SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Østergade i 1950'erne. Østergade-projektet fra 1930'erne blev først færdigt midt i 1950'erne. Besættelsestiden havde udskudt afslutningen. Men færdig blev man med nye boliger og moderne forretninger i stueetagen.

Tiden 1941-1959

ARBEJDSLØSHEDSØEN
SILKEBORG - 3

I ERHVERVSLIVET

Silkeborgs arbejderkooperation fik et vældigt opsving i 1940'erne. Arbejdernes Fællesorganisation overtog i 1942 mejeriet Stassano, og mejeriet blev et stort aktiv for arbejderkooperationen i dette årti. Silkeborg Byråd vedtog i 1942 en mælkeordning for byen med en fordeling af markedsandelene i byen. Mælkeordningen fik det noget overraskende resultat, at Stassano blev byens største mejeri med en markedsandel på 4/9, Madsens Mejeri fik 3/9, Alderslyst Mejeri fik 2/9, og Silkeborg Andelsmejeri trak sig frivilligt helt ud af det direkte mælkesalg. Mælkeordningen gav en sikkerhed for arbejdernes nye satsning med mejeriet Stassano.

Arbejderkooperationens hovedvirke i dette årti blev byggebranchen. De to store boligforeninger skabte basis for en række kooperative håndværkerforretninger - Gartnernes Anlægsgartnerforretning (1942), Malernes Andelsforretning (1943), Tømrernes kooperative Forretning (1945), Murernes Andelsforretning (1945), Arbejdsmændenes cooperative Entreprenørforretning (1946), Blikkenslagerne (1946), Elco (1948) og Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor (1945). Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev oprettet i 1942 med det formål at koordinere det kooperative arbejde. I Det kooperative Fællesråd sad repræsentanter fra fagbevægelse, Socialdemokratiet - og dermed bystyret - og de enkelte forretninger.

Arbejdernes Byggeforening påbegyndte i første halvdel af 1950'erne et storbyggeri midt i Alderslyst. Byggeriet skulle indeholde boliger og forretninger og skabe et egentligt torv i bydelen, Nørretorv.

Den voksende kooperation gav nogen modvilje i byens øvrige erhvervsliv. Borgerlige byrådspolitikere ønskede sikkerhed for, at de kooperative forretninger ikke blev favoriseret ved de store byggearbejder. Derfor blev der lagt vægt på en offentlig licitation, og man så også gerne en arkitektkonkurrence ved det større byggeri.

Dansk Automobil Byggeri (DAB) på Torvet blev efter krigen sat under administration af Handelsministeriet. DAB indgik i maj 1946 en aftale med den engelske bilfabrik Leyland Motor, og det sikrede en fortsat høj beskæftigelse på ca. 200 mand på fabrikken. Efterspørgslen på rutebiler i efterkrigstiden var stor, og DAB havde rigeligt at bestille, når blot fabrikken kunne få tilstrækkeligt med materialer. DAB lancerede i slutningen af 1940'erne en hidtil ukendt lang rutebil på 17 meter, mens de sædvanlige rutebilers længde var 8 meter. Fabrikken producerede også enkelte dobbeltdækkere. DABs hovedproduktion var dog fortsat de almindelige rutebiler i tidens stil og med den nyeste komfort og teknik.

Fabrikken blev i 1950 omdannet til et aktieselskab med halvdelen af aktierne til J. W. Darr og den anden halvdel til Henry Pedersen fra Silkeborg Motorcompagni.

Håndværk og industri beskæftigede i Silkeborg i 1948 5552 mennesker. Der var ikke sket de store forskydninger i forhold til erhvervstællingen i 1935. Tekstilindustriens dominans var en anelse mindre, og metalindustriens store betydning var blevet en anelse større.

BEFOLKNING OG BOLIGFORHOLD

Silkeborg oplevede i 1940'erne en tilvækst i befolkningstallet fra ca. 18.650 i 1941 til 23.372 i 1950 (25,3%). Tilvæksten skyldtes dels et klart fødselsoverskud på 250-350 pr. år, dels en netto tilflytning til byen på 200-250 om året frem til 1948. Til- og fraflytning var ret omfattende. Eksempelvis tilflyttede 2874 byen i 1945, mens 2667 fraflyttede byen samme år.

