer til et stort, skovløst opland mod vest.

Sådan gik det da også. I 1823 gik Silkeborg Gods på tvangsauktion og blev overtaget af staten, og driften af skovene blev straks henlagt under statsskovvæsenet. Det har formodentlig hele tiden været tanken, at skovene skulle forblive i statens eje, men det var dog først, da der en halv snes år senere viste sig mulighed for at sælge hovedgården og vandmøllen, at disse tanker fik fast form ved en kongelig resolution om, at Silkeborg-skovene skulle være statsskove i fremtiden.

Næste skridt måtte nu være at få foretaget en nøjagtig opmåling og beskrivelse af forholdene, så der kunne lægges en plan for driften af skovene. Dette fandt sted i 1840, dvs. få år før Silkeborg Bys grundlæggelse. Til toppen

Næste kapitel Opbygningsperioden

© Silkeborg Bibliotek og forfatterne. Publiceret på nettet april 2005. E-mail til webredaktøren