SKOLERNE

Af fhv. skoleinspektør PALLE BUUS-HANSEN

---

	Borgerskolen i 1910. Billedet viser skolebygningen med pedelbolig og den nye gymnastiksal, som afløste discountbyggeriet fra 1881. Man kan diskutere, om ringmuren skulle holde eleverne inde eller verden ude. Der er noget beskyttende over den. Bemærk plakaterne på hjørnet. Den ene reklamere for "I Dødens Brudeslør". Også dengang havde man sans for de fangende titler!

SKOLERNE - 2

BORGERSKOLEN

Op gennem 1870'erne fortsatte det evindelige kapløb mellem skolens kapacitet og det stigende børnetal. Det besluttedes så i 1878 at bygge en etage på den eksisterende skolebygning. Samtidig blev antallet af klasser udvidet til 5 drengeklasser og 5 pigeklasser.

Eleverne skulle gå 1 år i 1., 2. og 3. klasse i 18 timer om ugen. 4. og 5. klasse var to-årige. 4. og 5. drengeklasse havde henholdsvis 30 og 33 timer pr. uge, 4. og 5. pigeklasse henholdsvis 21 og 24! I de 4 ældste klasser skulle drengene have 3 gymnastiktimer om ugen, pigerne 3 timer håndgerning. Ud over de almene fag tog man følgende fag med fra realskolen: historie, geografi, naturhistorie, fysik og tegning.

Navnet på det nye barn blev Borgerskolen. Desværre viste der sig hurtigt afstand mellem den nye skoleplans ånd og den daglige, økonomiske og pædagogiske praksis. Alle forslag om forbedringer blev mødt af bemærkningen, at byen var fattig. Dårlige og uensartede lønforhold satte deres præg på lærerkorpsets kvalitet. Samarbejde eksisterede ikke, og nogle lærere kom og gik nærmest, som det passede dem.

Man greb så i 1880 til at udnævne en skoleinspektør i håb om at bedre forholdene. Instruksen, som er optrykt øverst på næste side, giver et godt billede af de forhold, som man tilstræbte.

SOGNEINSTRUX FOR DEN INSPECTIONSHAVENDE LÆRER VED SILKEBORG KOMMMUNALE SKOLE
§1.	Den inspectionshavende Lærer ved Silkeborg kommunale Skole er den, med hvem Skolecommissionen brevvexler om Skolens Anliggender. Han afgiver Erklæringer og Indberetninger til Commissionen, forfatter de maanedlige Forsømmelseslister, gør efter Samraad med Lærerne Forslag om enhver Forandring i Henseende til Undervisningen, Timetabellen, Læse- og Lærebøger samt om Examiner og Ferier. Naar der i Lærerforsamlingen findes en Minoritet i det mindste af 2 Medlemmer, ere disse berettigede til at forlange deres motiverede Votum meddelt Skolecommissionen
§2.	Han modtager Indmeldelser i Skolen, besørger Udskrivning af Skolen og paasér, at ingen i Skolen optagne Børn mangler Undervisning. Han paasér, at Hovedprotokollen over Eleverne føres ordentligt. Han afgiver alle Skolen vedkommende befalede Lister og Indberetninger til Commissionen.
§3.	Han fører Journal over alle indkommende og udgaaende Sager, Skolen vedkommende, samt Kopi af Breve, der udgaar fra ham.
§4.	Den inspectionshavende Lærer paasér, at der, naar Skoleplanen eller Timetabellen og rette Mødetid fraviges af nogen Lærer, sker Indberetning derom til Skolecommissionen. Dog bør han forsøge, hvorvidt en human Tilrettevisning af ham ikke er tilstrækkelig til at faa den begaaede Feil rettet, førend han indberetter den til Skolecommissionen. - Med Hensyn til Bestemmelsen af Klokkeslet, er Uret paa Raadhuset Norm.
§5.	Han er forpligtet til at give Lærerne de Vink, som han anser for nødvendige i Henseende til Maaden, hvorpaa de behandler Eleverne, inden han gør Skolecommissionen opmærksom derpaa. Dog maa hans didaktiske Vejledning ikke ske i Disciplenes Paahør eller i ethvert Tilfælde saaledes (ved Eksemplet), at disse ikke mærker, at den bliver givet.
§6.	Han kan, saafremt hans Medlærere indvilliger deri, sammenkalde dem til at møde udenfor Skoletiden for at overveje, hvad der kan bidrage til en god Samvirken i Skolens Gerning og til Skolens Bedste.
§7.	Han er berettiget til at give Lærerne fri i enkelte Timer, indtil en Dag, men sørger da for, at Disciplene desuagtet beskæftiges. - I Lærerens Sygdomsforfald fordeler han Arbejdet mellem sig og de andre Lærere efter bedste Skøn. Bliver Sygdommen af længere Varighed, end at Undervisningen kan besørges paa denne Maade, gør han Indberetning derom til Skolecommissionen.
§8.	Som særlig ansvarshavende paahviler der ham Overtilsyn med Eleverne paa Skolepladsen og i Frikvartererne, men han bør understøttes i denne Virksomhed af Skolens øvrige Lærere efter rigtig Orden og ligelig Fordeling. - Tilsynet maa være tilstede 15 Minutter før Undervisningens Begyndelse og i Frikvartererne. - Den tilsynshavende Lærer kan under særegne Omstændigheder give Eleverne Tilladelse til i Frikvarteret at blive i Klasserne eller paa Gangen. Lærerne er altid de, der sidst forlader Klassen. - Den inspectionshavende Lærer har i det Hele tilligemed de andre Lærere en særegen Opfordring til at vaage over Disciplenes Opførsel i som udenfor Skolen.
§9.	Han kan efter Samraad med Lærerne give en Elev Orlov paa indtil 8 Dage. Ønskes længere Frihed, indberettes derom til Skolecommissionen.
§10.	Han fører Overtilsyn med, at der handles forsvarligt med Skolens Ejendomme og Ejendele og er navnlig ansvarlig for Inventarium og Undervisningsapparater samt skal i det Hele omhyggeligt varetage Skolens Økonomi, og han maa indberette til Skolecommissionen, naar noget forsømmes, eller der ødsles i denne Henseende. Om Mangler ved Bygninger og Inventarium maa han indberette til Vedkommende. - Til at følge Skoleregnskabet indleverer han aarlig en Inventarieliste med Af- og Tilgang.
§11.	Han udtaler sig om Rigtigheden af alle Regninger Skolen vedkommende.
§12.	Han skal møde i Skolecommissionen, naar han tilkaldes af denne til Møde. Udebliver han, maa han kunne godtgøre lovligt Forfald.

