SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Købmand Børge Holms butik først i 1960'erne på Wesselvej. Købmandsforretningerne lå fortsat på gadehjørnerne, men deres tid var at være omme.

Tiden 1960-1974

EN MODERNE BY
I GODE TIDER - 3

DAGLIGVAREBUTIKKEN

Købmandsbutikken lå fortsat på hvert gadehjørne i Silkeborg. Sådan oplevede silkeborgenserne det i hvert fald. Man havde kort vej til sin dagligvarebutik. Silkeborg havde i 1957 84 købmænd, og tallet var endnu ikke kulmineret. I gennemsnit havde hver købmand et kundeunderlag på 103 husstande. Købmændene havde haft stærk konkurrence fra brugsforeningen i 1930'erne. Det ændrede sig efter 1945, idet købmændene fik gode tider i hvert fald frem til midt i 1960'erne. Købmændene slog på, at de var de frie købmænd, som ikke var afhængige af kæder som, f. eks. brugsforeningen var af FDB. Købmandsforeningen satte fokus på "den frie købmand" og erhvervets hovedvare, kaffen, ved flere salgsfremstød.

Den selvstændige købmand tabte således ikke til brugsforeningen - som enkelte havde frygtet i 1930'erne - men der kom andre konkurrenter i form af supermarkederne. De administrative byrder for selvstændige næringsdrivende blev også større i 1960'erne, især ved indførelsen af først omsen i 1963 og siden momsen i 1967.

Silkeborg Brugsforening fik i 1948 sin tredie filial i det nye boligkvarter på Århusbakken. Hovedfilialen i Søndergade kunne allerede i 1951 åbne for Silkeborgs første selvbetjeningsbutik. Alderslyst Brugsforening var startet i Borgergade, og først i 1950'erne oprettede man en filial ved det nye byggeri på Langelinie. I den nye filial gik brugsforeningen i Alderslyst som noget nyt for byens brugsbevægelse over til kontantbetaling.

Alderslyst og Silkeborg Brugsforeninger gik sammen i 1960 i Silkeborg og Omegns Brugsforening.

Sammenslutningen satte skub i et par større projekter. Alderslyst fik på Nørretorv en ny og moderne brugs, som var med til at gøre dette torv til et livligt handelscenter. Filialen på Landlystvej flyttede hen i nye lokaler på hjørnet af Baggesensvej og Vestre Allé, og i samme forbindelse oprettede man et finbageri ved afdelingen.

DAB's gamle fabriksbygninger på Torvet kunne bruges til nye formål. En ny tids supermarkeder ønskede at etablere sig i midtbyen, mens industrien søgte mod yderområdet i det nye industrikvarter. Føtex gik i 1965 i gang med at indrette en helt ny butik, som på mange måder blev skelsættende for detailhandelen i byen.

Silkeborg og Omegns Brugsforening indgik i 1963 i den landsdækkende brugskæde HB. Den lokale brugsforening ønskede ved medlemsskabet af HB at sikre byen et nyt, stort supermarked. I avisen kunne man læse, at der var planer om et HB supermarked i DABs gamle fabriksbygninger på Torvet. Den store butik blev imidlertid ikke til noget før i 1976, da FDB/DB lod opføre en ny storbutik på Stormaen.

Føtex åbnede på Torvet i 1965. Det blev en skelsættende begivenhed for de selvstændige, frie købmænd. Der havde tidligere været supermarkeder i Silkeborg - f. eks. OTA i Vestergade og Løvbjerg på Torvet - men det havde ikke rystet købmanden på hjørnet. Føtex ønskede at vinde kunder blandt andet ved at slå på en billigere pris, ved slagtilbud. Stordriften kunne sikre lavere priser.

Købmændene stod noget tvivlrådige over for denne nye konkurrent. Det var meget svært at konkurrere med Føtex på prisen. Konkurrencen skabte splittelse internt blandt købmændene. En medvirkende årsag hertil var, at købmændene hver især tilsluttede sig en række indkøbskæder.

Silkeborgensernes forhold til deres dagligvarebutik ændrede sig i årtiet. Handelen kunne foregå i et supermarked med selvbetjening, og man betalte kontant. Den personlige betjening og kontrabogen var ved at være fortid.

Købmanden på hjørnet forsvandt dog ikke fra den ene dag til den anden. Silkeborg havde i 1970 endnu knap 80 købmænd. Men en udvikling var sat i gang. Der skete også forandringer i butikkernes vareudbud. Supermarkederne solgte varer, som forbrugerne før skulle købe i forskellige forretninger, f. eks. mælkeudsalg, brødudsalg, tobaksforretning og slagter. Mange af disse specialiserede detailbutikker mistede deres fremtidsmuligheder. Gamle varer fik også ny emballage. Fra januar 1969 var det slut med mælkeflasker. Mejeriet Stassano solgte sin mælk både i kartoner og i plasticposer, mens mælken fra Alderslyst Mejeri kun kunne fås i poser. Husmoderen måtte derfor også sørge for at anskaffe sig en plasticbeholder til at have mælkeposen i, når den først var åbnet. Heldigvis havde de fleste husholdninger nu eget køleskab til at opbevare mælken i. De nye tider forandrede meget i stort og småt.

Næste kapitel Bilerne og den indre by