SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Alderslyst Bibliotek fik egen bygning i 1994 og hermed opfyldes en gammel drøm i bydelen. Det nye bibliotek er straks blevet et kulturhus i Alderslyst. Foto: © Lars Bay.

Tiden 1975-1995

KRISE OG
FORANDRING - 3

SILKEBORG BIBLIOTEK

Silkeborg Kommunes biblioteksvæsen havde lige siden 1920 været en krumtap i byens kulturliv. Med kommunesammenlægningen kom biblioteksvæsenet til at omfatte hele 11 filialer. Det viste sig i længden at være uhensigtsmæssigt, og ved periodens slutning findes der det store Silkeborg Bibliotek på Hostrupsgade, filialen i Alderslyst og en række skolebiblioteker. Silkeborg Bibliotek imødegik denne centralisering af biblioteksvæsenet ved at anvende bogbusser. Den første bogbus blev indkøbt i 1975.

Silkeborg Bibliotek satsede på at udbygge kvaliteten og imødekomme tidens nye behov f. eks. på musikområdet. Biblioteket fik således en musikafdeling i 1970. Børnebiblioteket fik også en tiltrængt udvidelse i 1974 i forbindelse med socialforvaltningens udflytning fra bygningen. Lånerne kom i stadig større antal til biblioteket i Hostrupsgade, og en udvidelse blev nødvendig. Biblioteket fik endnu en stor fløj ud i anlægget ved Bindslevs Plads i 1978, og det gav også plads til en egentlig ny musikafdeling.

Silkeborg Bibliotek har med års mellemrum måttet udbygges. I 1978 kom det store, nye udlånssal, og i 1992 kom tilbygningen med Lokalhistorisk Arkiv og det nye arrangementslokale. Biblioteket er også gået ind i edb-alderen. De gamle kartotekskort blev kasseret, og lånerne bruger nu edb-terminaler i deres bogsøgning.

Bibliotekets udlån steg voldsomt i 1970'erne og 1980'erne. Faktisk mere end fordobledes udlånet fra 1974/75 til 1988 med fra 537.212 udlån til 1.167.436 udlån. Særlig stærk fremgang havde børnebogsudlånet fra 193.493 til 481.850 udlån. Og udviklingen er fortsat svagt stigende. Silkeborgenserne læser bøger og låner plader som aldrig før. Pladerne er inden for de seneste år blevet erstattet af cd'er.

Povl Skov trak sig tilbage i 1985 efter 27 år som byens stadsbibliotekar, og den hidtidige vicestadsbibliotekar Peter Birk overtog posten som biblioteksvæsenets førstemand.

Silkeborg Bibliotek har hele tiden måttet følge med den teknologiske udvikling, og biblioteket har sat en ære i et være på forkant med udviklingen. Biblioteket kunne således allerede i 1990 gå over til edb og elektronisk udlån. De gamle kartotekskort forsvandt og dataskærmene blev stillet op i stedet for. Ligeledes forsvandt de gamle lånerkort, som blev erstattet af sygesikringsbeviset. Sidst har biblioteket etableret adgang for publikum til det verdensomspændende Internet, under ét kaldet det virtuelle bibliotek.

Silkeborg Bibliotek udvidede i 1992 med bygningen af Lokalhistorisk Arkiv og det store arrangementslokale. Allerede under Peder Nielsen blev der oprettet et lille, lokalhistorisk arkiv. Arkivet fik i 1974 en mere synlig position ved ansættelse af Jan Horskjær som leder af Lokalhistorisk Samling, som arkivet blev kaldt frem til 1992. Samlingen flyttede i 1982 ind i egne, storslåede rammer i kunstmuseets tidligere bygning i Hostrupsgade. Kommunen solgte imidlertid bygningen til Galerie Moderne, og løsningen blev, at biblioteket byggede helt nye lokaler i 1992 til byens Lokalhistoriske Arkiv.

