SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN

---

	Silkeborg Bibliotek 1920. Avislæsesalen. Det nye bibliotek placerede med ét Silkeborg på Danmarks kulturrelle landkort.

Tiden 1900-1921

KØBSTADEN
UDBYGGES - 5

POLITISKE VALG 1900-1921

Periodens politiske valg var præget af Socialdemokratiets fremmarch og de borgerlige partiers forsøg på at bremse denne fremmarch. Silkeborg Købstad fik udvidet sin kommunalbestyrelse fra 9 til 11 medlemmer i året 1900, og hertil kom den kongevalgte borgmester. De kongelige borgmestre i perioden var birkedommer Rosenørn (1898-1904), birkedommer Jürgens (1904-1910) og birkedommer Heide-Jørgensen (1911-1919).

Ved suppleringsvalget i 1900 vandt en enig borgerlig blok i den kommunale vælgerforening de to nye medlemmer fra henholdsvis den store, almindelige vælgerklasse og fra den lille, privilegerede vælgerklasse.

Socialdemokratiet søgte ved kommunevalget i 1902 til den almindelige vælgerklasse at få et lokalt gennembrud. Silkeborg Social-Demokrat, fagforeningerne og Socialdemokratiet agiterede målbevidst i forhold til vælgerklassen. Der blev udsendt et valggrundlag, hvis krav blandt andet var: skat efter skatteevne, bedre og mere moderne skolevæsen, mad til fattige skolebørn, en mere human fattigforsorg, flere midler til den frie fattigkasse, så flest muligt undgik at komme i berøring med fattigvæsenet, og at kommunen havde særlige forpligtigelser som arbejdsgiver.

I det nye bibliotek var der på 1. sal indrettet en kunsthal med fire store ovenlysvinduer. Lokalet dannede ramme om en museumsudstilling og skiftende kunstudstillinger med bl. a. Kaalund-Jørgensen og Asger Jorn.

De borgerlige og Silkeborg Avis stemplede socialdemokraternes valgoplæg som valgflæsk. Valgkampen viste imidlertid, at det var socialdemokraterne, som havde sat dagsordenen for valget. Den kommunale vælgerforening udsendte lige op til valget et opråb med følgende indledning:

"Ingensinde har det været mere nødvendigt end ved de nu forestående kommunale valg i samdrægtighed at kunne enes om en fælles liste. Ingensinde har byens borgere mærket trykket af de dårlige tider hårdere end i de sidste år. Ingensinde er byens borgere blevet hårdere beskattet med skatter end i disse år. Ingensinde har det været mere nødvendigt ved kommunale valg at tage hensyn til, at de personer, der opstilles til valg, har den fornødne økonomiske sans, end nu. Ingensinde har det derfor været mere nødvendigt end nu at trække de rene linier for eller imod socialismen".

Socialdemokraterne opstillede en række selvstændige kandidater og anbefalede også fælleskandidater med de øvrige lister. De borgerlige kunne ikke enes om en fællesliste, og det skabte splid. Vælgerne havde derfor tre lister at vælge ud fra, og flere af kandidaterne var opstillet på mere end én liste. Socialdemokratiet fik valgt tre socialdemokrater ud af de seks pladser til kommunalbestyrelsen. Det var en gevaldig sejr. Damaskvæver S. Kristensen var blevet anbefalet af alle tre lister, og han blev valgets store stemmesluger.

Parti af Søndergade. Byens nye ting- og arresthus er under opførelse omkring 1920.

Socialdemokratiet vandt i 1906 endnu en stor, politisk sejr i Silkeborg, da redaktør Jacob Christensen vandt folketingskredsen. Kommunevalget i 1908 blev lidt af en parentes, da valgloven blev lavet helt om, hvilket betød, at der igen skulle være lokale valg i 1909. Valget i 1909 betød et farvel til den privilegerede valgret og en udvidelse af valgretten ved de kommunale valg til også at gælde kvinderne. Valgperioden blev herefter på fire år.

