IDRÆT OG FRITID

Af journalist og forfatter KURT BALLE JENSEN

---

	Gymnastiksal på Junkers Institut. Også silkeborgenserne fik gavn af de faciliteter, instituttet kunne byde på.

IDRÆT OG FRITID - 3

DA SILKEBORG BLEV STÆVNEBY

Fremad-stævnet i 1907 var noget af en bedrift, der for alvor banede vejen for Silkeborg som idrætsstævneby. Klubben havde inviteret klubber fra Tyskland, Østrig, Norge, Sverige og Danmark, og en snes foreninger var repræsenterede. Ude på sportspladsen på Marienlunds marker blev der konkurreret i løb, stafetløb, højdespring, kapgang, længdespring, hammerkast, spydkast og diskoskast.

Vejret var ikke med stævnet, tværtimod var det nærmest grufuldt. Natten før stævnet piskede regnen ned, og søndag morgen oprandt med bidende kulde og en stiv nordenvind "der fik de mange flag til at smælde og de få publikummers lugteorganer til at spille i det blålige", som Silkeborg Avis så malerisk skrev.

Men det blå-næsede publikum kom alligevel op på 3000 om eftermiddagen, og det var mange i en forholdsvis lille by som Silkeborg.

Stævnet blev da også noget af en milepæl for byen: om aftenen ved fællesspisningen på Café Remstrup rejste overdommeren sig og holdt en lille tale. Det var redaktør Højer fra København, og han betegnede stævnet som noget af et idræts-gennembrud for Silkeborg. Han mente, at det var en stor dag for byen.

"Intet sted er jeg blevet modtaget med så åbne arme og så udsøgt gæstfrihed som her", lød det fra én af idrættens toneangivende skikkelser.

Året efter, i 1908, skulle Silkeborg for alvor vise sig selv frem som en stor stævneby. Byen skulle være vært for Den 7. almindelige danske Skytte- og Gymnastikfest. Det betød, at 4000 skytter og gymnaster fra hele Danmark i tre dage indlogerede sig i byen for at dyste og feste sammen.

Det var en kæmpeopgave for den lille by. Indkvartering og tusinde praktiske ting skulle på plads. Der blev lavet scener til gymnastikopvisning i Lunden, og der blev indrettet skydebaner på Ludvigslysts marker. Silkeborg Kommune stillede jord til rådighed og bevilgede 300 kroner til fyrværkeri.

JAMEN, LAVER GYMNASTERNE OGSÅ SMØR?

Hele byen var udsmykket, der var fest og farver, og tusinder af mennesker mødte op til skytte- og gymnastikstævnet. Dette var noget, hele byen deltog i, og også fra oplandet strømmede folk til. Søndag kulminerede det hele med 12-15.000 mennesker i Lunden. Og der var nok at se på:

Stor tilstrømning til den 7. almindelige danske Skytte- og Gymnastikfest i Lunden i 1908. Silkeborg havde fået et sportspublikum.

"Det var den ranke og friske ungdom, der påny havde fået tro på fremtiden. I sikker forvisning om, at det land, der kan fostre en sådan ungdom, ikke endnu er viet til undergang", som Silkeborg Avis skrev.

Det var i tidens ånd: de politiske undertoner var klare i en politisk omskiftelig tid. Der var noget at bygge på, fremtiden var de unge, den ungdom fra land og by, der skulle forme en ny verden.

	Fremad førte Silkeborgs navn ud over landet og bragte byen helt i front på landets atletikbaner.

I tale efter tale blev det politiske og gymnastikken kædet sammen. Den svenske Ling blev hædret, for han havde fået legemsøvelserne ud til folket, og med hans gymnastik "skulle Danmark få sine mænd tilbage". Der blev samlet ind til denne svenske gymnastikpædagogs eftermæle, men i alt dette sad en englænder og undrede sig. Det var én af de officielle gæster, gymnastikmajoren fra den engelske armé. Han hed major Moore, var OL-dommer, og nægtede at tro, at det var almindelige, danske bønderkarle, han så gøre så fremragende gymnastik i Lunden. Da han blev overbevist, pudsede han lorgnetten en ekstra gang. Han fandt det yderst interessant, at det var de samme karle, der til daglig producerede det berømte, danske smør. Forbløffende.

Disse år med store idrætsbegivenheder og aktive gæster fra nær og fjern fik for alvor sporten til at bide sig fast i byen, og det vænnede silkeborgenserne til at møde op i stort tal og se på. Silkeborg havde fået et idrætspublikum.

Atletikken stod Fremad for, men foreningen arrangerede desuden gymnastik om vinteren og lidt fodbold blev det også til. Foreningen var oppe på 3-400 medlemmer og stod i flere år særdeles stærkt. Det blev til adskillige jyske og danske mesterskaber, således vandt Kornerup Bang danmarksmesterskabet i ti-kamp syv år i træk. En imponerende præstation.

Kornerup Bang var suveræn i adskillige discipliner, ikke mindst spydkast, hvor det blev til 13 danske mesterskaber. Han bandt ofte spyddet på cyklen søndag morgen meget tidligt, cyklede langt til stævne i én eller anden jysk by, og vendte hjem med pokalen bagpå. Men hans idræt blev hans skæbne. Han meldte sig til den engelske hær under første verdenskrig, og hans danske rekord i spydkast gjorde ham til instruktør i håndgranatkast ved den engelske hær. Han overlevede kampene ved fronten, men blev dræbt af en defekt granat under instruktion af engelske soldater.

Sportsanlægget på Marienlunds marker var blevet stedet, hvor børn og unge mødtes til både atletik og boldspil. Der stod kun et lille skur, men man kunne jo altid klæde om i det fri, og mange gange blev der løbet i samlet trop til et afsluttende bad i Lyngsø. Nye idrætsanlæg kom dog efterhånden til, således kunne tennisklubben indvie nye baner ved Skovridergården i 1912.

Næste kapitel Junker og englænderne