SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN


	Silkeborg Børnehjem. C. Knaps Minde, flyttede fra Drewsensvej til Aldersrovej i 1947, da hjemmet overtog den gamle skovriderbolig.

Tiden 1941-1959

ARBEJDSLØSHEDSØEN
SILKEBORG - 4

DE SMÅ BØRN

Silkeborg vrimlede med småbørn efter besættelsen. Vuggestuer og børnehaver havde været få før 1940. Efter krigen måtte børneinstitutionerne udbygges. Husholdningsskolens vuggestue var åbnet allerede i 1928, Dronning Louises Asyl var i 1940 flyttet til hovedgården, og sydbyen havde den private børnehave Ly. I Alderslyst var der dagbørnehjemmet Vangen fra 1940. Skt. Joseph Søstrene havde børnehave i Vestergade i birkedommer Drechsels gamle villa. Indre Mission drev spædbørnshjemmet Søfryd på Solhøjvej.


Dronning Louises Asyl flyttede i 1940 til hovedgården, hvor den ene halvdel af bygningen blev indrettet til børnehave. Forstanderen og hjælpere boede på 1. sal. Haven gav de små silkeborgensere gode muligheder for udendørs aktiviteter. Klik på billedet og se det i stor størrelse.

Arbejdernes Byggeforening tog tidligt fat på at oprette børneinstitutioner til deres større byggerier. I forbindelse med Færgegården oprettedes i januar 1945 børnehaven Færgely. Børnehaven var normeret til 27 børn, men på grund af det store behov var der henved 40-45 børn daglig i børnehaven. En bestyrerinde, en ung uddannet assistent og en kokkepige stod for den daglige pasning af børnene.

Byggeforeningens næste store byggeri, Ringgården, fik også tilknyttet en børneinstitution: Børnegården med vuggestue, børnehave og fritidshjem. Børnegården blev taget i brug i august 1950 og var en af landets mest moderne institutioner. Radiohøjttaleren kunne nå alle kroge af institutionen. Toiletforholdene var børnevenlige med wc'er i børnestørrelse. Legepladsen var omhyggeligt indrettet til at være et spændende sted for små, legeglade børn.

Kommunen havde i en årrække haft børnehave i børnehjemmet Knaps Mindes gamle hus i Drewsensvej 80. Denne børnehave blev afløst af den selvejende institution børnehaven Frederiksberggården i januar 1958. Til de lidt ældre børn kneb det med institutioner, men man var begyndt med fritidsklubber. Kommunen havde længe haft et fritidshjem, som i 1951 havde til huse i Skolegade.

Børnene skabte behov for institutioner, og udbygningen skete trods arbejdsløshed og økonomisk krise.

BEDRE RAMMER FOR ET GODT LIV

Gode boliger og institutioner blev anset for en betingelse for at få et bedre liv. Arbejdernes Byggeforening understregede kraftigt, at dens arbejde skulle give de bedste muligheder for nutidens mennesker og de kommende slægter. Derfor var gode boliger og gode institutioner til børnene vigtige. Formanden for byggeforeningen i en lang årrække, J. C. Pedersen, skrev i 1951 følgende:


	Barakkerne på Sandvejen forsvandt først i løbet af 1950'erne, da boligforeningerne byggede en række erstatningsboliger, blandt andet de social-filantropiske huse på Sneppevej.

"Boligen er familiens samlingssted, den danner rammen om de mange, bitte små samfund. Boligen bør være hævet over skalten og valten fra de hænder, der knitrer med flest pengesedler. Når den er det, er en vigtig betingelse for det lille samfunds trivsel til stede. En bolig, der er et hjemmeliv værd, vil virke opdragende på menneskene, og samtidig give dem den rekreation, der er nødvendig for enhver i vor forjagede tid, hvis virkelysten og evnen til at holde sammen på det lille samfund skal bevares. Mange skilsmisser, forbrydelser o.l., der i øjeblikket rider vort land som en mare er opkommet under elendige boligforhold. De menneskelige værdier, der i de sidste ti år er gået tabt i Danmark, er umådelige, de kan ikke erstattes med penge, men med penge kan man forhindre, at det i fremtiden bliver dårlige boligforhold, der må bære ansvaret". (Fra Byg og Bo bedre. Medlemsblad for Arbejdernes Byggeforening i Alderslyst. Jubilæumsnummer 1951).