Valget i 1909 blev for første gang et rent partipolitisk valg med fire partier opstillet: Højre, Venstre, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Socialdemokratiet vandt valget og blev byens største parti med fem byrådsmedlemmer, Venstre fik tre medlemmer, Højre to medlemmer og De Radikale fik et medlem. Silkeborg Avis glædede sig trods nederlaget over, at Socialdemokratiet var og ville forblive med at være et mindretal i vælgerbefolkningen. Denne kendsgerning måtte Socialdemokratiet sande ved folketingsvalget senere på året 1909, da Jacob Christensen tabte til venstremanden N. P. Stensballe.

Silkeborg Avis' optimisme efter valget i 1909 hørte imidlertid hurtigt op, idet Socialdemokratiet i samarbejde med det radikale medlem, først damaskvæver Kristensen siden slagtermester Sørensen kom til at udgøre et flertal af de valgte medlemmer i kommunalbestyrelsen. Avisen bragte derfor op til valget i 1913 en stor artikel med overskriften: "Det socialistiske regimente i Silkeborg". Ifølge avisen var den socialdemokratiske kommunalpolitik præget af tvang, fanatisme, økonomisk uansvarlighed og favorisering af socialdemokrater. Avisen fremsatte blandt andet følgende synspunkt:

	Damaskvæver S. Kristensen (1847-1938).

"Man lærer heraf, hvad fanatisme kan føre til, og at denne - takket være Socialdemokraterne - har stået særlig højt i kurs i Silkeborg Byråd...Vil man have en kommunal bestilling som politibetjent, skatteopkræver, kommunekasserer, lærer eller andet, så hjælper det så rart, om man er socialdemokrat. Ja, farven gør så meget. Men det holder borgerne i Silkeborg måske af?"

Vælgerne stemte i hvert fald socialdemokraterne til sejr. Socialdemokratiet vandt en plads og fik seks pladser i byrådet, Venstre var splittet ved valget, og de to lister fik tilsammen tre pladser. Højre beholdt sine to pladser, og De Radikale blev valgets tabere og mistede deres eneste plads i byrådet. Socialdemokratiet havde i valgkampen appelleret til de kvindelige vælgere, og partiet havde som det eneste en kvinde opstillet. Bertha Ramsing blev indvalgt som den første kvinde i Silkeborg Kommunalbestyrelse. Silkeborg Social-Demokrat kunne sejrssikkert skrive: "Silkeborg erobret", men selv om Socialdemokratiet havde flertal blandt de 11 valgte byrådsmedlemmer, så talte den kongevalgte borgmester også med, så styrkeforholdet var ikke kun 6:5 men også 6:6.

Efter de hektiske valgkampe blev aviserne som regel en smule mere afdæmpede. Silkeborg Avis trøstede sig ved, at Socialdemokratiets sejr trods alt ikke blev større, og Social-demokraten forsikrede alle om, at Socialdemokratiet var et ansvarligt parti, som af al magt ville fremme næringslivet og en sund kommunal udvikling til glæde for alle byens borgere.

Socialdemokratiet vandt også lokalt folketingsvalget i 1913, idet redaktør Jacob Christensen genvandt kredsen.

Damaskvæver S. Kristensen havde sin virksomhed i Østergade. Han var kendt som en afholdsmand og frisindet radikal. Det er således næppe noget tilfælde, at den socialdemokratiske pioner, væver Mads Anton Madsen havde arbejde hos S. Kristensen, og at det socialdemokratiske dagblad Demokraten i en periode havde kontor i hans ejendom.

Den borgerlige splittelse ved de kommunale valg i 1909 og 1913 blev undgået i 1917. De borgerlige stillede samlet op, og på deres liste havde de opstillet valgets eneste kvindelige kandidat, fru Westphael.

