Silkeborg 1846-1996
HISTORIE - NATUR - KULTUR
Du er her: Forsiden Silkeborgs historie 9. april 1940

SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN



  Tyske soldater
  Tyske soldater blev et almindeligt syn i byen under besættelsen.

Tiden 1922-1941

BYEN NÅR
SINE GRÆNSER - 6

9. APRIL 1940

Danmark blev direkte inddraget i den anden verdenskrig ved tyskernes besættelse af landet den 9. april 1940. Silkeborgenserne kunne dagen igennem se og høre de tyske flyvemaskiner, og aviserne optrykte en proklamation til det danske folk fra kongen, den danske regering og den tyske kommandant med opfordring til ro og orden.

Danmark var besat, men hvad det egentlig betød var uklart. Næste dag kom tyske panser- og infanteritropper til Silkeborg, og besættelsen blev mere bastant. Officererne tog ind på Hotel Dania, og de menige blev indkvarteret på Phønix i Søndergade.

Mørklægningen var det første konkrete tegn på besættelsen. Silkeborgenserne skulle mørklægge vinduerne allerede om aftenen den 9. april. Det voldte store vanskeligheder for de enkelte husholdninger, forretningsdrivende og virksomheder.

Hverdagen fortsatte, men besættelsen skabte frygt og problemer. Folk begyndte straks at hamstre, vareknaphed truede, biltrafikken blev indskrænket, og der blev også knaphed på pengesedler. Usikkerheden var udbredt.

Hamstringen truede med at gøre situationen endnu værre. Opfordringer til mådehold og hensyntagen blev ganske overhørt, og derfor kom der et regulært forbud mod hamstring. De enkelte husstande måtte ikke have forbrugsvarer til mere end fire - senere syv - dage. Det normale liv skulle nu leves under ganske unormale vilkår de næste fem år. Til toppen

STORKOMMUNEN SILKEBORG

Silkeborg Kommune blev den 1. april 1941 en større kommune med indlemmelse af Alderslyst og Lysbro fra Balle Kommune og Søholt fra Gødvad Kommune. Arealmæssigt var det næsten en fordobling af kommunen, og indbyggertallet steg med 4271 til ca. 18.650 i den nye storkommune.

Alderdomshjemmet Kejlstruplund  
Alderslyst havde i 1939 langt om længe fået et alderdomshjem, det senere Kejlstruplund. Det var et stort projekt for det lille samfund, og man var meget stolte af det i forbindelse med indlemmelsen i Silkeborg Kommune. Til venstre ses Alderslyst Mejeri.
Indlemmelsen havde en længere forhistorie. Alderslyst var en regulær aflæggerbydel til Silkeborg blot i en anden kommune, Balle Kommune, og i et andet amt, Viborg Amt. Alderslyst voksede sig stor uden større virksomheder. Bydelens borgere havde deres arbejde i købstaden Silkeborg. Allerede i 1882 og 1899 havde der været ønsker fremme om indlemmelse af Alderslyst i Silkeborg.

Spørgsmålet kom igen frem i forbindelse med bygningen af Kærsgårds-broen i 1928. Alderslyst-borgerne var tilhængere af en sammenslutning af bydelen med Silkeborg, mens Balle sogneråd var mere tilbageholdende. Balle Kommune blev imidlertid i forbindelse med krisen i 1930'erne interesseret i en afklaring.

Silkeborg Byråd var ikke nævneværdigt interesseret i sammenslutningen, men man fandt den nærmest uundgåelig. Silkeborg fik også efterhånden udbygningsproblemer, og her ville arealerne nord for Langsøen være attraktive for en videre byudvikling.

Lysbro fremsatte også ønske om indlemmelse i Silkeborg i samme tidsrum. Lysbro var sammenlignet med Alderslyst et mere selvstændigt samfund, hvor borgerne arbejdede på lokale virksomheder, først og fremmest på de tre teglværker og på Lysbro Fabrikker. Silkeborg var afventende i indlemmelsesspørgsmålet, men man gav klart udtryk for, at man også ville have Søholt-kvarteret i Gødvad Kommune med, hvis Alderslyst og Lysbro skulle ind i Silkeborg Kommune. Man ønskede ikke Søholt liggende som et skattely så tæt på byen.

