KULTURLIVET

Af fhv. lektor MICHAEL RASMUSSEN og bibliotekar MOGENS LARSEN

---

	Riverboat Jazz Festival. "Hjejlen" er her på vej ned ad "floden" 25. juni 1989.

KULTURLIVET - 3

MEN SÅ - EFTER 1968 - SKETE NOGET!

Det var begyndt nogle år tidligere langt fra Silkeborg, hørbart i musikken: Elvis, Tommy Steele, The Beatles, synligt i Fluxus, og i handlinger som atommarcher og happenings.

Det var et oprør mod det etablerede og en protest mod ventetiden, inden man selv fik lov at bestemme og handle, og i en by som Silkeborg med mange studerende var det naturligt, at uddannelserne blev sat under debat.

I skolerne og på læreanstalterne her i byen gik bølgerne højt i begyndelsen af 70'erne mellem elever og lærere. Ord som "fagkritik", "medbestemmelse" og "samfundsrelevans" var nøgleord i en i øvrigt følelsesladet debat. Man husker måske sange som : We shall overcome! og I kan ikke slå os ihjel! Og diskussionen gik videre til kulturpolitikken.

Silkeborg havde ingen kulturpolitik. Kulturen havde andre nemlig taget sig af: de politiske foreninger, de kirkelige kredse, skolerne og enkelte private. Så kommunen havde aldrig fået nedsat et kulturudvalg. Det kom først i 1970 med Juditthe Boock som formand.

Men der var omkring 1970 henved tre tusinde unge, der tilbragte nogle af deres kulturelt set vigtigste år i Silkeborg! Hvor skulle de gå hen?

Der var ingen steder, hvor man bare kunne være og opleve noget nutidigt. K. Helveg Petersens kulturpolitiske betænkning fra 1969 virkede umådelig afklarende på debatten og indeholdt mængder af forslag til løsninger.

Trommeslager fra Kaskade Teatret.

Særlig spændende var tankerne om huse: medborgerhuse, kulturhuse, aktivitetshuse og hvad de nu blev kaldt. København havde fået sit i 1970, Århus i 1971. "Det er nok ikke i alle tilfælde så meget økonomisk bistand, der skal til, som rent praktisk bistand. Lokalet skal findes, ejeren overbevises, naboerne pacificeres. En officiel sanktion kunne betyde hele forskellen".

Kunne noget sådant lade sig gøre i Silkeborg? Et bud blev givet af en lille gruppe meget forskellige mennesker, der den 13. november 1974 slog dørene op til Det kulturelle samlingssted Vaskehuset i Nygade.

I de følgende 27 måneder viste de så, hvad de forstod ved væsentlige, kulturelle aktiviteter i dagens Silkeborg. Over hundrede film, som det ikke tidligere ville have været muligt at se i byen, et halvt hundrede teater- og musikarrangementer - og en snes udstillinger, bl. a. om Himmelbjerget og Asta Nielsen, det var, hvad man nåede.

For ikke at tale om lerværkstedet, croquis-gruppen, børneklubben, rådgivningsgruppen og debat- og forfatteraftenerne.

Til daglig passede en militærnægter stedet, men ellers udførte de enkelte grupper selv alt det praktiske arbejde, gratis naturligvis, og efter at planerne havde været drøftet i husets højeste beslutningsorgan: husmødet, på demokratisk vis. Kommunen engagerede sig ikke i stedet. Det gjorde til gengæld Midtjyllands Avis, som loyalt bragte både forhåndsomtaler og anmeldelser af, hvad der foregik. Efter godt to år var gælden så stor, at man måtte lukke.

1977 overtog Galleri Krogen og Den lille Biograf (en aflægger af husets biograf) stedet - og i 1982 flyttede de to videre til Bindslevs Plads 6, KFUM/Ks gamle bygning, og indrettede der Rampelys.

Der var plads til to biografsale, et galleri og en café: Cafellini, og der blev plads til nye aktiviteter: AOF henlagde en foredragsrække til stedet, der blev lavet børnefilmklub og teater, og man forsøgte sig med lyd-dias-værksted og trykkeri.

1983 var huset centrum for et meget stort arrangement: Filmuge i Silkeborg. Både stat og kommune støttede økonomisk, og der blev vist mere end 600 film i den uge. Der blev vist film overalt, hele tiden. 1994 overtog kommunen huset.

RYTMISK MUSIK

Allerede i slutningen af halvtredserne havde en gruppe mennesker i byen stiftet klubben Down-Town Jazz på Drewsensvej. Ved formandsskiftet i 1966 blev Ebbe Johnsen valgt, og da opstod tanken om et selvstændigt jazzhus i byen. Den endte med jazzhus Stalden i 1970, som var en rigtig jazzklub i egne lokaler. For 10.000 lånte kroner købtes og indrettedes Stalden i Estrupsgade, og stedet blev hurtigt et af landets førende spillesteder.