Socialdemokratiet stillede op som regerende flertal i byrådet og uden kvindelige kandidater. Det udnyttede den borgerlige fællesliste i deres valgagitation blandt andet med en stor annonce med overskriften: "Hvad ønsker kvinderne?" Heri stod: "De eneste kvindelige kandidater, som er opstillet til byrådsvalget i Silkeborg, findes på den borgerlige fællesliste (Liste B). Valget står faktisk mellem den fanatiske socialist, faktor Emil Petersen eller den kvindelige kandidat på 7. plads, enkefru Westphael - en såre forstandig kvinde, der som bestyrelsesmedlem i `Det blå Kors' har vist sin sympati for afholdssagen"... og videre med store bogstaver: "Kvinderne i Silkeborg har afgørelsen i deres hånd! enten fru Westphael - en dygtig og praktisk kvinde. Eller faktor Petersen - en usympatisk fanatiker!"

Valgkampen viste, at socialdemokraterne var i defensiven. Silkeborg Social-Demokrat ønskede derfor "midt i den syndflod af valgløgne, den sammenrottede presse i de sidste dage har sendt ud over byen" at skildre situationen klart. Sammenfatningen lød således: "Her står da valget: mellem et humant, økonomisk forsvarligt fremskridtsstyre og et styre, der repræsenterer nøjagtigt de modsatte principper".

De borgerlige vandt flertallet i byrådet, idet socialdemokraterne tabte en plads. Det borgerlige sammenhold gav resultat. Den kongevalgte borgmester blev i 1919 afløst af en folkevalgt borgmester. Med det borgerlige flertal blev det ganske naturligt et medlem fra den borgerlige byrådsgruppe, som overtog posten. Først skoleforstander Ludvig Mortensen og efter hans bortrejse grosserer Martin Pedersen.

	Silkeborg Kommunekontor, bogholderiet. Fra venstre ses frk. Leth, hr. Leth, Arne Henriksen, frk. Rasmussen, hr. Walsted, hr. Elbro og fru Madsen (Anna Hartmann) 20. december 1928.

Socialdemokraterne og de borgerlige havde ved de kommunale valg vist to klare grundholdninger i forhold til det kommunale arbejde - socialdemokraterne ønskede, at kommunen skulle udbygge sine institutioner og sit virke, mens de borgerlige ønskede, at kommunen nok skulle varetage nogle basale opgaver, men i øvrigt skulle overlade flest mulige opgaver til det private initiativ. I det daglige, politiske arbejde kunne skillelinierne let blive udvisket, men ved valgene blev linierne igen trukket skarpt op: megen eller mindre kommunal indblanding i borgernes hverdag. Det kunne være spørgsmålet om kommunalt engagement i bolignøden eller om kommunen selv skulle være arbejdsgiver, f. eks. ved anlægsarbejder, eller overlade det til de private mestre.

Til valget i 1921 blev kommunalbestyrelsen udvidet fra 12 til 15 medlemmer. De borgerlige stillede igen samlet op i borgerlisten. Valgkampen var igen skarp. Borgerlisten slog hårdt på, at socialdemokraterne ville føre "socialistisk klasseregimente" mod byens øvrige borgere, mens socialdemokraterne selv søgte at fremstå som et bredtfavnende folkeparti. Valget blev en sejr for Socialdemokratiet, som vandt absolut flertal (8-7) i det nye byråd. Viceskoleinspektør Esben-Petersen blev Silkeborgs første, socialdemokratiske borgmester.

Silkeborg Avis og de borgerlige tog nederlaget relativ roligt. Det virkede næsten som om, at man tog det uundgåelige - at Socialdemokratiet på et tidspunkt ville vinde flertallet - til efterretning. Silkeborg Avis glædede sig over, at socialdemokraternes sejr ikke var større. Det gav avisen forhåbninger om at genvinde flertallet ved en senere lejlighed.

Næste kapitel Byen når sine grænser 1922-1941