KURBYEN

Af cand. phil. TOVE HANSEN


	En plads ved overlægens kaffebord var for de udvalgte, gode venner og trofaste gæster. Her ses Alma og Erik Faber med gæster i 1912. I barnevognen parrets tvillingedøtre og bag Alma Faber skimtes sønnen Helge Faber, fra hvis album billedet stammer.

KURBYEN - 3

PERSONALET

Silkeborg Bad havde i de hundrede år, det eksisterede, fem overlæger, der alle satte deres specielle præg på badet. Den første overlæge, Frederik Emil Klee, boede ved badets start i Silkeborg, hvor han var praktiserende læge. Efter sin udnævnelse til overlæge, tog han til Tyskland for at uddanne sig ved de tyske kurbade. I 1890 flyttede han med sin familie til København, og først da Silkeborg Bad i 1959 gik over til helårsdrift, fik man igen en overlæge, der boede i Silkeborg hele året.

Foruden overlægen ansatte man hver sommer en eller to reservelæger, og ind i mellem også en medicinstuderende til at hjælpe med patienterne. Der var hvert år før krigen omkring 65 ansatte til at tage sig af gæsterne. Blandt sygeplejersker, massøser og bademestre vendte mange tilbage sæson efter sæson, mens de fleste andre grupper skiftede fra år til år.

ET BEHANDLINGSFORLØB

Den behandling, der blev givet på kuranstalterne, var naturligvis afhængig af den eller de sygdomme, patienten led af. I overlæge Frederik Emil Klees beretning for 1887 beskrev han et sygdoms- og behandlingsforløb således:

„Bondepige, 30 Aar, har i mange Aar lidt af en kron. Mave- og Tarmkatarr ledsaget af Smerter i Ryggen og hyppige kardialgiske Anfald, der ofte gaar over i universelle hysteriske Krampeanfald, hun lider fremdeles af stærk Levkorré. Hun er robust bygget, ser blomstrende ud, men er desuagtet saa medtaget af de hyppige Anfald, at hun har set sig nødsaget til at opgive sin Plads som Tjænestepige, uagtet hun er nødt til at tjæne, hun har derfor sat sin Lid til en Kur her. Hun opholdt sig her i 6 Uger og brugte:

Afgnidninger om Morgenen Varmluftsstue c. 5 Min. Skotsk Cirkeldouche 26°-16°-8° i 1/4 til 1/2 Min. Sædebad 16° i 10-15 Min. Underlivsomslag om Natten samt en let Karlsbaderkur.

Hun bedredes stadig under Kuren, tiltog 7,25 Pund i Vægt og efter et i November modtaget Brev ‘har hun det efter Kuren, som om hun var født paany’ ”.

GÆSTERNE

Allerede ved indkaldelsen til aktietegning havde lægerne gjort opmærksom på, at formålet med Silkeborg Vandkuranstalt var at skabe et foretagende, der ikke "alene skulde være lukrativt, men snarere et, som tillige kunde fremme filantropiske og humane Formål [...] tillige skulde udredes et Bidrag til at skaffe uformuende eller fattige Patienter Kur for nedsat Betaling".


Opholdsstuen på Silkeborg Bad.

Indtil anden verdenskrig gav badets ledelse, så godt den formåede, fripladser til dårligt stillede. Derudover ydede både enkeltpersoner og fonde tilskud til fripladser. I perioder gav staten også tilskud af vekslende størrelse. Der var stor rift om fripladserne.

I 1893 var der 30 og i 1937 35 ansøgere til 6 pladser. Silkeborgenserne havde indtil anden verdenskrig også glæde af badet. De kunne nemlig få gratis behandlinger derude, hvis deres læge henviste dem.

De typiske patienter var dog ikke de dårligt stillede, langt den største del af patienterne kunne sagtens betale for sig selv. Mange af gæsterne vendte tilbage til Silkeborg Bad år efter år. Allerede i 1888 havde en fjerdedel af årets gæster været der tidligere. Denne trofasthed fra mange patienter blev af overordentlig stor betydning for badet. Ikke kun fordi de vendte tilbage hver sommer, men fordi mange af dem forærede badet store gaver. Således var det en kvindelig patient fra Århus, der i 1889 betalte den første tilbygning til hovedbygningen.

Næste kapitel