BY OG ARKITEKTUR

Af lektor DORTE FOGH og mag. art. LEO K. JENSEN

---

Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor af 1945: Nørreport, 1951-53, Arbejdernes Byggeforening på hjørnet af Kejlstrupvej og Borgergade. Nørreport er den yngste af de tre porte i byen. Komplekset, der oprindeligt var tænkt som et symmetrisk anlæg omkring Kejlstrupvej, blev aldrig fuldført. Blokke i forskellig højde med lejligheder - hvoraf de fleste var på tre værelser og enkelte på fire - posthus, apotek, fem butikker samt restaurant med selskabslokaler.

Tiden 1941-1951

BYPLANLÆGNING - 2

MILLIONÆRBARAKKER

Efter anden verdenskrig havde man stor bolignød i Silkeborg. Da byens to store boligforeninger i 1951 fejrede deres ti års jubilæum og afholdt en kongres under mottoet "Bedre boliger - bedre samfund", kunne man berette om mennesker, der efter krigen havde boet "i kælderhuller og paa loftsværelser og endda i nødtørftige sommerhuse, som overhovedet ikke egnede sig til helaarsbeboelse".

For at bøde på den udbredte boligmangel genoptog Arbejdernes Andels-Boligforening mellemkrigstidens udbygning af Århusbakken. Over en længere årrække i slutningen af 1940'erne og op gennem 50'erne opførte boligforeningen en del blokke på Århusbakken syd for Århusvej, hvor forsørgelsesanstalten Frydenlund tidligere havde ligget.

Man valgte i forlængelse af funktionalismen at fordele de nye bygninger i korte stokke. Desuden kunne de bedre end lange, sammenhængende længer indpasses i terrænet. Området fik alt i alt en venlig, parkagtig karakter med lave buske og grønne plæner.

Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor af 1945: Ringgården, 1949-51, Arbejdernes Byggeforening.

Ejendommene, der var på tre etager, og hver havde tre opgange, blev bygget af dybrøde teglsten og fik hvidmalede vinduer og altaner. Det lå i tiden, at man lagde vægt på at give arkitekturen en national karakter og derfor foretrak de danske farver. De røde valmtage understregede bygningens afsluttede karakter. De øst-vest vendte facader blev næsten ens med kvadratiske vinduer med undtagelse af trapperummet, der blev markeret med et vertikalt vindue og stuen, der fik et lidt højere vindue end de øvrige rum.

Bebyggelsen på Århusbakken virker harmonisk og varieret, fordi de mange stokke fik hver deres særlige karakter, da man foretog en række mindre ændringer af udformningen, som årene gik. F. eks. fik Afdeling 7, lejlighederne på Solsortevej og Rylevej, hurtigt tilnavnet Millionærbarakker, da værelserne her var større og bedre, end man var vant til. De rummelige soveværelser fik indbyggede skabe, og fra den store stue havde man adgang til en dejlig altan, der var integreret i bygningens krop.

De store, kvalitetsprægede 2 1/2 værelses lejligheder vidner om øget velstand. Den forholdsvis store stue på 24 m2 i modsætning til det meget lille kammer på kun godt 6 m2 udtrykker den tids opfattelse af forholdet mellem børns privatliv og familiens samliv omkring spisebordet.

Alt i alt må man sige, at Arbejdernes Andels-Boligforening på Århusbakken er præget af godt dansk håndværk fra det almennyttige boligbyggeris guldalder.

DET IDEELLE SAMFUND

Ringgården på Nylandsvej blev det første større byggeri i Silkeborg. Det er ligesom forløberen, Færgegården, der blev omtalt som "det ideelle samfund", et monumentalt byggeri med tre etager i et helt fladt terræn. Lange, lave længer ligger beskyttende omkring en stor gård, der er åben mod syd. I midten et åbent fællesareal med lys og luft til en legeplads.

Man kan se Ringgården som et dansk eksempel på amerikansk inspireret byplanlægning i perioden. Byplanlæggeren Lewis Mumford mente, at byen skulle tilpasses menneskets behov. Derfor foreslog han "naboskabsbydele" med forretningskvarterer og børneinstitutioner. Nord for Ringgården lå således Nordre Skole og syd for Børnegården med vuggestue, børnehave og fritidshjem. Mod Nylandsvej var der indrettet flere butikker. Alt dette har sikkert medvirket til, at man i Ringgården i de første årtier efter krigen kunne opleve et stærkt sammenhold, som kunne minde om gamle dages landsbyfællesskab. Man afholdt bl. a. børnefester og illuminerede altanerne ved festlige lejligheder.

MENS FAR OG MOR ER PÅ ARBEJDE Om Børnegården skrev AB med rette i anledning af boligkongressen i Silkeborg 1951: "Overalt møder man venlige og lyse lokaler med møbler, der er afpasset efter børnenes alder. Her findes legestuer, kravlegaarde og læseværelser - for ikke at tale om hobbyværksteder for de større børn, og i alle forhold er tilværelsen for børnene formet på en maade, saa de kommer til at føle Børnegaarden som deres andet hjem - et sted, hvor de med glæde søger hen, mens far og mor er på arbejde".

Næste kapitel Vejen til vækst - Tiden 1951-1973