SILKEBORGS HISTORIE

Af museumsinspektør KELD DALSGAARD LARSEN


	Personalet på Morthensens Trævarefabrik stillet op til fotografering, ca. 1895. Kun hunden har ikke kunnet holde sig i ro under den lange eksponeringstid, som datidens glasplader krævede.

Tiden 1880-1899

FREMSKRIDT OG FORANDRING - 3

FRITIDEN

Silkeborgenserne havde i perioden ikke megen fritid, men der var dog et alsidigt fritidsliv. Byen vrimlede med små værtshuse, markedsdagene bød på megen gøgl og fornøjelse, omrejsende teaterselskaber viste forestillinger ofte i Håndværkerforeningens store sal, og en række lokale foreninger holdt fester og udflugter for deres medlemmer. Fugleskydningsselskabet havde deres årlige fugleskydning, Harmonien var en egentlig selskabsforening, Håndværkerforeningen holdt en lang række fester og havde egen keglebane ved bygningen, og flere virksomheder holdt også fest og udflugt for deres ansatte.

Tidligere havde Nåege været et yndet udflugtsmål, men efterhånden blev Lunden silkeborgensernes foretrukne samlingssted for den uforpligtende fritidsudflugt. Lunden fik i 1888 sin nye, fine pavillon, hvilket skabte yderligere søgning til det smukke område nær ved byen.

Hvis man ønskede at bruge den sparsomme fritid til noget nyttigt, kunne man deltage i Silkeborg og Omegns Husflidsforening, som også holdt udstillinger af medlemmernes produkter.


Lunden 1888. Silkeborgenserne fik i 1888 et udflugtsmål, som både lå tæt ved byen og ude i den smukke skov nær sø - Lunden. Pavillonen var det første par år kun i en etage, men man byggede allerede i 1890 endnu en etage på.

Fritidstilbudene var så godt som alle beregnet til den voksne befolkning. Børnene skulle nok selv finde på noget.

I provisorietiden blev gymnastik også en del af den folkelige modstand mod regeringen Estrup. Den ældre, militaristiske, danske gymnastik fik konkurrence af den folkelige gymnastik - kaldet den svenske gymnastik.

Denne lagde vægt på at skabe ranke holdninger både fysisk og psykisk. Silkeborg Skytteforening sendte allerede i 1886 to mænd på Askov Højskole for at lære om den svenske gymnastik. Foreningen betalte turen mod, at de to mænd forpligtede sig til at undervise i den svenske gymnastik bagefter. Ved flere af de store, folkelige møder i provisorietiden var der gymnastikopvisning. I Silkeborg tog Th. Langs Skoler ideen op og tilbød undervisning i den nye gymnastik.

Gymnastikforeningerne vandt dog især tilslutning i omegnssognene. Silkeborg Gymnastikforening nævnes allerede i 1883, men foreningen var meget ustabil og døde flere gange helt hen. Derimod vandt den nye sport indpas i byen omkring 1890.

Silkeborg Bicykelklub blev genstiftet i sommeren 1890, og samme år var Silkeborg Roklub en realitet. De to foreninger holdt i pinsen 1891 et stort sportsstævne med henved 150 cyklister og 60 roere fra store dele af landet. Senere fulgte Silkeborg Kricketklub i 1894, denne forsvandt dog hurtigt, og to år senere var det Silkeborg Boldklub, som stod for kricketkampene. Disse klubber var alle beregnet på de voksne silkeborgensere.

En gruppe skolefolk stod i spidsen for oprettelsen af Silkeborg Legepladsforening i sommeren 1897. Legepladsforeningen var en lege- og sportsforening for de skolepligtige børn. Langbold, kricket og fodbold var nogle af disciplinerne. Langboldkampene foregik på markedspladsen. Foreningen fik i 1898 af kommunen en sports- og legeplads stillet til rådighed på fattiggårdens mark på Århusbakken. Man planerede området, fik det indhegnet og opførte et materiale- og nødtørftsskur. Her blev anlagt kricketbane, tennisbane, og man havde planer om en gynge, spydkast og discoskast.

Silkeborg Legepladsforening gjorde et stort arbejde for at overbevise forældrene om, at børnene burde drive leg og sport. Det skabte en stor opmærksomhed om sagen, og der var udbredt velvilje i byen for den nye mode. Silkeborg Roklub kunne i 1898 holde et stort kaproningsstævne med efterfølgende ildregatta. Sporten var kommet til Silkeborg som et tilbud for voksne og unge.

BEFOLKNING, BEBYGGELSE OG ERHVERV 1890-1899


	Koopmanns Svineslagteri 1889. Det private slagteri kom først, etablerede sig hurtigt og lovede bønderne højere priser. Derfor måtte ideerne om et lokalt andelsslagteri udskydes i små 20 år.

Silkeborg gennemlevede også i 1890'erne en stor befolkningstilvækst og udbygning af byen. I 1890 var der 4217 silkeborgensere og i året 1899 var tallet 6916. Tilvæksten var dog ikke jævnt fordelt. Der var en vis stagnation de første år af årtiet, men i årene 1893-1897 lå tilvæksten på 6-7,5 % pr. år.