Det blev i årenes løb til over 125 arrangementer med kunstnere fra mange lande, bl. a.: Dizzy Gillespie, Benny Waters og Oscar Peterson - men også mange danske musikere lagde vejen forbi: Dan Turell, Poul Dissing, Niels Hausgaard, Lars Lilholt, Østjysk Musikforsyning og Bourbon Street Jazzband fra Silkeborg, som efterhånden blev lidt af et husorkester. Langt de fleste besøgende var studerende.

	Den første lyrikcafé i Den lille Biograf i Nygade, januar 1980. Ideen med at læse op for hinanden slog så godt igennem, at cafeen fulgte med over på Bindslevs Plads og fortsatte i næsten ti år.

Musikbegejstringen i Silkeborg har altid været stor. De større musikbegivenheder begyndte at vise sig: de skulle i løbet af firserne blive til Gedemarked, Hede Rytmer, Country Festival og Grøn Rock - men først og fremmest Riverboat Jazzfestival, som fik sin reelle start allerede i 1966. Riverboat Jazzfestival opstod på grund af initiativrige mennesker fra jazzmiljøet omkring jazzklubben Down-Town. Da klubben lukkede i 1970, var der dér ingen festival i 1971. Men herefter tog så Stalden over.

Festivalen blev senere - fra 1986 - ført videre af en selvstændig Riverboat Jazz Foundation, og har lige siden sat sit musikalske stempel på sommerens start. Festivalen, som er Danmarks ældste, har i årenes løb trukket store jazznavne til byen. Et af dem var Michel Petrucciani, der spillede i Silkeborg Kirke i 1990 - men også senere Chris Barber, Acker Bilk, Scott Hamilton & Warren Vache. Alle navne, som bragte den internationale jazz til byen - ligesom førhen den klassiske musik gjorde det - og som nu også Hede Rytmer gør det inden for rockmusikken ved deres - i starten - gratis friluftskoncerter i Indelukket.

Stalden selv gik konkurs i 1980 - og lukkede, men genopstod som selvejende institution i 1981 - uden fast tilholdssted. Byens musikliv fik i 1977 en gevaldig saltvandsindsprøjtning, idet der dette år afholdtes Musik & Lys' Multimusikfestival med deltagere fra alle de nordiske lande og med alle tænkelige instrumenter i alle sammensætninger - og med flere genrer repræsenteret på kryds og tværs.

Samarbejdet her resulterede senere i dannelsen af Musiksamrådet, som siden hen har været byens koordinerende og initiativtagende råd. Senere også forbillede for dannelsen af et teatersamråd og et billedkunstsamråd. Musiksamrådet var i de første år blandt andet initiativtager til Nordisk Spillemandsfestival og etablering af et kommunalt musikanlæg samt instrumentbank.

Hede Rytmer i Indelukket 9. juli 1994. Poul Kjøllers fans er nu blevet voksne.

Folkemusikken har i årenes løb været dyrket i egnens mange folkedanserforeninger, men selvstændigt kulturelt udtryk fik den i ensemblet Caramba, som i 1978 stiftedes af Erik Sommer på Silkeborg Højskole - efter inspiration fra Tingluti-bevægelsen. Her forenes international folkesang, -dans og -musik i flotte optrin, hvorimod Silkeborg Spillemandslaug udelukkende stod for den musikalske side af sagen. Interessen for folkemusik førte bl. a. også til, at der i 1984 blev udgivet en nodebog med spillemandsmelodier fra Silkeborg-egnen på initiativ af Silkeborg Bibliotek.

Og der åbnedes nye musikinstitutioner, bl. a. Lydpotten, der med instrumenter og højisolerede lokaler fra og med 1988 gav Rytmisk Musikforening husly - og de mange rock-amatørorkestre øvefaciliteter af høj kvalitet.

Byens rytmiske musikliv fik senere endnu et skub, da en gruppe menneskers interesse for musik og bevægelse - med baggrund i afrikansk kultur - og med støtte fra kommune og amt i startfasen - resulterede i, at Kulturministeriet oprettede en ny uddannelse her i Silkeborg: Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (1987) med Steen Nielsen som leder. Dette center flyttede i 1994 ind i den tidligere Søndergadeskole - kommunens største, kulturelle satsning til dato - og er nu en statsanerkendt uddannelse på konservatorieniveau.

Sammesteds bor Den Kreative Skole - en traditionel musikskole, men udvidet med andre kreative fag som teater, drama og dans. Begge institutioner startede i slutningen af firserne med husly hos Th. Lang på Skoletorvet, men fik med flytningen til Søndergade Skole værdige rammer at fungere i.

I de senere år er den ny hiphop- og graffitikultur i Silkeborg vokset frem i byens klubber, og bl. a. Vestre-klubben har været med i arrangementer for de helt unge. Technomusik og dance-parties har den nyetablerede ungdomsgruppe Roadrunners arrangeret i Lunden, der som altid - med sine smukke rammer - har gjort kulturlivet stor gavn. Mens Stalden, byens idrætsforeninger, Vise-Verse Klubben og Jazzens Venner fortsat arrangerer koncerter forskellige steder - hvor husly fås.

Næste kapitel Amatør- og børneteater