SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN

---

Vestre Skole 1945. Under besættelsen tog tyskerne Silkeborg Seminarium til kaserne, og Vestre Skole måtte huse seminariet og dets børneskole. I marts 1945 måtte skolen dog rømmes for at skaffe plads til flygtninge. Såvel børnene fra Vestre Skole som fra øvelsesskolen blev flyttet til Borgerskolen. Her var nu for alvor trængsel, og eleverne måtte undervises skiftevis formiddag og eftermiddag en uge ad gangen. Efter efterårsferien 1945 var skolen klar til almindelig brug igen.

SKOLERNE - 7

SKOLELÆGE

Silkeborg var blandt de første provinsbyer, som gennemførte en skolelægeordning. Omkring århundredskiftet modtog byrådet årlige indberetninger fra skolelægen. Hans opgave var at undersøge og vejlede.

"Den videre Behandling af Børnenes Sygdomme vedkommer ham ikke som Skolelæge". En instruks fra 1917 pålægger skolelægen at have opmærksomhed på børnenes sundhedstilstand og på alt, hvad der kan have indflydelse på skolernes hygiejniske tilstand. Han skal besøge skolerne mindst én gang ugentlig, undersøge nyoptagne elever og undersøge elever, som henvises af lærere eller forældre.

Byens skolelæge gennem mange år, V. Dickmeiss, fortæller i Silkeborg Venstreblad 11. februar 1939, at han kommer på skolerne en gang ugentlig.

"En Gang ugentlig paa Borgerskolen og Vestre Skole. Det er Tirsdag og Torsdag. Det er ikke Skolelægens Opgave at behandle Børnene, men kun at undersøge dem og saa henvise dem til deres egen Læge. Naar der er Tale om mindre Lidelser, er der naturligvis ingen Grund til at sende dem til anden Læge. Saa skriver jeg Recept, og det hænder jo ogsaa, at jeg syr et Saar sammen. Desuden er det Skolelægens Opgave at føre Tilsyn med de hygiejniske Forhold paa Skolerne. Og saa er det jo ogsaa Skolelægen, der giver Varmeferie. Af den Grund er man en populær Mand. Det hænder ofte, at Børnene kommer og spørger, om det nu ikke er varmt nok til Varmeferie. Normalt regner vi med, at der skal være 25 Grader".

Skolelægen holdt øje med den tids plager: difteritis, skarlagensfeber, hudsygdomme, tuberkulose, utøj m.m.

I 1950 svarer Dickmeiss på spørgsmålet, om det ikke var underligt, at børnenes sundhedstilstand gik fremad under krigen? (Silkeborg Social-Demokrat 30. december 1950):

"Paa en maade jo; men enhver maa vist indrømme, at vi ikke fik for lidt at spise under krigen, men maaske en mere hensigtsmæssig kost. Der var tidligere adskillige børn, som sjældent fik andet end kaffe og wienerbrød, og det kan mætte, men det er langtfra hensigtsmæssigt. Under krigen gled kosten over til at bestaa af grød og vælling, og denne sammensætning af bedre vitaminrig kost, betød baade forbedring af den almene sundhedstilstand og bedre tænder".

Avisen indledte i øvrigt ovennævnte artikel med en demonstration af det kollektive hukommelsessvigt: "Lige fra de første dage som købstad har Silkeborg haft ry for at være en god skoleby. Foruden den kommunale skole, som altid har ligget på et højt plan, havde byen også Vinthers seminarieskole og Th. Langs skoler..."

I dag lægeundersøges børnene én gang i deres skoletid mod de tidligere årlige undersøgelser.

SKOLESYGEPLEJERSKER

I 1948 blev den første skolesygeplejerske ansat i Silkeborg Kommune. 1955 var der 2. Fra kommunens side var der ønske om, at skolesygeplejerskernes distrikter blev sammenfaldende med de eksisterende distrikter for sundhedsplejersker, som tog sig af spædbørnene. Samme person skulle kunne følge barnet gennem hele opvæksten. Men bl.a. på grund af personalemangel lykkedes det først i 1967 at gennemføre en kombineret spædbørns- og skolesundhedspleje.

Efter en ændring i skolesundhedstjenesten i 1983, hvor skolelægens rolle nedtonedes, har sundhedsplejerskerne fået selvstændigt funktions- og ansvarsområde på skolerne. De skal medvirke til gennem tværfagligt samarbejde at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Sundhedsplejerskens arbejde i skolen har således udviklet sig fra alene at undersøge børns fysiske tilstand til nu også at omfatte sundhedspædagogiske opgaver, hvor man forsøger at lade eleverne tage vare på deres egen sundhed. Sundhedsplejersken er en hovedfaktor, når den enkelte elevs trivsel og skolens sundhedsprofil tegnes.

SKOLEPSYKOLOGER

I Silkeborg blev den første skolepsykolog ansat i 1952, og året efter oprettedes to hjælpeklasser, en på Nordre Skole og en på Østre Skole. Sidst i 1960'erne rykkede hjælpeklasserne ind i en ny fløj på Nørrevangskolen, og de fik deres egen pædagogiske leder. I hjælpeklasserne undervistes elever, som ikke kunne følge den almindelige undervisning. På de enkelte skoler blev der givet særundervisning til børn, som i en kortere eller længere periode havde behov for ekstra støtte i dansk eller regning. Det var en hjælp til de børn, som tidligere - også i det 20. århundrede - led korporlig og psykisk overlast i skolen, fordi de havde et læsehandicap. Skolepsykologens arbejde koncentrerede sig om de fejl og mangler, som gjorde, at eleven ikke kunne følge med i den almindelige undervisning.

