SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Byrådsmøde 1947. Stående borgmester Holger Iversen. Til venstre ses den senere borgmester Aage Christensen.

Tiden 1941-1959

ARBEJDSLØSHEDSØEN SILKEBORG - 6

DE KOMMUNALE VALG 1943-1958

Kommunevalget i marts 1941 havde givet klart, socialdemokratisk flertal i den nye storkommune Silkeborg. Folketingsvalget i marts 1943 blev en national markering, hvor vælgerne støttede de gamle, danske partier og gav de to små, tyskvenlige partier en kold skulder. Valget var uden de traditionelle partipolitiske valgkampe, og det samme gjaldt for kommunevalget i Silkeborg i maj samme år. De silkeborgensiske vælgere sammensatte et byråd uden de store ændringer. Socialdemokratiet mistede et mandat men beholdt dog det absolutte flertal med 10 mandater ud af 19. De Konservative vandt et mandat og havde som det største oppositionsparti fem mandater. Venstre og Det radikale Venstre bevarede deres to pladser og ene plads i byrådet. Danmarks kommunistiske Parti (DKP) var blevet forbudt i 1941, og partiets eneste repræsentant i byrådet, Svend Lund, var blevet arresteret og sendt i tysk koncentrationslejr. Ved kommunevalget i maj 1943 opstillede Kommunisterne derfor ikke, men en arbejderliste var reelt en kommunistisk liste. Aage Thomsen blev indvalgt i byrådet for denne kommunistiske arbejderliste.

Chr. Aaboe Sørensen (1879-1960).

Borgmester Aaboe Sørensen fortsatte som borgmester frem til lige før kommunevalget i 1946. Socialdemokratiet valgte overpostbud Holger Iversen til ny borgmester.

Socialdemokratiets stilling var svækket lige efter befrielsen. Partiet led nu kraftigt under at have taget hovedansvaret for landets ledelse under besættelsen. Kommunisterne stod stærkt på grund af deres store indsats i modstandsbevægelsen, og de appellerede til de traditionelle, socialdemokratiske arbejdervælgere. Socialdemokratiet og DKP drøftede i sommeren 1945 en sammenlægning, men det blev ikke til noget, og samarbejdet afløstes af gensidige beskyldninger og grovheder. Folketingsvalget i 1945 blev en katastrofe for Socialdemokratiet, der mistede 18 mandater. DKP vandt 18 mandater. Valgets store sejrherre blev Venstre, der overtog regeringsmagten.

Socialdemokratiet var presset op til kommunevalget i marts 1946 både fra venstre af DKP og fra højre af et sejrssikkert Venstre. Silkeborg Avis var ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet ville miste flertallet i byen, men måske kunne partiet bevare flertallet sammen med Kommunisterne. Avisen bragte en valgannonce fra Venstre med følgende tekst:

"Det er dyrt at have Socialdemokratiet ved roret, men det bliver dyrere, når Kommunisterne rykker op og presser de andre frem. Stem imod denne udvikling! Gør Venstre stærkt! Giv Venstre en 100 pcts fremgang som ved folketingsvalget i oktober. Et bagstræbsstyre duer ikke for en by. Venstre vil ikke den vej, men tiden er inde til at se sig godt for, inden kommunen binder sig til nye store udgifter. Borgernes indtægter kan hurtigt gå nedad fra den nuværende højde, og så melder den vanskelige opgave sig, at få det beløb, der udskrives i skat, nedsat i samme tempo. Giv Venstre, der vil handle ud fra disse synspunkter, øget indflydelse i kommunestyret".

	Silkeborgs bymidte 1953 med Østerport på Torvet, gasværket ved Langsø, den store tekstilfabrik mellem gasværket og Torvet, busfabrikken DAB på Torvet og Kildegården ved havnen.

Vælgerne gav Venstre en 100 procents fremgang. Venstre vandt tre mandater og fik fem pladser i det nye byråd. Socialdemokratiet blev valgets taber og beholdt kun 8 mod tidligere 10 pladser. De Konservative tabte ligeledes to mandater og beholdt tre pladser. Det radikale Venstre beholdt sit ene mandat. Kommunisterne fik to pladser i det nye byråd. Socialdemokratiet og Kommunisterne havde lige netop flertal, 10 mod 9. Holger Iversen kunne fortsætte som borgmester.