Børnenes tarv var i fokus efter besættelsen. Skolebespisningen var fortsat en del af skolernes hverdag, og man ønskede nu, at skoleungdommen fik sund mad hele året rundt. Her ses skolebespisning i Alderslyst Skole med mad i spandevis, to retter mad og kvinder med forklæder, som sørgede for, at alt gik ordenligt til.

Frk. Bodil Nielsen blev bestyrerinde i børnehaven Færgely i 1956. Færgely havde tre værelser på første sal til personalet. Bestyrerinden havde det største værelse, den uddannede assistent havde det næststørste og kokkepigen boede i et lille, smalt værelse.

Bodil Nielsen fortæller her fra hverdagen: "Vi havde åbent fra kl. 6.15 til kl. 17 mandag til fredag og om lørdagen til klokken 14, så arbejdsdagen var lang, faktisk henved 11 timer. Når børnene kom, fik de morgenmad ofte i form af havregrød, og til middag fik de varm mad. Børnene sad ved to lange borde, og vi kom ind med maden i en stor gryde... Når børnene havde spist, blev de lagt hen for at sove eller hvile, og de voksne spiste og fik ellers tiden til at gå med at holde de ældste af børnene i ro og reparere f. eks. håndklæder, lagner og den slags. Når børnene kom op, fik de en eftermiddagsmad. Den varme mad til børnene var også en sikring af, at de faktisk fik et ordentligt måltid om dagen.

Børnehaven havde selvfølgelig en legeplads, og ellers var der mange forskellige aktiviteter, f. eks. prikkede vi figurer ud af glanspapir med prikkenål, lavede geometriske figurer med tændstikker og "tegnede" med flækkede gule ærter. Derudover tegnede, malede og syede vi ofte. Når jeg påtalte over for bestyrelsen, at vi var for lidt personale, fik jeg det råd, at jeg kunne bare gå ture med børnene, så var de lette at overskue. Så vi gik mange ture, hvor børnene havde en snor mellem sig, som de holdt ved... Arbejdet med børnene tog al vor tid, og når børnene var sendt hjem, spiste personalet sammen og vaskede op. På en måde havde vi aldrig rigtig fri, og det kunne jo heller ikke undgås, at vi drøftede f. eks. næste dags program... Det er svært at se, at man på nogen måde kunne have mand og børn med sådant et arbejde".

HJEMMEFØDSLER


	Frk. V. Rasmussen købte i 1956 Knaps villa på Hovedgårdsvej og indrettede bygningen til Midtjysk Fødeklinik. Villaen blev brugt som fødselsstiftelse 1956-1979.

Hjemmefødsler var det almindelige i perioden. Jordemor Rosa Andersen har fortalt følgende om udviklingen:

"Jeg blev i 1940 tilkaldt til et ungt par i et beskedent hjem. Dengang betalte sygesikringen kun narkosen, hvis det var en ualmindelig fødsel. Men denne fødsel var ganske almindelig. Og jeg husker tydeligt den unge mand sige til sin kone: "Vil du have doktor - og dermed narkose - eller vil du have en ny vinterkjole?" Dengang sparede man sammen, før man anskaffede sig noget.

Mange år senere i 1963 var jeg igen ved et ungt par ved hjemmefødsel. Da havde de teaktræsmøbler og fjernsyn. Der var landskamp i fjernsynet, og det optog hele familien og den tilkaldte læge. Sygekassen betalte nu narkosen. Fødslen gik let og smertefrit, og da konen vågnede op af narkosen, spurgte hun: "Hvordan gik det?" Jeg svarede: "Du har fået en dejlig dreng", "Arg, det var ikke det, hvordan gik kampen?" (Daghøjskolens dias-serie Fra Viborgvej til Borgergade).

Hjemmefødslerne forsvandt med tiden. De nye generationer af silkeborgensere kom til verden først på klinik (Fødselsstiftelsen 1956-1979) og siden på sygehuset.

Næste kapitel

Kultur