Bebyggelsen udviklede sig ud ad Skolegade til Toldbodgade, langs med Horsens-landevejen og syd for jernbanen. Vinthers Seminarium lod opføre et stort skolekompleks i Skolegade i 1894, og to år senere opførte realskolen en tilsvarende bygning ved siden af. I 1896 indviede Håndværkerforeningen sin nye store bygning på Torvet, og på den anden side af Remstrup Å opførtes Kneippkuranstalten.

Hans Chr. Zeltner døde i 1889, og familien overtog hans gamle virksomhed, Silkeborg Jernstøberi. Jernstøberiet var etableret i Vestergade af familien Stallknecht i 1853-54 med svigersønnen Hans Chr. Zeltner som bestyrer og fra 1858 som eneejer. Silkeborg Jernstøberi var kendt for en mangesidig produktion lige fra spyttebakker til komplette jernplove. Familien Zeltner solgte i 1892 virksomheden til H. Dons Blædel og H. A. Schneekloth. Firmaet fik nu navnet Silkeborg Jernstøberi og Maskinfabrik (Zeltners Efterfølgere). August Zeuthen blev tilknyttet som værkfører.


Silkeborg Maskinfabrik omkring århundredeskiftet. Det gamle jernstøberi var ved at blive en af byens store virksomheder ved stærk fremgang.

Maskinfabrikken oplevede resten af 1890'erne en voldsom udvikling, og de ansattes antal steg fra ca. 15 til 60. Fabrikken fortsatte sin produktion af redskaber m.m. til landbruget og især til de mange nye andelsmejerier. H. A. Schneekloth var mejerikyndig og kendte til mejeriernes behov.

Maskinfabrikken udviklede sig teknisk og produktionsmæssigt godt i dette tiår, og firmaet indhøstede flere medaljer for sine produkter. Silkeborg Avis kunne i 1897 meddele, at virksomheden nu også var begyndt at eksportere mejeriudstyr. I 1899 modtog firmaet to sølvmedaljer på en stor, international mejeriudstilling i Skt. Petersborg. Men maskinfabrikkens indtjening var i disse år alt for ringe med det resultat, at ejerne i 1899 måtte sælge til et interessentskab. Firmaet fik nu navnet Silkeborg Maskinfabrik. H. D. Blædel blev enedirektør, H. A. Schneekloth forlod firmaet, og A. Zeuthen blev fyret.

Silkeborg Papirfabrik genåbnede i sommeren 1894 som en ny fabrik med et helt nyt produktionsanlæg specielt beregnet til at producere de fine og fineste papirkvaliteter. Det kneb dog for fabrikken at få kvindelige arbejdere til kludesortering. Kvinderne fandt arbejdet uhumsk og dårligt betalt. Papirfabrikken søgte at overtale nogle af de mandlige papirarbejderes hustruer til at påtage sig arbejdet, og fabrikken ville til gengæld sørge for børnepasning. Men lige meget hjalp det, og til sidst hentede fabrikken bøhmiske kvinder til arbejdet. De bøhmiske kvinder blev indlogeret i Drewsens villa.


	Købmand Knaps gård i Vestergade. Personalet til fotografering i gården med købmanden selv stående længst til venstre.

Tiåret fra 1890 til 1900 var erhvervsmæssigt kendetegnet ved en udbygning af tekstil- og trikotagebranchen. Små virksomheder blev store, og nye kom til. Chr. Hammer kom til Silkeborg i nybyggertiden som farversvend. Han overtog i 1857 et lille farveri i Vestergade, men i 1873 købte han en ejendom på Torvet og byggede en toetagers fabrik. Fabrikken udvidede i 1882 og igen i større stil i 1891.

Den gamle toetagers fabrik blev til en treetagers bygning, og en ny treetagers fabriksbygning blev bygget. Endelig fik virksomheden i 1896 en særskilt farveribygning. Hammers Klædefabrik var blevet en af byens store virksomheder med ca. 60 arbejdere.

Brødrene Werner grundlagde i 1892 deres virksomhed, og i 1897 opførtes en ny garnfabrik i Østergade. Kradsemaskiner, blandingswolf, spindemaskiner, haspemaskiner og vævemaskiner blev installeret. Spinderiet blev drevet af en dampmaskine på 36 HK med to kedler og dynamo, som sikrede elektrisk lys i hele fabrikken, hvor henved 100 elektriske lamper lyste op.

Silkeborg var ved at blive en stor by, og det kunne silkeborgenserne også forvisse sig om ved at se på alle de kontorer, de kunne benytte. I juni 1899 bekendtgjorde en lille annonce en samlet oversigt over "Kontortider i Silkeborg". Åbningstiderne var: Kirkekontoret: søgnedage 8-12 og 14-18, postkontoret: 8-11 og 14-18 og om søndagen 8-9 og 12-14, toldkontoret: 8-12 og 14-17, telegrafstationen: 7-21 og om søndagen 8-9 og 12-14, telefonstationen: 8-21 og om søndagen 8-9, Sparekassen: hver dag 11-12, Silkeborg Bank: 9-12 og 14-17 og Detailhandlerbanken: 9-12 og 14-19.

Næste kapitel