Førstelærer Møller blev udnævnt til skoleinspektør, men han havde vanskeligt ved at leve op til fordringerne. Dels var han syg, dels havde han ikke den fornødne autoritet til at lede et ret fritvoksende lærerkollegium. Dertil kom, at han ved siden af lederjobbet underviste i et par af byens privatskoler. Og endelig var han svag i sin argumentation for bedre økonomisk støtte til skolen. Alt i alt nåede man ikke noget særligt med den nye ordning af skolens ledelse. Tiden var i øvrigt præget af diverse diskussioner om læreransættelser, hvor personlige sympatier af politisk eller religiøs art ofte vejede mere end ansøgernes faglige kvalifikationer.

Dagligdagen på skolen var præget af mangel på disciplin, trods flere læreres overdrevne brug af den såkaldte revselsesret. I 1880 klager en fader over en lærer, som havde givet hans søn "... flere Lussinger, desuden en Dragt Prygl og tilsidst en Tugtelse med Spanskrøret ved en Medlærers Hjælp". Sagen sluttede med forlig: læreren "... lovede at betale Lægeregningen, og Faderen lovede at give Drengen en alvorlig Formaning til Lydighed og god Opførsel i Skolen". Efter inspektør Møllers død i 1882 udnævntes en efterfølger, som søgte at gennemføre en mere human behandling af eleverne. Men det synes, som om spanskrøret var blevet en så vigtig del af visse læreres livsstil, at de ikke kunne opgive det.

	6. klasse på Borgerskolen 1933. Eleverne gør et noget mere frejdigt indtryk end Borgerskole-børnene 54 år tidligere. Tavlerne og anskuelsesbillederne på væggen udgjorde stort set det billedbombardement, som den tids skoleelever blev udsat for.

Et eksempel hentet i skolens gymnastikundervisning kan belyse de store pædagogiske og økonomiske problemer, som Borgerskolen stod i: I 1876 havde der været gymnastikinspektion på skolen. Inspektøren bemærkede, at det stod yderst slet til. Gymnastiktimerne var placeret efter skoletid, der fandtes intet lokale til formålet, og lærerne var pålagt at undervise uden betaling. Man får en henstilling om at bedre på forholdene, men der sker ikke noget. Først 4 år senere og efter pålæg fra ministeriet udarbejdes tegninger til gymnastikhus. De forelægges af venstremanden, redaktør H. S. Sørensen. Men planen kasseres af kommunalbestyrelsen. Den er for dyr og for flot. Man beder om nye planer "... baseret på Lergulv, Paptag og Jernvinduer". De nye planer godkendes. Men på grund af langsommelighed fra entreprenøren går der endnu 2 år, inden byggeriet er færdigt. J. K. Jensen skriver herom i Silkeborg Skolevæsen, Oprindelse og Udvikling 1846-1900: "... Men det ville være Uret at paastaa, at den (gymnastiksalen) gjorde Kommunalbestyrelsen Ære. Den lignede nøjagtig en Rejsestald af den Slags, man endnu ser ved enkelte afsides liggende Kroer".

På et enkelt område gjorde skolen fortsat fremskridt. På elevtallet. Bygningen var normeret til 332 elever, men før jul 1883 var der 380. Det var nødvendigt med flere lærere og en skoleudvidelse. Arkitekt Rosen foreslog en tilbygning mod nord. Forslaget godkendtes, og allerede i efteråret 1884 var byggeriet færdigt.

Problemet med gymnastikken meldte sig igen og igen. I 1886 var der påny gymnastikinspektion. Det regnede den dag, og vandet silede gennem det utætte paptag ned på salens lergulv og gjorde det nærmest ufremkommeligt. Den undervisning, som inspektøren så, var ganske usystematisk. På kritikken svarede lærerne, at de slet ikke ønskede at varetage undervisningen, da de ikke fik betaling for det. Senere fulgte en henstilling fra ministeriet om, at der blev ansat en gymnastiklærer. Resultatet blev, at lærerne blev fritaget for gymnastikundervisning, mod at de hver betalte 25 kr. om året. Gymnastikken blev så overtaget af skolebestyreren for en af byens private skoler! Efter meget tovtrækkeri og efter ministeriets indgriben afskaffedes denne ordning omkring 1890.

Befolkningens respekt for Borgerskolen kunne, som det ses af det foregående, være på et meget lille sted. Ikke mærkeligt, at privatskolerne blomstrede. De fleste havde dog kun kort levetid. Omkring 1890 fandtes 12 privatskoler i byen. To af dem havde kvalitet og kapacitet til at overleve. Det var Kirkeskovs Realskole og Th. Langs Pigeskole.

Næste kapitel Kornmod