SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN


	Skolevæsenets flagskib, Søndergadeskolen, fotograferet 1944. Byggeriet forhaledes, så tyskerne ikke kunne tage skolen. Den 4-etages bygning rejste sig pompøst i bybilledet og understregede sig selv som byens "univeritet".

SKOLERNE - 8

FLAGSKIBET

Silkeborgs første, kommunale skolebygning var taget i brug i 1859. Beliggenheden i Søndergade var ideel for købstadens centrum, og den fungerede frem til 1944, sidst som mellem- og realskole. I mellemtiden var skolen blevet udvidet flere gange, dels mod markedspladsen, dels med mellembygning i gården.

Under den tyske besættelse tog man fat på byggeri af en ny skole på stedet, Søndergadeskolen. Af frygt for, at tyskerne skulle overtage den færdige bygning, ventede man til efter befrielsen med at lægge gulve. Skolen var meget moderne og meget velindrettet med alt i faglokaler og samlinger. Et specielt gyngende gulv var konstrueret til gymnastiksalene. Og samme gulv var naturligvis flot lakeret og blev passet i alle ender og kanter. Straks efter befrielsen trådte Silkeborgs politibetjente igen i tjeneste. Men mange havde siddet i tyske koncentrationslejre og var i dårlig fysisk form. De havde derfor gymnastik i skolens gymnastiksal. Men nu var den tids gymnastiksko ikke noget at råbe hurra for, så de satte nogle grimme, sorte mærker på det flotte gulv. Det vidste skolens idrætslærer dog råd for. Han hentede nogle flasker æter på apoteket, stillede drengene op på række med æter og klude og beordrede rengøring. Naturligvis med det resultat, at drengene en efter en faldt om i dampene...

Men nu var tyskerne altså borte. Den kommunale mellem- og realskole rykket ind. Og den gamle bygning fra 1859 blev revet ned. Skolen opnåede kolossal prestige. Det var her - og kun her - man kunne afslutte skolegangen med en statskontrolleret prøve, dvs. mellemskole- eller realeksamen. Det betød samtidig adgangsbillet til gymnasiet for de få, som valgte den vej, og adgang til læreplads til de mange, som på den måde manøvrerede uden om arbejdsløshedskøerne. En realeksamen fra Søndergadeskolen var en forsikring. Elever fra omegnskommuner, som endnu ikke havde eksamensskoler, kom hver morgen ind med Bryrup-banen, Kjellerup-banen osv. for at gå på Silkeborgs "universitet". Med tiden blev stedet præget af traditioner, som kan udvikles i et monopol. Man var ikke i tvivl om, at Søndergadeskolen var den bedste skole med de bedste lærere. Og at det var her, blomsten af byens ungdom havde det privilegium at gå i skole. "Nu, da du har fået lov at gå her, så skal du ..."

På Sønderport blev der afholdt storslåede skolefester med komedie og bal. Lærerne havde højere status end deres kolleger ved andre skoler.

Forfatteren Bent Rasmussen var elev på skolen i dens første tid. Den havde også noget af den sorte skole i sig, husker han. I 5. klasse var der optagelsesprøve til mellemskolen. Det var ikke for de svage. Første del var skriftlig og foregik i lokaler, hvor eleverne ikke havde været før. Det var i sig selv en prøvelse. Bagefter gik man tilbage til klasseværelset og ventede. Så kom overlæreren (inspektøren) og nævnede navnene på dem, som havde klaret sig så godt, at de var optaget på den skriftlige prøve alene. De kunne gå hjem resten af dagen. De mindre heldige måtte blive til en mundtlig prøve, som resulterede i "bestået" eller "dumpet". Resten af skoletiden var eleverne under løbende bedømmelse. Lærerne benyttede flittigt de små, sorte noterebøger. I arbejderkredse betragtedes det i nogen grad som faneflugt at gå på gymnasiet på Langs. Det var jo også noget missionspræget (sagde man). Men det var i orden med en realeksamen fra kommunens mellem- og realskole.

