BY OG ARKITEKTUR

Af lektor DORTE FOGH og mag. art. LEO K. JENSEN

---

	Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor af 1945: Solsortevej og Rylevej, Århusbakken, 1947-50.

Tiden 1941-1951

BYPLANLÆGNING - 1

BYANALYSE

Første april 1941 var indlemmelsen af Alderslyst, Lysbro og Søholt i Silkeborg en kendsgerning, og den var forberedt gennem en grundig byanalyse foretaget af den københavnske arkitekt Torkil Jensen. Rapporten, der først gør rede for byens udvikling fra handelsplads i 1846 til stor kommune ved anden verdenskrigs udbrud, gennemgår derefter systematisk offentlige bygninger og anlæg samt private institutioner.

Byanalysen skal ses i forlængelse af Rigsdagens beslutning fra 1938 om, at alle købstæder med over 1000 indbyggere skulle udarbejde en dispositionsplan inden fem år. Formålet var at sikre de lokale myndigheder og politikere overblik over forholdene, så man kunne foretage en fremsynet planlægning af byens udvikling. Myndighedernes rammer var vide.

Silkeborg efter kommunesammenlægningen i 1941.

Torkil Jensens byanalyse var både redelig og kompetent. På baggrund af omhyggelige undersøgelser påpegede han byens forskellige problemer på tre områder. For det første boligforholdene, for det andet trafikforholdene og for det tredje erhvervslivet. Byens tættest beboede område var Møllegade, men også Nygade, Markedsgade, Søndergade og Chr. 8. Vej samt enkelte steder syd for jernbanen, bl. a. Sanatorievej var tæt befolkede.

I afsnittet om trafikforholdene hed det om den gennemgående trafiks ruter: "Men Spørgsmaalet er nu om Chr. d VIII's Vej i Længden vil kunne tage den nord-sydgaaende og øst-sydgaaende Trafik p. Gr. af sin ringe Bredde". Alle senere forandringer til trods er situationen ikke blevet bedre, snarere værre.

Industrivirksomheder var især placeret i byens ældste dele som følge af byens historie, "men frembyder allerede nu betydelige Ulemper, saasom Røg- og Støjplager og maaske allermest: Trafikvanskeligheder. Gener som langt snarere tiltager end aftager".

Man imødeså desuden en voldsom udvikling af flyvetrafikken og planlagde derfor en offentlig og privat flyveplads på hver side af Ansvej i Søholt. Det gik som bekendt anderledes. Hver by fik ikke sin lufthavn, og det eneste spor, den fremtidsvision satte i det meget flade område, er udformningen af et tidligere hjulspor, Ege Allé, der er bred og lang, som var den en landingsbane.

SOCIALE BOLIGBYGGERIER

I 1930'erne var der bolignød i Danmark. Rigsdagen vedtog derfor flere love, der begunstigede byggeri af boliger for mindrebemidlede og børnerige familier. I Silkeborg oprettede man i forlængelse af lovgivningen i september 1940 Arbejdernes Andels-Boligforening. I Alderslyst, der endnu ikke var indlemmet i købstaden, oprettede man i januar det følgende år Arbejdernes Byggeforening. De to foreninger kom siden til at stå for en stor del af byggeriet i hver sin del af byens boligkvarterer: AAB fortrinsvis i den sydlige del af byen og på Århusbakken. AB især i Alderslyst, men også i Lysbro i de første år.

	Tage Aaboe Christensen: Solvang, 1941, på hjørnet af Sølystvej og Lollandsgade bygget for Arbejdernes Byggeforening.

Arbejdernes Byggeforenings første byggeri var Solvang, en blok med tolv lejligheder. Man valgte at bygge på en grund på hjørnet af Lollandsgade og Sølystvej, hvor tidligere Rasmus Møballes Savværk havde ligget. Det var en udfordrende placering, fordi der i forvejen lå et villakvarter ved Langsøens bred. Foreningens jubilæumsskrift fra 1966 fortæller om de konflikter, placeringen gav anledning til: "Kvarterets beboere ønskede ikke byggeri af den art (blokbebyggelse). De mente, det ville skæmme det smukke villakvarter, og endvidere frygtede de, at der ville komme for mange børn".

En af medstifterne af byggeforeningen tilbød at levere tegningerne, men arkitekt Aaboe Christensen truede med sagsanlæg. Han mente nemlig, at byggeriet var for inspireret af hans byggeri i Frederiksberggade 64-68. Man indgik forlig, og Aaboe Christensen kom i de følgende år til at tegne flere af byggeforeningernes huse. Man kunne tale om hans tydelige afhængighed af Knud Sørensens huse, idet alle arkitekter står på skuldrene af de foregående.

De blokke, Tage Aaboe Christensen tegnede, er lette at kende, for de følger alle - med mindre variationer som f. eks. tilføjelsen af en mezzanin - det formskema, som han en gang havde fundet frem til. Individualistisk indstillede borgere på Sølystvej protesterede imod den lidt anonyme længe. De boede jo selv i villaer, der lignede små slotte.

Aaboe Christensens bygninger af orangerøde mursten er kendetegnet ved en klar og enkel stil. Solvang, der er på to etager med høj kælder, har en tydelig krop med afvalmet saddeltag. De hvidmalede vinduesrammer markerer en regelmæssig rytme: fem fag og en trappe. Denne rytme kan fortsættes i det uendelige, men i Solvang sluttes der dog med to fag. Vittige hoveder omtalte allerede i tyverne denne rytme som "kilometerstil". Til forskel fra tyvernes byggerier har trappen nu fået et klart udtryk i facaden, idet dørpartiet er blevet forlænget lodret med et glasparti. Funktionalismen har således sat sit spor, men på ægte tyvervis er hele partiet indrammet af pudsede sten. I krigens tid eksperimenterede man ikke, men valgte de velkendte løsninger.

MODERNE BEKVEMMELIGHEDER Fra begyndelsen havde Arbejdernes Byggeforening klare mål for moderne arbejderboliger. Formanden, murer Andreas Mortensen, udtalte til foreningens første jubilæumsskrift i 1946, at man ønskede "at bygge endnu bedre Boliger, mere komfortable og med Udnyttelse af alle moderne tekniske Fordele. Fremtidens Byggeri, ogsaa for Arbejdere, bør indeholde ikke alene Centralvarme, men også Centralkulde, saa hver Husmoder faar Fryseskab i sit Køkken, og selvfølgelig maa bevares de Fordele, Husmødrene allerede har opnaaet i vore større Ejendomme som f. Eks. elektrisk Vaskeri." DANSK ARKITEKT- OG INGENIØRKONTOR AF 1945 I 1945 besluttede de sociale boligforeninger at oprette Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor af 1945 som en selvejende institution, der var den første af sin art i landet og blev fulgt med interesse uden for byen. Allerede året efter spåede Johs. Hørdum: "Fremtiden vil vise, at det var klogt af Byggeselskabernes Ledelser at gaa ind i dette Arbejde, som betyder langt større Tilsyn med kommende Byggeri og dermed større Sikkerhed for, at Arbejdet udføres konditionsmæssigt, ligesom der ingen Tvivl er om, at Arbejdet vil blive billiggjort... I øvrigt er det efterhaanden ved at blive en Kendsgerning, at bo'r man i kooperativt byggede Huse, kommer man til at tænke kooperativt".

Næste kapitel Millionærbarakker