BY OG ARKITEKTUR

Af lektor DORTE FOGH og mag. art. LEO K. JENSEN

---

	Hjørnet af Søndergade og Møllegade. Til højre Anton Rosens Henryhus fra 1902, som K.P. Kristjansens Møllegaard fra 1919 ikke ueffent søger at spille op til. Resultatet er blevet byens flotteste gadeportal. Foto 1995.

Tiden 1845-1941

BYUDVIKLING - 2

DET OFFENTLIGE BYGGERI

Rundt omkring i den lave by begyndte de første offentlige bygninger at dukke op i løbet af 1850'erne. Der var ikke mange af dem i de første årtier. Så meget desto stærkere har de virket i den bymæssige sammenhæng.

Mens de almindelige huse i byen altid var et anliggende for de lokale håndværkere, krævede de mere markante bygninger medvirken af en rigtig arkitekt. Byen kunne dog ikke ernære en fastboende; dertil var opgaverne for små. Man måtte derfor, når behovet opstod, ty til arkitekter udefra. Denne situation varede ved helt til omkring 1890. Først da havde behovet vokset sig så stort, at arkitekter kunne slå sig fast ned i byen.

I arkitektonisk sammenhæng er årtierne mellem 1850 og 1930 historicismens tid. Alle de historiske stilarter som middelalder, renæssance, barok osv. støves af, og elementer fra dem bruges i byggeriet i en mere eller mindre vilkårlig og talentfuld sammenstilling. Alt er tilladt, og facaderne bliver derfor meget forskellige, helt afhængig af bygherrens eller arkitektens ønsker og smag på det givne tidspunkt. Men hensigten er klar: den enkelte bygning skal gennem sin ydre udformning markere sig stærkt i forhold til omgivelserne. På C. F. Schlegels plan for Silkeborg Handelsplads fra 1845 er rådhus og kirke placeret i hver sin ende af Torvet, og rådhuset bliver ikke uventet den første offentlige bygning, der opføres. Det sker i 1857, men i den vestlige ende af Torvet, altså modsat planens anvisning. Rådhuset bliver en statelig bygning i Rosenborgstil, en stilart, man ofte benyttede i forbindelse med rådhuse. Den udtrykte magt.

Tværgade 1995. Næsten alle gader i Silkeborgs indre by rummer huse fra 1848 til i dag, ofte i en temmelig uharmonisk sammenstilling. Foto © Lars Bay.

Bygmesteren var H. C. Zeltner (1826-89). Han var uddannet arkitekt og kom til Silkeborg i midten af 1850'erne, hvor han nedsatte sig, ikke som arkitekt, men som jernstøber. Ud over rådhuset tegnede han et par huse til nogle af byens første embedsmænd. Det drejer sig om præstens og distriktslægens boliger i Vestergade, umiddelbart vest for Hostrupsgade, som begge blev bygget i 1857-58.

Byens kirke i den modsatte ende af Torvet lod vente længe på sig. Pengene manglede. Først i 1877 kunne den indvies. Arkitekten var københavneren H.S. Sibbern, som i facadernes udformning har mere end skelet til den middelalderlige Viborg Domkirke, som netop i disse år blev fuldstændig nybygget.

Få år tidligere, i 1871, var den nye jernbanestation kommet til. Ophavsmanden var den kendte, københavnske jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe, som i bygningen har ladet sig inspirere af italiensk villaarkitektur fra 1500-tallet.

Byens nye torv, som var anlagt i udkanten af 1850'er-byen, fik sit markante præg af skoletorv i 1880'erne. Vejen rundt blev det hurtigt omkranset af skolebygninger af forskellig art. Den første var Th. Langs Skole fra 1886 i torvets sydøstlige ende. Arkitekten var den senere så kendte Anton Rosen. Herefter fulgte næsten samtidig i torvets modsatte ende Silkeborg Seminarium, hvis arkitekt er ukendt, og endelig i 1889 blev den første Tekniske Skole i byen indviet, placeret mod sydvest. Arkitekten her var Edv. Jensen, den første egentlige erhvervsarkitekt i byen. De tre bygninger er vidt forskellige i deres arkitektoniske udtryk, de skulle jo hver især markere sig. Ikke desto mindre har de rod i den samme arkitekturtradition, idet de repræsenterer forskellige tendenser inden for italiensk renæssance.

Seminariet på Skoletorvet blev hurtigt for lille, og nye bygninger blev opført nærved, i Skolegade. Først selve seminariet i 1894 og derefter øvelsesskolen i 1896. Arkitekten var århusianeren Frimodt Clausen, hvis meget markante bygninger er inspireret af middelalderligt klosterbyggeri.

Næste kapitel Rosen i Silkeborg