SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN


	Fotografering af skoleklasse på Vestre Skole - efteråret 1993.

SKOLERNE - 14

BEVÆGEDE TIDER

Medens man i begyndelsen af 70'erne talte om udbygningsplaner, blev det omkring 1980 mere og mere tydeligt, at elevtallet faldt, uden at udgifterne faldt tilsvarende. Samtidig øgedes de sociale udgifter meget hurtigt. Udbygningsplaner blev nu forsynet med standardsætningen "I takt med de økonomiske muligheder", hvilket i realiteten betød: Det er der bare ikke råd til! Man fastfrøs udgiften pr. elev, således at budgetterne kunne følge elevtalsnedgangen og en eventuel -opgang. Enhver elev havde ret til undervisning i et bestemt antal timer. Det antal timer, eleverne i en klasse kunne mønstre, var klassens timetal.

Men i slutningen af 80'erne gik det galt igen. Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de nye førsteklasser havde for få elever til, at man kunne give timer efter minimumsplanen. Undervisningsudvalget med Jens Erik Jørgensen som formand var tvunget til at fjerne 5 spor i det samlede skolevæsen. Alle muligheder var ømtålelige, enten det drejede sig om skolenedlæggelser eller reduktion af skoler med distriktsændringer til følge. Man havde svært ved at blive enige i udvalget. Skolebestyrelserne bidrog med meget lokale synspunkter, hvilket var forståeligt, men ikke særligt konstruktivt. Resultatet blev nedlæggelse af Lemming Skole og fjernelse af de tre sidste årgange på et par skoler. Hermed var man kommet et stykke vej på en sådan måde, at der var åbnet muligheder for senere justeringer.

I debatten om skolestrukturen indgik byrådets ønske om at bevare Århusbakkens Skole som en fuldt udbygget skole. Kommunen havde nogle år tidligere overtaget skolen, som da hed Silkeborg Seminariums Øvelsesskole. Elevgrundlaget i området var faldende. Man valgte derfor at udvide skolens distrikt og flytte Vestre Skoles elever fra og med 7. klasse. Hensigten var at bevare en skole af passende størrelse tæt på seminariet. Hermed mente man at øge Silkeborg Seminariums levedygtighed ved eventuelle nye seminarienedlæggelser.


Skægkær Skoleorkester 1971. Hårmoden mere end antyder, at The Beatles ikke levede forgæves. Klik på billedet og se det i stor størrelse.

Silkeborglærernes Feriekoloni på Ahl Hage blev taget i brug i 1948. Ved 40-års jubilæet i 1988 skete en renovering af de gamle bygninger, og en ny værelsesfløj blev indviet. Billedet er fra 1949.

LIVSTRÆET

Der er så meget, der kan trykke,
gøre dagen trist og grå.
Se de folk, der uden lykke
bare går og går i stå.
Lad dem lege i livstræets krone,
lad dem føle, at livet er stort,
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.

Der er så meget uden varme,
uden ånd og uden liv.
Folk bli'r fattige og arme,
tænker kun på tidsfordriv.
Lad dem lege...

Der er så mange uden venner,
uden kærlighed og kys.
Folk, som ingen andre kender,
hvor skal de mon finde lys?
Lad dem lege...

Der er så hård en kamp om
magten,
alle kæmper for sig selv.
Er der ingen, der har sagt dem,
at de slår sig selv ihjel?
Lad dem lege...

Der er så mange, der er slaver,
lænket fast til job og tid -
hvorfor bruges vore gaver
uden tanker, uden vid?
Lad os lege i livstræets krone,
lad os føle, at livet er stort,
lad os skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.

Erik Lindebjerg 1981

© 1988, 1995 by Edition Wilhelm Hansen AS,
Copenhagen indeholdt i hæftet Livstræet -
WH 29997.

BØRNS VILKÅR

I 1990'erne er samfundets stigende forandringshastighed en af skolens store udfordringer. Tidens nøgleord er udvikling. Et af de pædagogiske mål for Silkeborgs skolevæsen er, at eleverne mindst én gang om dagen skal føle, at de står på tæer. Det betyder vel, at de skal turde og kunne gå i gang med nye opgaver - alene eller sammen med andre.

Børn er børn. Sådan var det også, da Silkeborgs historie begyndte. Men dengang blev børn først betragtet som rigtige mennesker, når de var blevet opdraget - draget op - til at være voksne. Den største udvikling på skolens og opdragelsens område er, at man er nået frem til at indse, at barndommen har sit liv, som skal leves. Men børn er på godt og ondt afhængige af voksne. De har mere brug for forbilleder end kritikere.

Forældre og lærere skal være fælles om at være de voksne for børnene. Tidligere tog skolen sig af undervisningen, og hjemmet klarede omsorgen. Ændrede familie- og arbejdsmønstre gør det i dag tvingende nødvendigt, at de voksne samarbejder. Forældre har et medansvar for barnets skolegang, og skolen er forpligtet til omsorg. De voksne skal stå på tæer for at give børnene et godt liv ved at skabe rum for dem.

Skolen skal være det bedst tænkelige rum for elevers oplevelse, samvær, læring og naturlige udvikling af egne muligheder. Skolen er det rum, hvor børnene bliver dygtige, hvor der synges, danses og fortælles historier, og hvor mennesker har ansvar for hinanden.

Heller ikke børn kan leve uden håb. Det gør de voksne i Silkeborgs skolevæsen så noget ved.

Næste kapitel