De Konservative og Venstre gik samlet til valget i marts 1950 i den borgerlige samlingsliste med venstremanden skoleforstander J. C. Ravn som borgmesterkandidat. Den borgerlige liste udsendte før valget en udtalelse, som blev bragt i Silkeborg Avis under overskriften "Silkeborg trænger til et nyt styre". Listen fastslog, at stigende skatter skadede produktionen og dermed skabte arbejdsløshed, at man krævede de kommunale værker drevet som forretning, at privat og socialt byggeri blev ligestillet, at der ved større byggerier skulle være licitation og gerne også arkitektkonkurrence for at hindre favorisering af de kooperative forretninger, at princippet hjælp til selvhjælp skulle gælde, og at kommunens arbejdsmænd skulle have en 48 timers arbejdsuge som i resten af landet og ikke 45 timer med fuld lønkompensation.

Den borgerlige fællesliste vandt en overbevisende sejr og fik absolut flertal med 10 mandater mod Socialdemokratiets syv mandater og DKPs ene mandat. Det radikale Venstre beholdt sit ene mandat. Socialdemokratiet havde lidt sit hidtil største valgnederlag. I den socialdemokratiske gruppe gled Aage Christensen helt ud efter at have siddet i byrådet siden 1933.

Valdemars Dag på Torvet, 1956. Bilerne har gjort deres indtog på pladsen. Østergade og Vestergade blev stærkt biltrafikerede veje, og bilejerne sørgede hurtigt for parkeringspladser til familiens nye stolthed.

Skoleforstander J. C. Ravn overtog borgmesterposten og blev således den første, borgerlige borgmester siden grosserer Martin Pedersen, som havde posten i 1920-21.

Socialdemokratiet genvandt magten ved kommunevalget i marts 1954 med Aage Christensen som borgmesterkandidat. Partiet stillede op på et program, der lovede initiativer til glæde for alle i kommunen, en stærkere indsats mod arbejdsløsheden ved igangsættelse af arbejder i et tæt samarbejde med erhvervslivet og fagbevægelsen, skattelettelse for mellemindkomsterne, flere børneinstitutioner, værn om de dårligst stillede, løsning af boligproblemet og beskæftigelsesforanstaltninger for erhvervshæmmede personer.

Silkeborg Avis var uforberedt på det store stemningsskift, og de borgerlige havde regnet med at kunne fortsætte som flertal efter valget. Socialdemokraterne var også overrasket over deres store sejr med en mandatgevinst på tre pladser og dermed igen absolut flertal med 10 pladser i byrådet. Den borgerlige fællesliste mistede to mandater, og De Radikale mistede deres ene mandat. Kommunisten Svend Lund beholdt sin plads i byrådet. Silkeborg Avis beklagede, at det borgerlige flertal kun blev et intermezzo i Silkeborg, men avisen håbede på et nyt flertalsskift ved næste valg.

	DAB's busfabrik i flere etager, hvor i dag Føtex ligger. Tegninger stammer fra DAB's salgsbrochurer fra 1952. Klik på billedet og se det i stor størrelse.

Kommunevalget i 1958 skabte dog ingen afgørende ændringer i magtfordelingen i byrådet. Socialdemokratiet mistede ganske vist et mandat, men partiet havde fortsat flertal sammen med Kommunisternes ene repræsentant. Den borgerlige fællesliste beholdt sine 8 mandater, og de radikale blev igen repræsenteret i byrådet. Valget fik en ekstra dramatisk dimension ved, at det længe var uklart, om Socialdemokratiet fik 10 mandater og Svend Lund mistede sin plads i byrådet. Der måtte flere fintællinger til og henvendelse til Indenrigsministeriet, før det blev fastslået, at Kommunisterne fortsat havde en mand i byrådet.

Aage Christensen kunne fortsætte som borgmester. Socialdemokratiet havde overvundet partiets vanskelige år efter 1945 og sad igen på den kommunalpolitiske magt.

Næste kapitel En moderne by i gode tider 1960-1974