SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Ernst Thomsen, født 1921.

Tiden 1960-1974

EN MODERNE BY
I GODE TIDER - 5

KOMMUNEVALGENE 1962 OG 1966

Socialdemokratiet med borgmester Aage Christensen i spidsen havde ikke absolut flertal i byrådet. Kommunisten Svend Lund var tungen på vægtskålen i 1958, og det blev han også ved valgene i 1962 og 1966 dog som byrådsmedlem for det nye parti, Socialistisk Folkeparti. Socialdemokratiet var sejrsikre før valget i 1962. Det økonomiske opsving havde betydet en væsentlig bedre kommunal økonomi i tidsrummet 1958-1962. Der blev direkte talt om de fede år.

De borgerlige partier stillede op på to fælleslister i 1962. Venstre og de konservative gik sammen om den Borgerlige Fællesliste, og de radikale og retsstatsfolkene gik sammen om Samarbejdslisten. Endelig stillede det lille, borgerlige højreparti, De Uafhængige, op som selvstændigt parti. De tre borgerlige lister var i valgforbund for at undgå stemmespild.

Den tidligere borgmester, J. C. Ravn, var de borgerliges borgmesterkandidat i 1962. J. C. Ravn gav op til valget sit bud på en liberal byrådspolitik i fem punkter: "1. En økonomisk politik, hvor man afpasser udgifter efter indtægter. 2. Løsning af de kommunale opgaver med mindst mulig indgriben i den enkeltes ret. 3. Løsning af disse opgaver i det tempo, der svarer til byens vækst og økonomiske evner. 4. Ingen indblanding i opgaver, der kan løses ved privat initiativ. 5. Ingen gold nejpolitik".

Valget gav ikke store forskydninger. Socialdemokratiet fastholdt sine ni mandater og sammen med Svend Lund var det flertal i byrådssalen. Den Borgerlige Fællesliste fik syv mandater og Samarbejdslisten fik to mandater.

Juditthe Boock, født 1919.

Borgmester Aage Christensen og de borgerliges førstemand, J. C. Ravn, stillede ikke op ved valget i 1966. Nye spidskandidater skulle dyste om magten. De borgerlige partier skiftede igen ved valget i 1966 konstellationer. Venstre, Det radikale Venstre og Retsforbundet indgik et samarbejde i Liberal Fællesliste. Listen havde retsstatsmanden, direktør Niels Andersen som ny spidskandidat. Det konservative Folkeparti stillede selvstændigt op med Gustav Dickmeiss som spidskandidat.

Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat var arkitekt Ernst Thomsen. Som leder af det kooperative arkitektkontor var han en kendt mand i byens bolig- og arbejderkooperation. Ernst Thomsen var kommet ind i byrådet i 1960 på en suppleantplads, og efter valget i 1962 var han blevet valgt som viceborgmester. De borgerlige var noget bekymret over Ernst Thomsens baggrund i byens stærke arbejderkooperation.

Kvindernes repræsentation i byrådsarbejdet var et tema i valgkampen. Byens kommunalpolitikere var traditionelt mænd, og kvinderne havde aldrig besat mere end to pladser i byens råd. Socialdemokraterne havde siden 1943 altid haft et markant, kvindeligt byrådsmedlem, Elisabeth Boock (1943-51), Carla Poulsen (1951-62) og derefter Juditthe Boock. Den borgerlige byrådsblok havde i perioden 1946-1959 et kvindeligt medlem, nemlig Petra Houlberg.

Til valget i 1966 var der flere kvinder opstillet, men kun Juditthe Boock og den borgerlige Grethe Marquard opnåede valg. Juditthe Boock var eneste kvinde i byrådet fra 1970 og frem til 1978.

Socialdemokratiet sikrede sig knebent en uændret magtbalance i byrådet, og Ernst Thomsen kunne tiltræde som borgmester. Socialdemokratiet beholdt ni mandater, Svend Lund beholdt SFs ene mandat, og de borgerlige havde fortsat ni mandater fordelt med seks mandater til den Liberale Fællesliste og tre til De Konservative. Juditthe Boock afløste Ernst Thomsen som viceborgmester.

ET STYKKE KØBENHAVN FLYTTER TIL SILKEBORG

Egnsudviklingsdirektoratet flyttede i 1967 fra hovedstaden til Silkeborg. Denne udflytning af en statsinstitution fra København til Silkeborg gik ikke stille af. Traditionelt betragtedes det som en selvfølge, at ministeriernes institutioner var i København, og de ministerielle embedsmænd så med blandede følelser på at flytte fra det, de oplevede som Danmarks centrum, til det for dem fjerne Jylland. Dernæst foregik der en række heftige forhandlinger om, hvilken jysk by, som skulle huse Egnsudviklingsdirektoratet.

	Søndertorv efter de store forandringer i kvarteret. Det nye egnsudviklingsdirektorat fik til huse i denne bygning i tidens internationale, arkitektoniske stil. Foto: © Lars Bay.

I slutspurten var der tale om byerne Århus, Ålborg og Silkeborg. Århus blev givetvis sorteret fra på grund af, at den trods alt blev betragtet som en storby, hvilket nok ikke blev anset for passende for netop et egnsudviklingsdirektorat.

Silkeborg løb af med sejren foran Ålborg. Dog med den lille gestus til Ålborg, at denne bys borgmester, Thorvald Christensen, blev formand for Egnsudviklingsdirektoratet. Thorvald Christensen udtalte til pressen, at han hellere havde set direktoratet i Ålborg med Silkeborgs Ernst Thomsen som formand.