  Østerport på Torvet
  Det nyopførte Østerport gav Torvet et moderne tilsnit. I en turist-farvediasserie fra 1939 kom Østerport med som noget af det bemærkelsesværdige ved byen.

Indenrigsministeriet ønskede en samlet løsning på indlemmelsessagen, og derfor bestemtes det, at der i september 1938 skulle være vejledende folkeafstemninger om sagen i de berørte bydele. Stemmesedlerne lød i Balle Kommune således: "1: Ønskes Alderslyst skoledistrikt udskilt fra Balle Kommune for at indlemmes i Silkeborg Kommune?" ja eller nej. "2: Lysbro. Ønskes tillige Lysbroområdet udskilt fra Balle Kommune for at indlemmes i Silkeborg Kommune?" ja eller nej. Vælgerne anede intet om, hvad en indlemmelse konkret ville betyde.

Folkeafstemningen fandt sted den 29. september 1938. Alderslyst stemte massivt for indlemmelse - 895 for og kun 34 imod. Lysbro var lige så sikker i sin afgørelse, idet 137 stemte for indlemmelse og kun 6 stemte imod. Der var massiv enighed i Balle Kommune og i de to berørte bydele, Alderslyst og Lysbro, om en sammenslutning med Silkeborg Kommune. Søholt-området i Gødvad Kommune stemte også ja til en indlemmelse, dog med et noget mindre overbevisende flertal - 85 stemmer for og 68 stemmer imod. I Gødvad Kommune var der klart flertal mod afståelse af Søholt til Silkeborg.

Folkeafstemningsresultatet indgik i de videre forhandlinger, som Indenrigsministeriet og de involverede kommuner derefter førte i indlemmelsesnævnet. Nævnets arbejde tog længere tid end ventet, og først sidst på året 1940 kom man med en indstilling om de betingelser, en indlemmelse skulle foregå på.

Kaffemærker  
Sukkermærker  
Mange år efter krigen var der stadig mangel på mange varer. Derfor fik man udleveret rationeringsmærker til f. eks. kaffe, sukker, rugbrød, byggryn og sæbe.

Sognerådene og byrådet havde ikke mange muligheder for at ændre på betingelserne, og selv om Balle Sogneråd nok mente, at prisen her og nu var ret høj, så tilsluttede man sig betingelserne. Silkeborg havde nemlig krævet en "medgift" fra Alderslyst for at acceptere indlemmelsen med henvisning til, at bydelen Alderslyst var så forsømt, at det ville kræve mange penge at få den op på standard med Silkeborg.

Dette udbedringsarbejde mente Silkeborg, at Alderslystborgerne selv skulle betale, og det kom de til ved de første fem år at betale 2% mere i kommuneskat og de følgende fem år 1% mere end kommunens øvrige skatteborgere. Selv om der kunne være meget berettiget i Silkeborgs krav om denne medgift, så kølede det dog i Alderslyst noget af begejstringen for indlemmelsen. Indlemmelsen var en realitet, og Silkeborg kunne begynde at udvikle sig mod nord.

Den nye storkommune havde kommunalvalg den 12. marts 1941. Det var ventet med spænding, og der var frygt for, at den tyske besættelsesmagt helt ville aflyse de demokratiske valg. Men i Silkeborg blev der gjort en undtagelse, og valget kunne finde sted. De borgerlige havde regnet med endnu mere massiv socialdemokratisk dominans i det nye Stor-Silkeborg, fordi Alderslyst og Lysbro blev betragtet som socialdemokratiske højborge. Valget gav socialdemokratisk flertal, men knap så stort som ventet.

Silkeborg Byråd blev samme år udvidet til 19 medlemmer. Ved valget fik Socialdemokratiet 11 mandater, Det radikale Venstre 1 mandat, De Konservative 4 mandater, Venstre 2 mandater og Kommunisterne 1 mandat. Socialdemokratiet sad fortsat solidt på den kommunale magt, mens De Konservative beholdt positionen som det førende borgerlige parti.

Borgmester Bindslev trak sig ved valget tilbage og overlod formandsposten til konservatoren og afholdsmanden Aaboe Sørensen. Til toppen

Næste kapitel Arbejdsløshedsøen Silkeborg

© Silkeborg Bibliotek og forfatterne. Publiceret på nettet april 2005. E-mail til webredaktøren