HÅNDVÆRK OG INDUSTRI I SILKEBORG 1948 Håndværk og industri beskæftigede i Silkeborg i 1948 5542 mennesker. Ansatte og den procentvise fordeling på de enkelte brancher var følgende: Nærings- og nydelsesmiddel 555 ˜ 10% Tekstil og beklædning 1455 ˜ 26,2% Trævarer 421 ˜ 7,6% Papir/grafisk branche 585 ˜ 10,5% Trævareindustri 204 ˜ 6,2% Læder m.m. 32 ˜ 0,6% Teglværker m.m 167 ˜ 3,1% Metalindustri 1130 ˜ 20,4% Bygge og anlæg 867 ˜ 15,6% Offentlige værker 85 ˜ 1,5% Vaskerier m.m. 245 ˜ 4,4%

Byen udviklede sig mod øst - Århusbakken - og mod nord. Boligforeningerne stod for hovedparten af nybyggeriet, men der var også i perioder et omfattende, privat boligbyggeri. Blandt de større, private byggerier var Nyvangen ved Nylandsvej med 68 ejerboliger, som stod færdigt i 1946. Arbejdernes Byggeforening lod i slutningen af 1940'erne sit hidtil største boligkompleks, Ringgården, opføre på den nyanlagte Nylandsvej. Med byens udvikling var det naturligt, at den næste, store skole blev anlagt i Alderslyst ved de nye kvarterer. Nordre Skole var klar til brug i 1950.

Fordelingen af lejligheder - i udlejningsejendomme og private villaer -
efter størrelse var i 1950
i Silkeborg:
1 værelse: 627 (8,4%),
2 værelser: 2408 (32,2%),
3 værelser: 2637 (35,3%),
4 værelser: 1060 (14,2%),
5 værelser: 421 (5,6%) og
6 eller flere værelser 322 (4,3%).
Silkeborgenserne var ved at blive vant til lidt større lejligheder, hvilket også kan ses af byggeriet i perioden. Frem til 1946 var der i nybyggeriet en klar overvægt af toværelseslejligheder, men herefter opførtes der flest treværelseslejligheder. Selv om boligsituationen var kritisk, blev boligstandarden dog bedre netop i disse år.

Silkeborg oplevede en alvorlig arbejdsløshed
i 1950'erne, og det satte sit præg på
befolkningstilvæksten. Silkeborgenserne havde fortsat et ret konstant fødselsoverskud, men fraflytningen blev flere år større end tilflytningen. Befolkningstallet stagnerede i tiåret og var kun steget til 24.465 i 1960 (4,7 %).

Den store byggeaktivitet kulminerede i 1949 med 347 nyopførte lejligheder. Boligforeningerne stod for 268 af disse lejligheder. De følgende år faldt nybyggeriet, i 1950 til 77 nye lejligheder, og tallet var de følgende år: 1951: 74, 1952: 109, 1953: 164, 1954: 184, 1955: 167, 1956: 184 og 1957: 95. Byggeriet i 1950'erne var mere ligeligt fordelt mellem private bygherrer og boligforeningerne. Arbejdernes Andels-Boligforening fortsatte med byggeri på Århusbakken, og Silkeborg Boligforening igangsatte byggeri i samme område i anden halvdel af årtiet.

Fjernvarme i Hostrupsgade 1956. Silkeborg fik udbygget sit fjernvarmenet i 1950'erne. Midtbyen blev gravet op - det skabte en del beskæftigelse i et arbejdsløshedsplaget årti og en del kaos for trafikanterne.

Arbejdernes Andels-Boligforening kunne i sommeren 1956 tilbyde andelshaverne nye lejligheder på Baggesensvej. Denne bebyggelse var opført i et egentligt villakvarter, men boligforeningen havde søgt at indpasse byggeriet i kvarteret. Byggeriet var også et udtryk for, at Silkeborg faktisk var ved at mangle egnede, større områder til boligbyggeri.

