SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN


	Reguleringen af den indre by betød nedrivning af en del ejendomme. Her ses den særegne bygning Kilen i krydset Fredensgade og Chr. 8. Vej med Kilens Kolonial og fagforeningen HK's lokaler.

Tiden 1960-1974

EN MODERNE BY
I GODE TIDER - 4

BILERNE OG DEN INDRE BY

Bilen blev efterkrigstidens transportmiddel. Det gav en række problemer, der måtte løses. Ringvejen skulle aflaste den tiltagende trafik i den indre by, men den viste sig slet ikke at være tilstrækkelig. Bilismen krævede til stadighed i tiden 1960-1974 nye ændringer i midtbyen.

Parkeringspladser var et stort problem for bilisten omkring 1960. Kommunen måtte finde en løsning, og den begyndte at købe arealer op til formålet. Madsens Mejeri lukkede i 1959, og kommunen købte grunden i Nygade med henblik på parkeringspladser. Mellem Tværgade og Hostrupsgade købte kommunen en række haver. I Søgade blev de såkaldte søhaver inddraget til 144 nye parkeringspladser, og samtiden var begejstret. Ved årsskiftet 1962/63 mente kommunen, at man var meget nær ved at have løst parkeringsproblemerne. Der var på daværende tidspunkt parkeringsområder følgende steder: Søgade (med plads til 144 biler), Rådhusgade (45), Torvet (65), Bios Gård mellem Tværgade og Hostrupsgade (76), Nygade (40), Bindslevs Plads (40) og Søvej (13). Året efter blev DSBs haver ved Drewsensvej inddraget til parkeringspladser. I 1963 indførte byen tidsbegrænsning ved parkering, og i 1968 blev parkeringsskiver påbudt. I november 1963 sløjfede kommunen cykelstien på Frederiksberggade for at give bedre plads til bilerne.

Bilerne krævede også regulering. Fartgrænser, fodgængerfelter og trafiklys kom ind i silkeborgensernes hverdag. Det første trafiklys kom i Østergadekrydset i juni 1962, og godt et år senere fulgte lysregulering af krydsene Torvet-Søndergade og Vestergade-Hostrupsgade. Derefter fulgte trafiklys i krydsene Ansvej-Borgergade (1964), Århusvej-Sejsvej (1966), Søndergade-Drewsensvej (1967), Chr. 8. Vej-Søvej (1967) og Borgergade-Kejlstrupvej (1969). Vejdirektoratet etablerede seks lysreguleringer ved ringvejskrydsene i 1972.

Parkeringspladser og regulering var ikke nok. Vejene i midtbyen var ikke skabt til den store biltrafik. Trafikken i Søndergade, Vestergade, Tværgade og Nygade var til tider kaotisk. Løsningen blev gågader i midtbyen. Silkeborg åbnede som en forsøgsordning den 1. december 1971 sit gågadenet bestående af Søndergade, Vestergade og dele af Tværgade og Nygade. Forsøgsordningen blev permanent. Søndergade åbnede som rigtig gågade den 1. december 1972 under stor fest. De handlende ønskede gågaderne og havde presset på for at få denne løsning.


Østergade-krydset med Shell-benzinstationen og købmandsforretning på det modstående hjørne. Der skulle ikke gå mange år, før lysregulering var nødvendig for at sikre en tålelig afvikling af trafikken.

Den nye gågade fremstod som et samlet butiksområde, hvor køberne følte, at de gik i et center. Til at fremhæve denne fornemmelse var der opsat nogle karakteristiske baldakiner over butiksvinduerne, så de gående altid kunne gå i tørvejr og blive fristet af butiksvinduerne. Politiet udtalte, at en sådan gågade kunne være sårbar over for hærværk, og i den forbindelse meddelte man, at bøden for at gå på baldakinerne var 160 kr. Det viste sig, at gadeforeningens bestyrelse alle havde været oppe på baldakinerne og ladet sig fotografere. Det satte dog ingen skår i festligheden.

Vestergade og dele af Tværgade blev gågade i september 1973 ligeledes under stor fest og opmærksomhed. I Vestergade havde man ikke i samme udstrækning de gennemgående baldakiner som i Søndergade, men i stedet var der flere skulpturer i gaden.

Gågadesystemet fjernede bilerne fra den gamle bymidte, men det gav øget pres på det nærliggende vejnet. Kommunen søgte at hjælpe trafikken ved overtagelse af kvarteret ved Kildebakken, Chr. 8. Vej og Fredensgade fra omkring 1970 med henblik på nedrivning. N. Strøybergs boliglænge for papirarbejderne på Chr. 8. Vej, Ny Længe, blev i denne forbindelse ligeledes opkøbt og nedrevet. På trekanten ved Chr. 8. Vej og Søndergade blev der også nedrevet en række huse for at give plads for regulering.

GASVÆRKET


	Nedrivningen af gasværket betød også fjernelsen af den berømte gasbeholder, Globussen. Den blev flyttet over i industrikvarteret, hvor den blev vartegn for en større bilforretning - Globus-Biler.

Silkeborg Gasværk kunne i 1956 fejre 100-års jubilæum, og gasværkets ledelse var fuld af forhåbninger til fremtiden. Gasværket var en fast del af bybilledet, og den unikke, runde gasbeholder fra 1935 - globussen - var et yndet turistmål for især mange skoleklasser.

Gasværket kom imidlertid ind i alvorlige problemer i løbet af 1950'erne og især i 1960'erne. Gassen blev presset i konkurrencen af elektriciteten, fjernvarmen og flaskegassen. Et eksempel herpå var, da De gamles Hjem i Alderslyst ønskede at gå væk fra at fyre med tørv i de gamle komfurer. Hjemmet og kommunen ønskede, at man gik over til el-komfurer.

Gasværket var ikke glad for denne indstilling, og den borgerlige byrådspolitiker, bankdirektør Charles Sørensen gav udtryk for holdningen på et byrådsmøde i januar 1961: kommunen burde gå foran med at skaffe gasværket kunder for at sikre dets eksistens. Men De gamles Hjem fik sine el-komfurer og blev således en del af forklaringen på, hvorfor gasværket ikke overlevede 1960'erne.

I takt med gasværkets problemer kom der også røster frem om, at det egentlig slet ikke pyntede i bybilledet. Gasværket skyggede for Langsø og bevirkede, at Silkeborg fik ryggen mod søen. Man ville gerne have udsyn over Langsø.

Silkeborg Byråd vedtog i 1966 at nedlægge gasværket, og den endelige lukning var en realitet i 1968. Det krævede anlægsarbejder og investeringer både i kommunen og i de private husholdninger, som nu fik de gamle gasapparater udskiftet med el-komfurer.

Gasværksgrunden blev ryddet og taget i brug til kommunens nye rådhus. Silkeborg Kommune havde længe haft pladsmangel til den stærkt forøgede administration. Gasværkets nedlæggelse gav derfor mulighed for fortsat at have et centralt beliggende rådhus i byen.

Næste kapitel

Kommunevalgene 1962 og 1966