BY OG ARKITEKTUR

Af lektor DORTE FOGH og mag. art. LEO K. JENSEN

Viggo Hardie-Fischer: Mariehøj Kirke, 1952-58. Kirken, der ligger på en mindre bakke, er et usædvanligt byggeri. Det er en centralkirke, hvis grundplan er et græsk kors med meget korte korsarme. Der er brugt gule, håndstrøgne mursten til at beklæde den bærende betonkonstruktion og rødt tegl til saddeltagene. De høje, smalle vinduer, som afsluttes med en tudorbue, har blyindfattede ruder, er giver et usædvanlig smukt og levende lys i rummet. I bygningens hjørner ses høje og smalle trappetårne. Korsskæringen markeres med et svært tårn beklædt med Kalmar-brædder og afsluttes med pyramidespir. Foto 1995 © Lars Bay.

Tiden 1951-1973

VEJEN TIL VÆKST - 1

TRAFIKALE FORHOLD

Torkil Jensen fik ret i sin profeti i Byanalysen, udgivet 1940 om trafikproblemernes vækst. Ikke underligt blev trafikforholdene hovedemnet i kommunens næste dispositionsplan fra 1951, udarbejdet af stadsingeniørens kontor.

Baggrunden for planen var, at hjulene begyndte at snurre igen ret hurtigt efter anden verdenskrig, og Danmark var på vej til at blive et industriland.

Dispositionsplanen, der kom til at danne grundlag for udformningen af byens struktur, tog udgangspunkt i byens stadig stigende indbyggertal. I 1947 var der 22.000 indbyggere, og antallet havde siden grundlæggelsen i 1846 været stærkt stigende. Da mange mennesker i disse år flyttede ind til byen for at få arbejde, ville man "planlægge efter et Samfund paa ca. 40.000 Indbyggere".

Som løsning på byens store, trafikale problemer, foreslog dispositionsplanen at bygge en ringvej nord om byen. For det første var "Gaderne i den indre By fra Begyndelsen... anlagt for smalle", nemlig kun 9,4 m brede. Det problem ville man gerne løse ved at udvide gaderne, men man mente ikke, at man "kunde klare de økonomiske Byrder ved en saadan Regulering". Men en ringvej ville kunne aflaste midtbyens veje for den gennemgående og tunge trafik.


Knud Sørensen og E. Svendsen; Teaterbygningen, 1955-56. Den gennembearbejdede bygning består af tre afsnit: Selve teaterbygningen med hvad dertil hører, restaurant og kontorbygning. De moderne bygninger falder pga. proportionerne ind i sammenhængen, selv om stilen er en anden end Torvets øvrige bygninger.

For det andet betød byens specielle beliggenhed nord og syd for Silkeborg Langsø, at det ville blive meget dyrt at anlægge en ringvej syd-øst om byen gennem det stærkt kuperede terræn med mange søer. Desuden ville man gerne bevare disse naturområder.

Den egentlige projektering blev påbegyndt i efteråret 1952, og det varede en halv snes år, inden man kunne lede trafikken uden om byens midte. Anlægsudgifterne beløb sig til 6,9 millioner kroner for 10,5 km. Ringvejens forløb blev bestemt af terrænforholdene og kom i det store hele til at følge allerede eksisterende småveje fra Gudenå i øst til Lysbro i vest. Den nord-syd gående trafik blev ledt gennem Kærgårdsvej-krydset langs kirkegårdens vestside og videre nord om Almindsø til Horsensvej.

Når trafikforholdene fik så central en placering i dispositionsplanen fra 1951, hang det bl. a. sammen med, at man ikke længere kunne nøjes med at tage højde for borgernes transport mellem bolig og arbejdsplads. Det var blevet nødvendigt at tage vidtgående hensyn til trafikken mellem byen og dens omverden. Lokalsamfundet var ikke længere selvforsynende.

Siden indlemmelsen af Alderslyst har byen hovedsagelig strakt sig mod nord med forskellige former for boliger inden for ringvejen og erhvervsbyggeri udenfor. Ringvejen nord om byen understreger opfattelsen af Silkeborg som en båndby dvs. en lang smal by med gennemgående trafik mellem to andre byer: Herning i vest og Århus i øst. Flere steder har man langs Nordre Højmarksvej plantet et smalt bælte af træer, der skal illudere skov som grænse mellem by og land.

BYENS RUM


	Dansk Arkitekt- og ingeniørkontor af 1945: Lupinvej og Resedavej, 1965-71.

I dag er det let at sætte spørgsmålstegn ved datidens løsninger på de trafikale problemer, der opstod, da hver mand skulle have sin bil. På den ene side løste ringvejssystemet og udbygningen langs udfaldsvejene i de næste mange år nogle af de problemer, som den eksplosivt voksende, individuelle trafik gav. Samtidig slap midtbyen for den gennemgående trafik i 1960 og fik i stedet livlige gågader med mange butikker.

Men på den anden side ændrede efterkrigstidens anlæggelse af ringveje byernes rum. Tidligere var det let for rejsende at orientere sig i f. eks. Silkeborg, for byen var bygget op omkring et tydeligt centrum, som man kunne se på lang afstand på grund af kirkens tårn. I byens midte fandt man et torv, hvis bygninger udtrykte borgernes fælles værdier, og en statue, der vidnede om byens særlige historie. I dette område lå ligeledes byens bedste butikker.

Af økonomiske grunde ønskede man ikke, at Silkeborgs boligområder spredte sig for meget. Derfor forestillede man sig, at mange af kommunens indbyggere, der boede i områder med småhusbebyggelse "sikkert gerne (ville) ombytte en utidssvarende Lejlighed i et En- eller Tofamiliehus med en mere tidssvarende i et Etagehus". Derfor planlagde man at bygge lejligheder fremfor egentlige villakvarterer, der var forholdsvis dyre at anlægge og dermed forbeholdt de få. Boligmangelen havde også i Silkeborg været stor lige siden mellemkrigstiden.

Næste kapitel