Alderslyst fik sit eget torv - Nørretorv - i 1953. Arbejdernes Byggeforening havde længe haft planer om et større byggeri i området, men det trak ud. Byggeriet gav plads til 54 lejligheder og 6 forretninger. Blandt andet bydelens posthus fik til huse i komplekset. Byggeforeningens andet store byggeri i 1950'erne var Langelinie, et kompleks med i alt 154 lejligheder.

Østergade-projektet var gået uhjælpeligt i stå ved besættelsen, og der gik lang tid, før Østergade-selskabet fortsatte byggeriet. Hele komplekset stod først færdigt midt i 1950'erne.

Silkeborgs boligområder inden for den kommende ringvej var ved at være udfyldt i løbet af 1950'erne. Det var årsagen til, at kommunen ønskede at inddrage to større områder i den nordlige bydel til boligkvarterer: Alderslyst Boldbane ved kirken og det store kolonihavekvarter i Nørrevang. Kommunen begyndte at indkøbe de ca. 150 private kolonihaver en for en med henblik på det fremtidige boligbyggeri i byen.

ARBEJDSLØSHEDSØEN SILKEBORG

	Silkeborg Seminarium flyttede fra Skolegade til Århusbakken i 1960. Seminariet og øvelsesskolen var et vidtstrakt skolekompleks nær byen og nærmest bygget ind i skoven.

Silkeborg blev i 1950'erne en arbejdsløshedsø, og byen havde den tvivlsomme ære at have den største arbejdsløshed i Danmark i første halvdel af årtiet. Arbejdsløsheden ramte især de ufaglærte mænd, som havde rekordhøje arbejdsløshedstal.

Arbejdsmændenes Fagforening søgte med en række initiativer at afhjælpe ledigheden blandt medlemmerne. Fagforeningen udbyggede Arbejdsteknisk Skole, støttede Arbejdsmændenes cooperative Entreprenørforretning og var med i oprettelsen af arbejdsmændenes egen boligforening. Arbejdsteknisk Skole var oprettet i byen i 1940/41 med henblik på at dygtiggøre de ufaglærte til de nye tiders mere specialiserede arbejdsopgaver. I vinteren 1953-54 begyndte Arbejdsteknisk Skole at tilbyde dagundervisning til de arbejdsløse medlemmer.

Arbejdsmændenes Byggeforening for Utraditionelt Byggeri blev stiftet den 27. april 1954. Denne boligforening gik sammen med Arbejdsmændenes cooperative Entreprenørforretning om at skabe utraditionelt byggeri dvs. elementbyggeri. Elementbyggeriet havde en dobbelt funktion for arbejdsmændene - det gav boliger og det gav arbejdspladser for arbejdsmændene inden for et nyt arbejdsområde.

Arbejdsmændenes Fagforening og Arbejdernes Fællesorganisation henvendte sig til stadighed til kommunen for at få den til at sætte beskæftigelsesarbejde i gang.

Silkeborg Kommune havde stor velvilje til at afhjælpe problemet, men de økonomiske muligheder var begrænsede. Kommunen iværksatte ringvejsbyggeriet, anlagde byens nye, store, mekaniske rensningsanlæg ved Søholt (1951), opførte en stor biografbygning med biograf, beboelse og butikker i Tværgade (1950) og sygekassen fik egen bygning i Skolegade (1952). Sygehuset fik i 1949-50 en ny stor afdeling.

Silkeborgs befolkningssammensætning ændrede sig i perioden ved, at der kom flere børn og ældre. Skolevæsenet - især Nordre Skole - måtte udbygges, og De gamles Hjem på Sanatorievej fik en stor udvidelse midt i 1950'erne.

Mariehøj Kirke blev indviet den 9. marts 1958. Denne smukke og moderne kirke havde været en del år undervejs. De første planer var udkastet i 1944, og der skulle altså gå 14 år, før planerne blev til virkelighed. Men det var trods alt en del hurtigere end færdiggørelsen af Silkeborg Kirke fra 1877. Silkeborgs nye kirke kom ganske naturligt til at ligge i bydelen syd for jernbanen.

