IDRÆT OG FRITID

Af journalist og forfatter KURT BALLE JENSEN

---

	I en by som Silkeborg, der er omgivet af søer, er svømmeundervisning i skoler og klub vigtig. Silkeborg Svømmeklub har ydet en stor indsats siden stiftelsen, men havde ikke de bedste vilkår de første mange år. I 1970 blev Nordvestbadet indviet, og en snes år senere blev badet udvidet og kom til at hedde Svømmecenter Nordvest.

IDRÆT OG FRITID - 7

SØHOLT

Der blev imidlertid bygget andre idrætsanlæg i Silkeborg. Den 19. juni 1955 kunne Silkeborg Gymnastikforening indvie klubhus på stadion, bygget af foreningens medlemmer selv. Tribunen på stadion kom i 1962 og der blev anlagt idrætspark på Søholt sidst i 1960'erne.

Med Søholt var et nyt stort anlæg for byens idrætsungdom skabt. Søholthuset blev indviet i 1968, og to år senere var der officiel indvielse af idrætsparken med DBU's juniorstævne.

Samme år blev Nordvestbadet indviet. Det skete den 4. juli 1970, og begivenheden blev slået sammen med åbningen af de nordiske venskabslege. I 1972 blev Søholthallen opført af den selvejende institution Silkeborg Hallerne.

Silkeborg Gymnastikforening havde umiddelbart efter krigen kunnet konstatere en noget svigtende tilgang til gymnastikken, ikke mindst fordi klubben ikke kunne bruge gymnastiksalene under besættelsen. Medlemstallet var beskedent, men det rettede sig efterhånden, ikke mindst på grund af nye tiltag, for eksempel da der blev indført redskabsgymnastik. Foreningen samlede i hundredevis af børn, unge og ældre, og også her fandt der knopskydning sted: medlemmer af foreningen mente, at det ville være en fordel med en forening med hjemsted i Alderslyst, og de stiftede i 1969 Alderslyst Gymnastikforening. Den nye forening bed sig fast og fik hurtigt flere hundrede medlemmer.

Udviklingen viste dog hurtigt, at der var plads til flere store gymnastikforeninger. Også Silkeborg Drengene & Pigerne sprang ud i bogstaveligste forstand og blev én af byens store klubber. De nye klubber fik succes, men den oprindelige klub, Silkeborg Gymnastikforening, klarede de nedgange, der naturligt fulgte med. Sidst i 1980'erne blev dameseniorerne danske mestre i spring, og midt i 1990'erne havde foreningen 1100 medlemmer og over 50 gymnastikhold i gang.

Det blev én af omegnsklubberne, Funder GF, der blev håndboldens flagskib, når det gælder placeringer. AIF's dameynglinge og herrer havde i 1950'erne opnået et par jyske mesterskaber i A-rækken, og nu stod Funders damer for nye højdepunkter. Klubben spillede fra sidst i 1960'erne i håndboldens 1. division og vandt sølv i 1972. Men livet er andet end idræt, og en stor del af sølvholdets damer meldte efterhånden fra på grund af graviditet.

Klubben måtte en tur ned i 2. division, men Funders damer kom igen og fik endnu en periode i håndboldens bedste række. Nogle år senere, først i 1980'erne, var Silkeborg KFUMs herrer to år i træk kun marginaler fra at rykke op i 1. division.

SPORT OG TRIVSEL

Funder GFs damer i kamp mod FIF først i 1970'erne. Funder var da rykket op i 1. division, men spillede fortsat hjemmekampe i Kjellerup. Det var nødvendigt på grund af hal-mangelen i Silkeborg.
Sølvvinderne fra Funder GF har fået børn og må tage til takke med tilskuerens rolle. Billederne gik verden rundt, og Funder rykkede ned. Året er 1974.

Idrættens egen knopskydning fortsatte. I 1977 dannede atletikfolket, blandt andet fra SIF, deres egen klub, SAK 77. Og motionsafdelingen i denne klub blev i 1985 udskilt som selvstændig, Silkeborg Motion-Tri Klub med blandt andet triathlon på programmet. Flere og flere ønskede at dyrke sport sammen med arbejdskammerater. Silkeborg Firma Sport var blevet startet i 1962 med fodbold og håndbold, og de kommende år kom flere og flere med. Aktiviteterne blev udvidet med badminton, svømning, bowling, volleyball og skydning, og midt i 1990'erne dyrkede 3000 fra 250 firmaer sport under Silkeborg Firma Sport.

B74 er et eksempel på en klub, hvor medlemmerne først og fremmest ville have det sjovt og holde sig i form. Her fandt spillere, hvoraf nogle havde været med på fodboldens topplan, et fristed, hvor de kunne geare ned, men hvor niveauet blev ved med at være højt.

En gang kom oldboys holdet til at spille sig op i serie A, hvor tempoet var lidt højere end i serie B. Holdlederen ringede til den klub, oprykningen var glippet for, og indrømmede at en kamp var blevet udsat og først blev spillet efter sæsonens ophør. "Vi vil være fuld af forståelse, hvis I protesterer," sagde han.

Den pågældende klub havde nu ikke overvejet at protestere, men nu gjorde den det, og B74-holdet blev frataget de to point. Dermed slap holdet for at rykke op i serie A.

Idræt under afslappede former, eventuelt med hele familien sammen, blev mere almindeligt i 1970'erne og 80'erne. I takt med byens udvikling opstod der desuden nye foreninger. Hvinningdal fik i 1985 således sin egen aktivitetsforening, HA85, der satsede på både det traditionelle og det mere utraditionelle som familiebold, hvor hele familien kunne være med. Der var rift om timerne i gymnastiksalene og -hallerne. Mange foreninger kappedes om tid, og der var aktivitet til langt ud på aftenen. Det var ikke noget nyt.

	Ud i det grønne, afslapning og motion på én gang, frisk luft og oplevelser i naturen. Golf var engang en sport, der blev forbundet med bestemt sociale grupper, men den tid er for længst forbi. Silkeborg Golf Club, stiftet i 1966, kan på banerne ved Resenbro præsenterer et smukt anlæg, og medlemstallet var midt i 1990'erne oppe på 1200.

I 1970'erne havde halvbyggeriet ellers for alvor taget fart: ud over Søholt Hallen i 1972 var der samme år blevet bygget hal i Sejs og tre år senere ved Balleskolen. De blev senere udvidet, så de fik håndbold-dimensioner. I 1977 blev svømmehallen ved højskolen indviet. 1980 og 1981 kom der haller i henholdsvis Skægkær og Virklund, og i 1986 blev der bygget haller i Funder og Hvinningdal og samme år kunne Silkeborghallerne ved Søholt tages i brug.

Men trods flere faciliteter blev fordeling af timer ved med at være et emne, der med jævne mellemrum fik sindene i kog. Det var naturligvis først og fremmest om aftenen, der var behov for timer, men hvorfor ikke også udnytte dagtimerne?

Silkeborg Kommune åbnede i 1982 for idræt i dagtimerne, og året efter blev der lavet en model sammen med Arbejdernes Fællesorganisation: Sport og Trivsel blev en realitet med tilbud for arbejdsløse, pensionister, efterlønsmodtagere og folk med skæve arbejdstider eller på skiftehold. Navnet blev senere ændret til Idræt om Dagen, og tilbuddet blev en succes, hvor hundredevis af silkeborgensere brugte dagtimerne til en masse idrætsaktiviteter som bowling, badminton, gymnastik og svømning.

Næste kapitel Elite og bredde