Silkeborg blev foretrukket, fordi direktoratet hermed kom til at ligge centralt i Jylland med let adgang til uddannelsesinstitutionerne i Århus blandt andet universitetet. Silkeborg Kommune havde sikret sig, at direktoratet kunne få midlertidig til huse i den gamle bygning på Skoletorvet, hvor Teknisk Skole for nylig var fraflyttet. Direktoratet havde til huse på Skoletorvet frem til 1975.

Direktoratet kom til Silkeborg med få centrale embedsmænd, mens der skulle ansættes en række nye folk til det fremtidige arbejde. Silkeborg Avis undlader ikke at nævne, at de københavnske embedsmænd har købt hus ikke i Silkeborg, men i omegnskommunerne.

KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN 1970

Silkeborgegnen lå administrativt i Viborg og Skanderborg Amter, i Gjern, Vrads og Hids Herreder og igen underinddelt i en række sognekommuner. De små sogne og de forældede amtsgrænser havde været til debat længe, og i 1960'erne kom der alvor i en storstilet kommunesammenlægning i Danmark.

Silkeborg blev meget større ved kommunesammenlægningen i 1970. Her ses den nye storkommune og de sammensluttede sogne.

Silkeborg var en købstad, som ventede på en løsning. Silkeborg var igen ved at have nået sine grænser inden for den eksisterende kommune, og det kneb med at fremskaffe nye arealer til beboelse. Derimod fortsatte omegnssognene med at udvikle sig, blandt andet med folk, som arbejdede i købstaden, men boede i de nærliggende sogne. I oktober 1967 var befolkningstallet for de berørte kommuner: Silkeborg 25.855, Linå 4416, Them 4167, Balle 2020, Funder 1790, Gødvad 1502, Sejling-Sinding ca. 870, Lemming ca. 725, Serup 679, Engesvang ca. 2000 og Kragelund ca. 1100.

Silkeborg var interesseret i at blive sammenlagt med Funder, Balle, Gødvad og Sejling-Sinding og dele af Linå, Them, Serup og Lemming. Købstaden var dog villig til at indlemme alle de nævnte kommuner i deres helhed, hvis det var ønsket. De største af omegnssognene - Linå og Them - ønskede at fortsætte som selvstændige kommuner. Linå ønskede eventuelt en sammenlægning med Låsby og Dallerup Sogne. Them var interesseret i en sammenlægning med Vrads-Vinding-Bryrup Sogne. De tre vestlige sogne drøftede skabelse af en fælles kommune. De mindre, nordlige sogne var indstillet på, at de ville blive opslugt ved en sammenlægning. Balle og Gødvad konstaterede uden den store begejstring, at de nok ikke kunne undgå at blive en del af den kommende Silkeborg Kommune. Endelig kom blandt andre Viborg Amtsråd med et forslag om en "Hids Herred Kommune" bestående af kommunerne Svostrup, Lemming, Serup, Sejling-Sinding, Kragelund, Engesvang og Funder.

Købstadforeningen kom i 1967 med det forslag, at Silkeborg "i det mindste" skulle indlemme Funder, Balle, Gødvad og dele af Them og Linå. Fra Them skulle Virklund, Rustrup og Løgager til Silkeborg, og fra Linå drejede det sig om Sejs, Svejbæk, Hårup og Resenbro. Der blev holdt et utal af møder om emnet, og de midtjyske forhold var vanskelige at udrede.

Kommunalreformkommissionen fremsatte sit forslag i sommeren 1968, og det vakte ikke den store begejstring. Silkeborg Kommune skulle udvides med Gødvad i sin helhed, Balle muligvis med undtagelse af Skægkær-området, der kunne komme med i en eventuel Hids Herred Kommune, Funder Bakke, en lille del af Sejling-Sinding samt Virklund, Resenbro og Sejs-Svejbæk.

De mange omegnskommuner var meget kede af at skulle deles. F.eks. foretrak Linå en samlet optagelse i en stor Silkeborg Kommune frem for en opsplitning. Silkeborg Byråd accepterede udspillet, men understregede, at kommunen gerne så en yderligere udvidelse. Byrådets godkendelse i september 1968 var enstemmig. De borgerliges førstemand, Niels Andersen, udtrykte det således ifølge Silkeborg Avis: "Silkeborg er et typisk eksempel på en kommune, som ikke har mere jord. Nabokommunerne har nydt godt af købstaden hidtil, og derfor er det naturligt, at de går sammen med os i en kommunesammenlægning. Jeg synes, det er et fornuftigt forslag, der her er stillet - og man kan i hvert fald ikke sige, at Silkeborg har været grådig. Vi har nemlig kun taget de kommuner i betragtning, som reformkommissionen selv har nævnt".

Dette forslag blev imidlertid ikke det endelige resultat. Utilfredsheden var for stor, og tendensen i det øvrige land var også en satsning på de lidt større enheder. De nye drøftelser skabte en Silkeborg Kommune ved sammenlægning af Silkeborg, Balle, Funder, Gødvad, Kragelund, Lemming, Sejling-Sinding, Serup kommuner og Virklund-området fra Them Kommune pr. 1. april 1970. Den nye kommune blev en del af Århus Amtskommune. Silkeborgensernes antal steg hermed fra 26.129 til 42.455 efter kommunesammenlægningen.

Næste kapitel Kommunevalg 1970 og 1974