I tidens løb har praksis ændret sig ud fra et helhedssyn på undervisningen. Barnets situation afhænger også af dets omgivelser. Samtidig har man ønsket så vidt muligt at holde alle elever i klassen. Denne holdningsændring har betydet en gennemgribende ændring af arbejdet. Man sætter tidligere ind med foranstaltninger. Elevens familiesituation inddrages. Lærersamarbejdet omkring den enkelte klasse understøttes. Ved et intensivt arbejde i indskolingsårene løses mange problemer. Det kan dreje sig om manglende normer for omgang med andre. Eller måske er motorisk træning nødvendig, for at indlæringen kan gå i gang.

I løbet af 1980'erne oprettes specialcentre på skolerne. I en periode overtager særligt uddannede lærere helt eller delvis undervisningen af eleven i et bestemt fag. Denne foregår individuelt eller på små hold, eventuelt ved at speciallæreren støtter arbejdet i elevens klasse.

Elever med tale-hørevanskeligheder henvises til talepædagogen, som kommer på skolen.

I dag arbejder ca. 25 personer på Skolepsykologisk Rådgivning, heraf 10 psykologer og 7 talepædagoger. Institutionen er nu et bredt serviceorgan under skolevæsenet.

VESTRE SKOLE

Mariehøjkvarterets udbygning skabte omkring 1930 grundlag for tanker om en skole i området. Fra nogle sider blev der rejst tvivl om behovet. Det illustreres af Silkeborg Avis, som indleder sin omtale af Vestre Skoles indvielse i 1933 således: "Silkeborg Vestre Skole er nu en Kendsgerning! Og det skal da siges straks, at naar Silkeborg Byraad absolut vilde have, at Silkeborg skulde have en ny Skole nu, saa synes Resultatet at være bleven godt".

De udstoppede dyr og fugle fører deres tavse liv i glasskabene. Sofie Nielsen fortæller: "En af mine kammerater var ikke særlig god til naturhistorie, men meget interesseret i høns og duer, og ville gerne fortælle lidt om kakaduen". "Ja, kender du andre fugle?" spurgte læreren. "Ja, vandrefuglen!"

Kontorchef Selvejer havde advaret, at der ikke var brug for en skole i Silkeborgs vestlige bydel, og at der heller ikke ville blive det ud i fremtiden. Borgmester Bindslev erklærede dertil, at man også måtte regne med storkens færden i de dele af byen. Et flertal i byrådet besluttede derfor at bygge. Man må sige, at borgmesterens formodning holdt stik. Bemeldte fugl opererede og opererer i området, selv om dens aktiviteter i perioder har været nedtonet.

Med skolen ved Ewaldsvej var funkisperioden blevet repræsenteret i Silkeborgs skolevæsen. De pastelgule fliser ses stadig på gangene, nogle dørskilte er der endnu. Men først og fremmest var det interessen for lys og luft, som prægede byggeriet. Herom skriver arkitekt Knud Sørensen i sin beskrivelse af projektet: "Gymnastikafdelingen er forbundet med Hovedbygningen ved en overdækket Gang, der tillige tjener som Læskur for Legepladsen og muliggør, at Eleverne i al Slags Vejr kan komme i fri Luft.

Hovedformen i selve Skolebygningen er efter Sidekorridor-Systemet. Naar denne Form er valgt fremfor med Midtergang eller overdækket Gaard o.l. - til Trods for, at disse Systemer kan give noget mindre Bebyggelse - er dette gjort af følgende Grunde:

1) Det vil give den smukkeste Mulighed for den ret store Udvidelse.
2) Det vil muliggøre, at de fleste Klasseværelser i første Omgang
vil komme mod Syd (hvilket er umuligt med Midterkorridor).
3) Det vil muliggøre en fuldstændig Udluftning af Klasseværelserne
og Gangene ved Gennemtræk.
4) Det vil give lyse Gange med Sidelys.

I 1941 udbyggedes skolen med en østfløj og blev en selvstændig skole. Den havde hidtil været underlagt Borgerskolen. 1962 afsluttedes det oprindelige projekt med endnu en fløj. Senere er der foretaget udvidelse med klasse- og faglokaler.

1958 udtrykte daværende skoleinspektør Johannes Jørgensen sine tanker om skolens mål: "Jeg mener, at skolens formål først og fremmest må være at udvikle børnene til selvstændige mennesker, der kan tænke selv, kan tage et ansvar - passende for deres alder naturligvis - og kan samarbejde med andre". Der er lange tilløb til nye skolelove. Også til de nugældende.

Vestre Skole havde eksamens- og afgangsklasser fra 1947-1989, da en ændring af skolestrukturen gjorde den 6-klasset og flyttede de ældste årgange til Århusbakkens Skole. Der pågår for tiden en debat i området om skoledistrikter og børnetal. I 1994 fødtes ca. 100 børn i Mariehøj Kirkesogn.

Næste kapitel Flagskibet