SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Silkeborg Kunstmuseum blev indviet i 1982, og er tegnet af Niels Frithiof Truelsen. Jean Dubuffets relief Epokhé er udført af keramikeren Erik Nyholm og værkstedet "Ild og Ler" i Lund Gl. Skole ved Herning. I oktober 1977 havde relieffet i øvrigt været prøveopsat i hallen på Nørrevangskolen i Silkeborg. Foto: © Lars Bay.

Tiden 1975-1995

KRISE OG
FORANDRING - 4

BYENS MUSEER

Silkeborg var kendt for sit fine kunstmuseum og det kulturhistoriske museum med verdens bedst bevarede moselig, Tollundmanden. De to museer fik nye og bedre vilkår i tiden efter 1974.

Silkeborg Museum blev i 1966 reelt og formelt delt i Silkeborg kulturhistoriske Museum og Silkeborg Kunstmuseum. Begge museer fik akademiske ledere, på kunstmuseet blev mag.art. Troels Andersen ansat, og mag.art. Christian Fischer blev leder på museet i hovedgården. Silkeborg Museum havde længe ønsket at overtage hele hovedgården, og efter udflytningen af Dronning Louises Børnehave kunne man i sommeren 1976 indvie byens nye, udvidede museum.

En nybygning på Silkeborg Museum gav plads til en international udstilling om jernalderen med Tollundmanden som naturligt centrum. Foto © Lars Bay.

Silkeborg Museum ønskede at skabe en stor og internationalt anlagt udstilling om Tollundmanden og hans tid, jernalderen. Første etape i dette arbejde var genskabelsen af den hele Tollundmand i 1987. Anstrengelserne kulminerede i juli 1991 ved indvielsen af den nye, store museumsbygning i museets have. Nybygningen kom til at indeholde Tollundmanden og en stor jernalderudstilling, foredragssal, nærmagasin og museumscafé.

Silkeborg Kunstmuseum i Hostrupsgade var kendt for sin store Asger Jorn samling. Museet manglede plads, og borgmester Ernst Thomsen var en af drivkræfterne for at finde en udvej. Løsningen blev at bygge et helt nyt kunstmuseum ved Indelukket.

Byggeriet af kunstmuseet skabte stor debat i byen, hvor mange mente, at det var ekstravagant at bruge flere millioner på formålet. Bag kritikken lå også en vis forargelse over kunsten. Var det ikke bare noget, alle kunne smøre sammen på et lærred?

Ernst Thomsen og et knebent flertal i byrådet fik imidlertid byggeriet gennemført, og det nye kunstmuseum stod klart til indvielse på Asger Jorns fødselsdag den 3. marts 1982. Silkeborg Kunstmuseum blev en vældig turistattraktion med over 100.000 besøgende de første år. Den store publikumssucces medførte, at silkeborgenserne - af den ene eller anden årsag - følte, at museet var en selvfølge for byen.

BYENS RÅD

Ernst Thomsen og Socialdemokratiet fik ved valgene i 1970 og 1974 absolut flertal i et byråd med 21 pladser. Socialdemokratiet mistede dette flertal ved valget i 1978, men partiet var fortsat klart det dominerende, og Ernst Thomsens borgmesterposition var ingen sinde truet.

De borgerlige partier oplevede store forandringer i det indbyrdes styrkeforhold. Ved valget i 1974 havde De Konservative kun et byrådsmedlem, mens Venstre havde fire mandater. Ved valget i 1985 var rollerne byttet om, Det konservative Folkeparti havde et kanonvalg og fik seks pladser i byrådet, mens Venstre kun opnåede to mandater. Socialistisk Folkeparti (SF) var ene om at repræsentere venstrefløjen i byrådet med undtagelse af perioden 1978-1982, mens kommunisterne havde et mandat. SF fik vælgermæssigt sit kommunalpolitiske gennembrud i Silkeborg ved valget i 1982, da partiet fik tre pladser i byrådet. Partiet opnåede efter valget i 1989 en af de eftertragtede pladser i byrådets magtfulde økonomiudvalg. Socialdemokratiet og SF havde i hele perioden et solidt flertal i byrådet.

Silkeborg blev sammen med tre andre jyske kommuner Green City Denmark. Det giver muligheder for at være et udstillingsvindue for dansk miljø og miljøteknologi til omverdenen. Her er en forside fra News from Green City Denmark 1995.

Kvindernes repræsentation i byrådet har altid været minimal. Ved valget i 1986 blev seks kvinder dog indvalgt. I den konservative byrådsgruppe var de tre kvinder. Bedre har kvinderne indtil videre aldrig været repræsenteret i Silkeborg byråd. Borgmester Ernst Thomsen lagde stor vægt på samarbejde i byrådssalen trods det klare flertal bestående af Socialdemokratiet og SF. Ernst Thomsen var Silkeborgs borgmester i knap 20 år fra 1966 til udgangen af 1985. Aldrig havde nogen folkevalgt borgmester siddet så længe på posten. De tidligere socialdemokratiske borgmestre Rasmus Bindslev og Aage Christensen havde posten i hver 12 år. Ernst Thomsen trak sig tilbage inden valget i 1985, og Socialdemokratiet skulle finde en afløser.

	Bogmester Jørn Würtz, født 1944.

Jørn Würtz blev socialdemokraternes nye førstemand. Arbejdernes Fællesorganisation havde hurtigt spillet ud med, at den lokale fagbevægelse ønskede Jørn Würtz på posten. Jørn Würtz var indfødt silkeborgenser, havde en ledende stilling på rådhuset, hvor han også var aktiv tillidsmand i HK. Den nye førstemand kom første gang i byrådet ved valget i 1974. Jørn Würtz og socialdemokraterne fastholdt deres position ved valgene i 1985 og 1989, og den nye borgmester opnåede meget fine, personlige stemmetal.

Kommunalvalget i 1993 skabte igen forandringer i det lokalpolitiske billede. Valgkampen var ganske utraditionel ved, at personstriden denne gang ikke stod mellem borgmesteren og en borgerlig udfordrer, men mellem socialdemokraten Leif Lund og en række andre socialdemokratiske kandidater. Socialdemokratiet tabte to pladser og beholdt otte mandater. Venstre blev den store sejrherre og fik seks pladser. De Konservative havde en mindre tilbagegang og fik tre pladser. SF og Fremskridtspartiet fastholdt deres position på henholdsvis tre pladser og en plads. Valget skabte helt uvant og uventet spænding om konstitueringen. Socialdemokratiet og SF havde fortsat et absolut flertal på elleve mandater, men socialdemokraten Leif Lund var man usikker på. Leif Lund og SF var nok på talefod, men de var politisk meget uenige. Resultatet blev imidlertid, at Jørn Würtz kunne fortsætte som borgmester.

Valgresultatet i 1993 skabte igen spænding om den kommunalpolitiske magtbalance for første gang i tyve år. Kan de borgerlige ved valget i 1997 vinde borgmesterposten for første gang siden 1950-54, eller vil socialdemokraterne genvinde det tabte?

Næste kapitel Stor satsning på miljø og turisme