De elever, som ikke kom med i 1. mellem, fortsatte på Østre Skole eller den skole, de nu tilhørte. De skulle i "den frie mellemskole", hvor de boglige krav var mindre, og hvor der blev lagt vægt på mere praktiske ting. Mange lærere her forsøgte alternative undervisningsformer og eksperimenterede med skolearbejde, som 10-20 år senere skulle vise sig at blive almindelig praksis i folkeskolen. Nogle af dem var nogle hårde hunde. Men gamle elever mener dog stadig, at deres lærere ønskede, det skulle gå dem godt.

Ved Skoleloven af 1958 afskaffedes mellem- og realeksamen, og Søndergadeskolen overgik til at være en overbygningsskole blandt flere andre. Mange lærere blev på skolen, og med dem traditionerne. Skolen var stadig stor, omkring 1970 med 7-9 spor i de ældste klasser. Men efterhånden som flere skoler fik 8.-10. klasser, og bymidten affolkedes, forsvandt elevgrundlaget. I 1981 blev skolen nedlagt som folkeskole. Da var Østre Skoles bygninger forlængst overtaget af Silkeborg Handelsskole.

SKOLERNE BESÆTTES AF TYSKERNE

Onsdag aften den 10. november 1943 blev forstander for Vinthers Seminarium Herluf Jensen ringet op fra Silkeborg rådhus, "og en kendelig nervøs stemme bad mig øjeblikkelig komme ned på rådhuset til en vigtig forhandling". Til stede var foruden borgmester Aaboe Sørensen og kommunaldirektøren også skolekommissionens formand og alle skolelederne i Silkeborg. "Tyskerne havde krævet to af byens skoler udleveret omgående. Der forhandledes om, hvordan man bedst kunne ordne tingene, og der var enighed om i det længste at holde tyskerne borte fra Vestre skole, byens dengang nyeste skole" (den blev taget i brug i 1933).

Efter en alvorlig og meget dyster forhandling blev deltagerne i mødet enige om, at det for byens skolevæsen som helhed måtte være det mindst smertelige, hvis man lod besættelsesmagten beslaglægge Silkeborg Seminarium med tilhørende øvelsesskole og den ene af byens kommunale skoler, Nordre Skole i Alderslyst. "På byrådets vegne lovede borgmester Aaboe Sørensen os husly på Vestre skole og at holde den fri for tyskere længst muligt. Dette skete også, og vi er byen meget taknemmelig for den velvilje og hjælpsomhed, der er vist os under de vanskelige forhold". (Sigurd Skyum: Silkeborg Seminariums historie, 1986).

STATUS VED ÅRHUNDREDETS MIDTE

I 1949 bestod Silkeborg Købstads offentlige skoler af 5-årige grundskoler, 3-årige (eventuelt 4-årige) eksamensfri mellemskoler og en 4-årig eksamensmellemskole med tilhørende realklasse samt en 3-klasset, udelt landsbyskole i Lysbro. Skoleplanens paragraf 2 fra dengang siger: Købstaden har følgende skoler:

1. Østre Skole
Skolen har grundskole og eksamensfri mellemskole samt hjælpeklasser for børn, der ikke kan følge den almindelige undervisning. Skolens distrikt omfatter den østlige del af byen.
2. Vestre Skole
Skolen har grundskole, eksamensfri mellemskole og eksamensmellemskole. Skolens distrikt omfatter den vestlige del af byen.
3. Nordre Skole
Skolen har grundskole og eksamensfri mellemskole. Der oprettes eksamensmellemskole, så snart første byggeafsnit af skolen ved Nylandsvej er færdigt. Skolens distrikt omfatter Alderslyst Sogn, Søholt og det indlemmede af Kjærsgårde.
4. Den kommunale Eksamensmellemskole og Realskole ved Søndergade
Skolens distrikt omfatter den del af kommunen, hvis børn ikke henvises til Vestre eller Nordre Skole. Skolen ordnes efter lov af 24. april 1903.
5. Lysbro Skole
Lysbro Skole er foreløbig en 3-klasset, udelt landsbyskole. Skolens distrikt omfatter den vestlige del af det område, der 1. april 1941 blev indlemmet i Silkeborg. Børnene fra Lysbrohus jorder, der også før indlemmelsen hørte til Silkeborg, har frit valg mellem Lysbro Skole, Vestre Skole og seminarieskolerne i Silkeborg; men de kan ikke skifte skole uden skolekommissionens tilladelse.

Næste kapitel