SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Asger Jorns plakat 1953. Silkeborg Museum iværksatte en borgerindsamling til fordel for museet. Jorn var nært knyttet til museet, og det var derfor naturligt, at han udførte plakaten til indsamlingen. Motivet er det velkendte vingemotiv, som kendes fra Sorring-keramikken, og som fortsat indgår i Silkeborg Museums logo. Foto: © Lars Bay.

Tiden 1941-1959

ARBEJDSLØSHEDSØEN
SILKEBORG - 5

KULTUR

Biograferne Kino og Bio var byens store, folkelige samlingssteder. De to biografer var driftige forretninger, der gav et pænt overskud. Arbejdernes Oplysnings Forbund (AOF) stod for Kino, og Aage Christensen var direktør for Bio. AOFs indtægt ved Kino kom på flere måder den samlede arbejderbevægelse og byens kulturliv til gavn. AOF var således behjælpelig med finansiel støtte til byggeriet af arbejderbevægelsens store nye samlingssted, Sønderport. Forsamlingsbygningen blev præsenteret som "kulturbygningen Sønderport". Den store Silkeborg-sal på Sønderport var byens store sal med plads til 1400-1500 mennesker, og den dannede rammen om især mange musikalske arrangementer.

Den kommunalt drevne biograf Bio fik nye rammer i 1950. Kommunen lod opføre et helt nyt kompleks med boliger, forretninger og måske landets mest moderne biografsal med 657 siddepladser. Biografdirektør Oluf Larsen kunne med stolthed byde velkommen til åbningen og filmen Den tredie mand med Orson Welles i en af hovedrollerne. Bio gav også et årligt overskud, og kommunen anvendte pengene blandt andet til turistformål og til Silkeborg Museumsforening. Biograferne skabte liv om aftenen. Når biografen stoppede, tog biografgængerne hjem på gåben eller på cykel eller i overfyldte busser. Mange tog turen op i Langhoffs Konditori i Østerport efter biografen for at få sig en kop kaffe og et stykke kage.

I anden halvdel af 1950'erne var der dog røster fremme om, at biografernes gode økonomi var truet af tidens nye statussymbol, fjernsynet.

Silkeborg Museum havde henlevet en skyggetilværelse i biblioteksbygningen i årtier. Silkeborg og Omegns Museumsforening var stiftet i 1939, men trods mange initiativer fik byen først et egentligt museum igen i 1951 i et par lokaler på hovedgården. Silkeborg Museum holdt åbent søndag 10-12 og 14.30-16.30 og onsdag 14.30-16.30. Fundet af Tollundmanden i 1950 fik afgørende betydning for Silkeborg Museum.

I juli 1952 blev Tollundmandens hoved udstillet på museet i en nyinddraget sal. Museumsforeningen arbejdede ihærdigt på at få inddraget hele hovedgårdens vestfløj til museet. Planerne blev fremlagt, og kommunen ville yde halvdelen af midlerne, hvis foreningen kunne fremskaffe resten. Der blev foranstaltet en husstandsindsamling. Til indsamlingen tegnede Asger Jorn kampagne-plakaten. Anstrengelserne bar frugt, og i januar 1954 kunne Silkeborg Museum åbne i hele den ene halvdel af den gamle hovedgårdsbygning.

Silkeborg Biblioteks ovenlyssal dannede i en årrække rammen om en række skiftende museumsudstillinger. Blandt de udstillende var "Frie Jydske Malere" med bl.a. Martin Kaalund Jørgensen (yderst tv.) og Søren Hjorth Nielsen (nr. 3 fra venstre). Foto: 1927. Lokalhistorisk Arkiv, nr. 16169).
På Silkeborg Kunstmuseum hænger et prægtigt billede af Jean Dubuffet med titlen La marche à pied (Spadsereturen) fra 1961, umiskendeligt forestillende de tre hyggelige herrer herunder. Foto: © Lars Bay.
Triumviratet 1960. Silkeborg Museum blev 1939-1968 i det daglige drevet af det såkaldte triumvirat. Her ses de tre siddende i Michael Drewsens fine sofa hver med en karakteristisk genstand for deres virke. Fra venstre fhv. overbibliotekar Peder Nielsen med en Sorringbarselspotte, kriminalassistent K.G. Kristiansen med pengekassen og fhv. stationsforstander Holger Hansen med oldtidskrukke.

Museumsforeningens formand var sagfører Otto Bisgaard, men det egentlige museumsarbejde blev varetaget af det såkaldte triumvirat bestående af overbibliotekar Peder Nielsen, kriminalassistent K. G. Kristiansen og stationsforstander Holger Hansen. Kunstneren Asger Jorn havde i 1950'erne en nær tilknytning til museet, og det nye museum indeholdt både kulturhistoriske udstillinger og kunstudstilling. Jyllands-Posten gav følgende rosende ord til museet ved åbningen i 1954: "Fra den 2000-årige Tollundmand til Asger Jorns keramik-fantasier. Silkeborg kan på onsdag indvie et lyst og moderne museum, der burde gøre mangen by grøn af misundelse".

Silkeborg Museum fik i 1961 lokaler til kunstsamlingen i Th. Langs tidligere forskoleseminarium i Hostrupsgade.

Silkeborg Bibliotek havde fået gode rammer i 1920, men silkeborgensernes læselyst og flittige brug af biblioteket skabte behov for større omgivelser. En mindre brand på biblioteket den 31. december 1954 forårsagede trods kun begrænsede direkte skader en midlertidig lukning af biblioteket. Brandskaderne skulle udbedres, men biblioteket og den socialdemokratiske byrådsgruppe ønskede ved samme lejlighed at få løst bibliotekets pladsproblemer. Den borgerlige byrådsgruppe erkendte problemerne, men den mente, at man skulle nøjes med at udbedre skaden og vente med en udbygning til bedre tider. Borgmester Aage Christensen fik sin vilje, og arkitekt Knud Lisberg fra kommunen blev sat på opgaven.

Arkitekt Knud Lisberg og overbibliotekar Peder Nielsen gik i gang med den nye bibliotekstilbygning, der betød en arealmæssig fordobling af læsesalen og udlånssalen.

Arkitekten ønskede en tilbygning parallelt med den tidligere tilbygning, hvor socialforvaltningen og børnebiblioteket var. Bygningen måtte ikke gå længere ud i det grønne område end den tidligere tilbygning. Selve bygningen blev udført i tidens stil og afveg derved noget fra den tidligere byggestil fra omkring 1920. Dette stilskifte var helt bevidst og ønsket. Den nye udlånssal blev taget i brug i april 1957, og der var en samlet indvielsesfest den 22. november 1957. Silkeborg havde igen fået et tidssvarende bibliotek.

Silkeborg Bibliotek kunne for året 1957/58 berette om rekordstort udlån. Det samlede udlån til voksne var på 176.557 bind, hvilket var det største udlånstal i bibliotekets historie.

Bogbestanden var på hovedbiblioteket i 1957/58 55.216 bind, mens børnebibliotekets bogbestand var på 19.699 bind. Faglitteraturen talte langt de fleste bind på voksenbiblioteket (39.820 bind). Lånerne lånte imidlertid to skønlitterære bøger for hver faglitterær bog. Biblioteket betjente også Alderslyst, Lysbro, skolerne og oplandet med bøger.

Overbibliotekar Peder Nielsen trak sig tilbage i 1958 efter mere end 40 år som bibliotekets førstemand. Han kunne aflevere et nyt og moderne bibliotek i fremgang til sin efterfølger, Povl Skov.

Næste kapitel De kommunale valg