Silkeborg Bibliotek fik ved bygningen af det nye arrangementslokale muligheder for at forstærke de mange, kulturelle aktiviteter, som biblioteket havde været involveret i. Børnearrangementer, dukketeaterfestival, foredrag og meget andet kan nu holdes i disse gode lokaler. Biblioteket har også i en årrække været kendt for en stor udstillingsaktivitet både i voksen- og i børnebiblioteket.

Alderslyst Bibliotek flyttede i 1994 i egne nye lokaler på Kejlstrupvej. Et stort, lokalt ønske var hermed langt om længe blevet til virkelighed. Det resulterede øjeblikkelig i en ekstraordinær kraftig stigning af udlånet i Alderslyst. Den nye Alderslyst filial har også i og med de nye omgivelser taget en række kulturelle initiativer. Alderslyst har fået et bydelskulturcenter.

UD I BYEN

	Tværgade blev først i 1990'erne en egentlig restaurations-og cafégade. Erling og Kari Hjort byggede i 1992 deres store kompleks med restaurant, café, billard, selskabslokaler m.m. Her er der mulighed for at nyde den store middag eller en hurtig kop kaffe med lagkage. Foto © Lars Bay.

Silkeborgenserne gik naturligvis fortsat ud i byen for at more sig og opleve noget. Men der skete også ændringer på dette område. Konditoriernes tid var forsvundet først i 1970'erne - Skaftes Konditori og Langhoffs Konditori lukkede i 1972.

Værtshusene blomstrede derimod vældigt frem med cowboy-stil og fadøl. Færre gik i biografen, og bagefter tog man altså ikke længere turen omkring konditoriet, man tog ned på Underhuset eller andre steder for at få sig en fadøl.

Biograferne havde tidligere givet midler til byens kulturliv, men konkurrencen fra fjernsynet ændrede dette. AOF søgte at etablere to nye biografer, Arena-biograferne, lidt uden for byen i 1977, men det blev en dundrende fiasko. AOF lukkede Arena-biograferne og overdrog Kino til en privat mand i 1982. Kino lukkede i 1987.

Teknisk Udvalg opsatte, ikke mindst på foranledning af Musiksamrådet, i 1993 smukke plakatsøjler rundt omkring i byen. Her ses en af dem foran biblioteket i Hostrupsgade.

De gamle biografer med mange siddepladser blev umoderne. Bio indrettede derfor i 1978 Bio 1 og Bio 2 i det gamle Bio. Græsrødder etablerede Den lille biograf. Men såvel kommunen som græsrødderne har måttet sande, at det er mere end svært at drive biograf.

Discotekerne kom også til Silkeborg, og Boudisque åbnede dørene i 1977 og har lige siden været en del af minefeltet i Nygade. Restaurationslivet forandrede sig også, og Silkeborg fik i lighed med resten af landet en række etniske spisesteder - bl. a. græske, italienske, tyrkiske, kinesiske, mongolske restaurationer. Silkeborgenserne lærte at nyde retzina og pizza i deres egen by.

De klassiske konditorier fik i anden halvdel af 1980'erne lidt af en renæssance i form af nye cafeer, hvor man kunne nyde en cappuccino med et stykke kage til, alt imens man kunne betragte verden og sig selv i cafeens mange og store spejle. Senere svandt spejlenes antal noget ind, og cafeerne fik mere intim atmosfære. Her midt i 1990'erne er der ved at komme en engelsk bølge over pub og dans. Sådan ændres tidens forlystelsesliv til stadighed.

Restauratørparret Erling og Kari Hjorth satsede i 1992 stort ved at udbygge deres gamle sted, Hjorten i Tværgade, som de havde drevet siden 1974, til et stort samlingssted, som var et flerstrenget tilbud til publikum med værtshus, spisested, café, billardsalon og konditori.