Silkeborg Kommune iværksatte nogle store anlægsarbejder midt i årtiet. Byrådet vedtog udbygning af fjernvarmen i 1952, året efter begyndte varmecentralen at rejse sig ved elektricitetsværket, og de følgende år blev den indre by gravet op for at lede fjernvarmen rundt til husstandene. Sidst i årtiet fortsatte udbygningen af fjernvarmen til vestbyen syd for banen. Fjernvarmen var ikke den eneste årsag til store gravearbejder, da der nogenlunde samtidig blev foretaget ny kloakering og en endelig overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm i byen. Gasværket gennemgik i 1953-54 sin sidste større udvidelse med en ny gasbeholder. Elektriciteten og fjernvarmen blev en stadig hårdere konkurrent til gassen.

Silkeborg Byråds initiativudvalg indkaldte i 1955 til en rundbordskonference om erhvervs- og beskæftigelsessituationen i Silkeborg. Konferencen forløb over tre aftener den 31.10., 3.11. og 9.11. i Silkeborgsalen i Sønderport. Byrådet ønskede med konferencen at samle eksperter, beslutningstagere, erhvervslivet og silkeborgenserne til en fælles drøftelse af de alvorlige problemer. Henved 800 deltog i hvert møde, og der var repræsentanter fra flere ministerier, De samvirkende Fagforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet og observatører fra en lang række byer. Silkeborg blev landskendt for dette initiativ. Blandt konferencens forslag til afhjælpning af arbejdsløsheden var skole på Århusbakken, udvidelse af sygehuset, ny camping-plads og virkeliggørelse af den planlagte Silkeborg-hal i Vestergade.

Idrætten og byen havde længe savnet en sportshal, men det var blevet ved planerne trods udbredt ønske og flere forsøg på at rejse pengene til formålet. Silkeborg-hallen blev taget i brug i 1957.

Silkeborg har altid været en turistby. Med den øgede bilisme var det naturligt at anlægge endnu en campingplads i byen, og den stod klar i sommeren 1957 på Århusbakken. Planerne om en skole på Århusbakken blev en realitet i 1960 samtidig med en flytning af Silkeborg Seminarium til helt nye bygninger.

Mariehøj Kirke var allerede projekteret i 1940'erne, men arbejdet blev først påbegyndt i 1952, og den nye kirke var klar til indvielse i 1958.

Silkeborg Kommune havde længe søgt at skaffe nye virksomheder til byen. Silkeborg Byråd og Silkeborg Erhvervsudvalg udsendte i august 1953 en lille bog forfattet af kommunaldirektør O. Ingvartsen og arkitekt Knud Lisberg med titlen Erhverv i Silkeborg, som gav klar besked om fordelene ved at flytte virksomheder til byen. Kommunens engagement i bestræbelserne for at skabe ny vækst blev i vid udstrækning drevet frem af kommunaldirektør O. Ingvartsen, som var blevet ansat under borgmester Ravn i 1951. O. Ingvartsens fremsyn og arbejde skabte respekt i alle kredse i byen.

Allerede i 1930'erne havde der været planer om at anlægge en kunstsilkefabrik i Silkeborg. Efter rundbordskonferencen i 1955 søgte erhvervsudvalget at gøre planerne til virkelighed. Anstrengelserne så ud til at bære frugt i 1958 med firmaet Silkemi. Silkemi var et dansk-schweizisk foretagende med offentlige midler og en ret stor, schweizisk aktiekapital. I virksomhedskonstruktionen skulle silkeborgenserne tegne sig for en aktiepost på ca. 1 million kroner. Byen og fagbevægelsen gik i gang med at rejse pengene. Det lykkedes, men alligevel led planerne skibbrud, da de schweiziske deltagere trak sig ud. Skuffelserne blev imidlertid vendt til glæde, da det lykkedes byrådets erhvervsudvalg at få kontakt med Kaj Neckelmann om anlæggelse af en ny stor fabrik i det kommende industrikvarter.

Silkeborg Kommune kunne ikke afskaffe arbejdsløsheden i byen, men man søgte hele tiden at afhjælpe den samtidig med, at man planlagde ny udvikling med den nye ringvej med et stort industrikvarter som et centralt led. Silkeborg var således godt forberedt på de bedre økonomiske konjunkturer fra omkring 1959.

Næste kapitel De små børn