SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	"Silkeborg passer" var også en kampagne, som kommunen lancerede i ønsket om at placere byen tydeligere på landkortet.

Tiden 1975-1995

KRISE OG
FORANDRING - 5

STOR SATSNING PÅ MILJØ OG TURISME

Silkeborg Kommune tog i slutningen af 1980'erne initiativ til en stærkere markedsføring af Silkeborg og dets erhvervsliv. Kampagner som Silkeborg passer og Silkeborg natur'ligvis blev sat i værk med det formål at skabe fælles fodslag i byen om sagen og skabe opmærksomhed for byen og dens muligheder ude omkring.

Silkeborg har altid ligget i en storslået natur. Denne basale kendsgerning kom også til at indgå i en af de centrale strategier, der blev udstukket for byens fremtid nemlig som turistby og center for miljøforskning. Silkeborg Kommune er gået meget aktivt ind i en lancering af byen på disse to områder. Silkeborg Kommune sikrede i 1989 etableringen af Hotel- og Restaurantmuseet Ludvigslyst, og i 1991 var kommunen behjælpelig ved udvidelsen af Silkeborg Museum. Kommunen tager også aktivt del i omskabelsen af Silkeborg Bad fra et faldefærdigt, forladt kursted til et stort, internationalt Kunstcenter Silkeborg Bad.

"Silkeborg natur'ligvis". Et logo og et slogan til profilering af Silkeborg. Naturen, miljøet og den gamle hjuldamper "Hjejlen" indgår i signaleringen til omverdenen.

Silkeborg Kommune tog i 1989 fat på sit hidtil mest ambitiøse projekt: skabelse af et stort miljø-forskningscenter, Ferskvandscentret, med en stor turistattraktion, Aqua. Kommunen stillede det gamle sanatorium til formålet. Bygningerne blev restaureret og indrettet til et internationalt forskningscenter for miljø og ferske vande. I tilknytning til centret blev nyopført bygninger til Ferskvandslaboratoriet og oplevelsescentret Aqua. Virksomheder har hermed mulighed for at leje sig ind i bygningerne og derved blive en del af et forsknings- og udviklingscenter for miljøteknologi m.m.

Den imponerende Aqua-bygning danner rammen om et stort akvarium, hvor publikum så at sige kan iagttage fiskene under vandet. Odderen er blevet Aquas vartegn, og odderne er også straks blevet publikums yndlinge. Ved Ferskvandscentret er anlagt en park med blandt andet en række fuglearter. Ferskvandscentret var en krumtap i Silkeborgs forsøg på at blive Green City Denmark. Silkeborg opnåede i samarbejde med Herning, Videbæk og Ikast kommuner status som Green City Denmark i 1994. Hermed blev de fire kommuners opgave at være Danmarks udstillingsvindue på miljøområdet.

Med den klare satsning på miljø ønsker kommunen at vise, at den satser på at få del i det udviklingspotentiale, som ligger inden for disse områder.

BOLIGER I MIDTBYEN IGEN

Silkeborg bys store forandringer i 1970'erne skabte en reaktion, og den folkelige opinion signalerede nye ønsker til byplanlægningen. Der blev sat fokus på de tomme gader og de moderne butiksfacader. Silkeborgenserne ønskede en smuk by i den storslåede natur.

	Peter Jessen etablerede sig i tårnbygningen i 1910. Nye tider skabte en ny forretning med moderne aluminiumsprofiler - tårnet var væk. Nyt bliver gammelt, og gammelt kan godt blive moderne. Den nye ejer Henton Group lod hjørneejendommen genopføre i sit oprindelige ydre - med tårn. Foto: © Lars Bay.

Den nye byplanlægning for midtbyen i 1987 indeholdt en ændret strategi for udviklingen af bykernen, en udvikling der allerede var godt i gang: der skulle igen beboelse i city. Denne udvikling havde imidlertid mange konsekvenser for udformningen af midtbyen. Rutebilstationen fra 1940 var blevet uhensigtsmæssig, og den ønskede man flyttet til banegården. Det kunne lade sig gøre, men i så fald måtte man ofre posthuset ved stationen. Det gjorde man. Rutebilstationen blev åbnet ved banegården i 1987, og hovedpostkontoret fik en helt ny bygning på Kejlstrupvej i 1985.

Bygherrer begyndte at fylde huller ud i midtbyen med nye boliger. Midtjysk Boligselskab var foregangsfirma i denne udvikling. I Nygade, ved Hostrupsgade, i Estrupsgade og andre steder blev der gjort plads til nybyggeri. Det nye byggeri fremstod moderne og i tidens stil, men altid størrelsesmæssigt afpasset det øvrige byggeri. På Neckelmanns og Jysk Tricotages grunde på Drewsensvej blev der opført Amaliegården (1988) og Farvergården (1989-90). I Alderslyst blev der også opført nyt tæt-lavt byggeri, f. eks. kvarteret ved Rosengårdcentret (1989) og Bomholts Gård (1992-93).

En del af de nye midtbysboliger er beregnet til eller velegnet til ældre mennesker. Det stiller igen krav til gode faciliteter af disse silkeborgensere. Rosengårdcentret blev taget i brug den 1. september 1989, og centret har siden været samlingssted og aktivitetscenter for aktive ældre i Alderslyst-området.

Den store busterminal ved Fredensgade fra 1977 og det store parkeringsareal kom hurtigt til at ligne ødselhed på dyrebare kvadratmetre. Private bygherrer igangsatte derfor i 1991 et storstilet kompleks med boliger, forretninger, busterminal og parkeringskælder. I forbindelse med byggeriet opførtes nogle mindre, enkeltstående højhuse neden for Silkeborg Kirke. Det nye storbyggeri stod klart i 1993-94.

Der blev også sat fokus på 1970'ernes butiksfacader, som tiden fandt umoderne og uskønne. Dispositionsplanen fra 1973 gav udtryk for, at Silkeborg som en ung by kun havde ganske få bygninger af historisk værdi, og det var i tråd med tidens ånd omkring 1970. Men tidsånden forandrer sig, og silkeborgenserne ønskede nu at se midtbyens huse uden baldakiner og alu-profiler. Udsmykningsudvalget satte en debat i gang, og private tog også sagen i egen hånd. Bygningen på hjørnet Vestergade-Tværgade fik totalt restaureret facaden, hvilket vandt byens og borgernes anerkendelse. Søndergades baldakiner faldt i 1993.
Midtbyen har fået et helt nyt liv.

Næste kapitel By og arkitektur