SKOVENE OMKRING SILKEBORG

Af kgl. skovrider JOHS. RAFN

---

	Orienteringsløb. Det efter danske forhold meget bakkede terræn stiller store krav til løberne og kan måske endda overraske en og anden udlænding.

SKOVENE OMKRING
SILKEBORG - 5

SKOVENS FREMTID

Det tidsrum, denne bog skal handle om, slutter i 1996, men med det lange tidsperspektiv, alt med træer skal ses i, er det utænkeligt ikke at prøve at se et stykke ind i skovenes fremtid.

Det er der så meget mere grund til, da der netop er truffet en afgørelse, som med tiden vil medføre en stor forandring af skovbilledet adskillige steder i skovene nær Silkeborg. Efter miljøkonferencen i Rio de Janeiro i 1992 og de anbefalinger, der her blev vedtaget om bevarelse af naturskove og biodiversitet, måtte man i vor del af verden se i øjnene, at vi står svagt i krav til u-landene om at bevare regnskov og anden oprindelig natur, hvis vi ikke i det mindste bevarer eller genopretter det lidet, vi selv har levnet fra en næsten total opdyrkning.

Vandretursfolder. For den, der vil være uafhængig, er vandretursfolderne nyttige.

For Danmarks vedkommende har det givet sig udslag i en "strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper", som i statsskovene omkring Silkeborg medfører, at efterhånden 40% af skovarealet skal drives under en af de fire kategorier: urørt skov, græsningsskov, stævningsskov og plukhugstskov. De tre sidstnævnte, der kan samles under betegnelsen "særlige driftsformer" indbefatter, at der fortsat vil foregå en aktiv drift, blot på en ganske bestemt måde, der sikrer den ønskede udvikling.

Den urørte skov skal derimod, som navnet siger, i princippet ligge hen uden menneskelige indgreb, selv om man i vort tætbefolkede land nok må være forberedt på, at det af sikkerhedsmæssige grunde kan blive nødvendigt med en fældning hist og her. I Silkeborg-egnens statsskove - og "egnen" strækker sig i denne forbindelse ned til Velling Skov ved Bryrup - drejer det sig om godt 600 ha, der skal overlades til naturens egne kræfter. Det er først og fremmest bevoksninger, der i forvejen har et oprindeligt og naturligt præg, f. eks. det, der er tilbage af meget gammel bøg.

	Naturvejlederen på tur. Sagkyndig vejledning om naturen og skovdriften er blandt de nyeste grene af skovvæsenets virksomhed.

For på længere sigt at få et par store områder med urørt skov, er det dog nødvendigt også at medtage arealer, der ikke egner sig til straks at overgå til denne status. Det kan f. eks. være en 30-årig rødgranbevoksning, der blot i mange år ville ligge som et stykke forsømt kultur, hvilket som bekendt ikke er det samme som natur. Det anses også for rigtigt, at disse bevoksninger får lov at opnå en sådan alder, at der kommer et rimeligt økonomisk resultat ud af at afvikle dem. Der er derfor sat en sidste frist for overgang til den urørte tilstand til år 2040.

Ingen steder i landet er der udlagt så megen skov til drift som naturskov som på Silkeborg-egnen, og det siger naturligvis noget om, at der har været taget så mange naturhensyn i den hidtidige drift, at der er noget værdifuldt at arbejde ud fra. Dette er glædeligt, og det vil blive spændende, også for egnens beboere, at følge den udvikling tilbage mod noget mere oprindeligt, som nu er indledt.

Samtidig må det dog konstateres, at egnens naturforhold også har vist sig velegnede til et stabilt, erhvervsmæssigt skovbrug, og at dette også har været i stand til at præstere skovbilleder af høj biologisk og landskabelig værdi.

I en så skovrig egn bør der være plads til både den ene og den anden slags skov, og på den måde vil Silkeborg også i fremtiden have en baggrund, der gør den til noget særligt blandt Danmarks større byer.

Næste kapitel En by omgivet af vand