Det hurtige måltid ved pølsevognen har også fået konkurrence. Dette forslugne måltid har ovenikøbet fået et udenlandsk navn: fast food. Pizza-stykke, pita-brød med fyld, burger i alle former er blevet en alvorlig konkurrent til to røde med brød.

FRA ERHVERVSLIVET

	Silkeborg Bogtryk er den ældste, grafiske virksomhed i byen grundlagt i 1857 og har gennem årene enten trykt eller udgivet en lang række telefonbøger, erhvervspublikationer og ikke mindst lokalhistoriske bøger, hvoraf et udvalg ses her.

Silkeborgs erhvervsliv har oplevet mange forandringer, også i ejerforholdene. De større virksomheder er meget ofte en del af en større - dansk eller udenlandsk - koncern. Silkeborg Papirfabrik var således kun en selvstændig, silkeborgensisk virksomhed under Michael Drewsen i tidsrummet 1865-1870 og under N. C. Strøyberg i tidsrummet 1870-1889. Derefter var papirfabrikken en del af De forenede Papirfabrikker frem til 1990. Siden har papirfabrikken været først på svenske og sidst på tyske hænder. Pasilac, DAB og Neckelmann er eller har været på udenlandske hænder. Silkeborg er ikke isoleret fra omverdenen. Silkeborgs erhvervsliv er virksomhederne en del af, når virksomheden har produktion i kommunen.

Mange af virksomhederne er blevet en fast del af byens historie. Enkelte store virksomheder - f. eks. papirfabrikken og Silkeborg Maskinfabrik (Pasilac) - har eksisteret i stort set hele byens levetid, mens andre - f. eks. Lysbro Fabriker og DAB - har eksisteret i årtier.

Mange virksomheder har virket i nogle få år og derefter ophørt. Fribergs cykelimperium frem til 1912 er et eksempel herpå. Andre traditionsrige virksomheder er gået ind i den allernyeste tid, f. eks. Bryggeriet Neptun (1990), JTS (Jysk Tricotage) (1991) og Gudenå Fabriker (1991).

Arbejderkooperationen løb også ind i store omvæltninger og lukninger i 1970'erne og 1980'erne. Jysk Murer- og Entreprenørforretning (JME) krakkede i 1972, og det krak blev begyndelsen på den lokale byggekooperations store nedtur. Der findes fortsat kooperative firmaer - f. eks. Malernes Andelsforretning og Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor af 1945 - men de udgør ikke længere en samlet, stærk arbejderkooperation. Arbejdernes Fællesbageri lukkede produktionen i 1981, og mejeriet Stassano lukkede som det sidste mejeri i byen i 1986-87.

Erhvervslivet har altid været præget af oprettelse og lukning af virksomheder. Silkeborg har en udbygget erhvervsstruktur og intentioner om fortsat industriel vækst ved eksisterende og kommende virksomheder.

Tidens nye fabriksbygninger har fået en klar arkitektonisk profil. Her Vestergaards Møbelfabrik 1992 på Bredhøjvej.

Silkeborg har haft tradition for en stor tekstil-, træ- og - med tiden - jernindustri. I perioden er der kommet endnu en stor industrigren: elektronikbranchen.

Silkeborg Kommune har deltaget aktivt i byens erhvervsudvikling på en række områder. Det er sket ud fra ønsket om at styrke det lokale erhvervsliv for derved også at bekæmpe tidens høje arbejdsløshed. Arbejdet er udført i et nært samarbejde med LO Silkeborg og det lokale erhvervsliv. Silkeborg Kommune indgår i Erhvervspolitisk Udvalg for Silkeborg, Gjern og Them, og sammen etablerede de ErhvervsUdviklingsCenter Silkeborg (EUC) i 1990 med det formål at fremme uddannelse og genaktivering og støtte iværksættere. Silkeborg Kommune blev blandt andet på den baggrund udnævnt til Årets Iværksætterby.

Næste kapitel Byens museer