EN BY OMGIVET AF VAND

Af fhv. statsbiologi, mag. scient. JØRGEN DAHL

---

	Slørvinge, døgnfluer og dovenflue, tre repræsentanter for Esben-Petersens entologiske livsværk.

EN BY OMGIVET
AF VAND - 4

DEN AKADEMISKE VIDENSKAB
KOMMER TIL SILKEBORG

I hele den første halvdel af dette århundrede var det amatørentomologerne, der var ene om at rette den zoologiske verdens øjne mod Silkeborg. Først efter anden verdenskrig fik den akademiske videnskab øjnene op for, at det midtjyske søhøjland bød på et forskningsmæssigt miljø, der - bortset fra amatørzoologernes virke - stort set var jomfrueligt. Den ferskvandsbiologiske forskning havde hidtil koncentreret sig om de sjællandske ferskvande med basis i Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske Laboratorium i Hillerød, grundlagt af dansk ferskvandsbiologis nestor, C. Wesenberg-Lund. Men i 1949 etablerede Hillerød-laboratoriet en feltstation i Virklund, idyllisk placeret på bredden af Borresø i bunden af Paradisbugten på en grund, man lejede af Silkeborg Skovdistrikt. Laboratoriet, som stadig ligger der, består af to sammenbyggede barakker, hvoraf den ene er indrettet med laboratoriefaciliteter, den anden en beboelsesfløj med overnatningsmuligheder. En bådebro og tilhørende båd stikker ud i Borresø neden for bygningerne.

Laboratoriet blev i de følgende år basis for en lang række forskningsmæssige aktiviteter inden for alle grene af ferskvandsbiologien. Som led i uddannelsen af de naturhistoriestuderende ved universitetet afholdtes der hvert år kurser i ferskvandsbiologi for specialestuderende, og laboratoriet var udgangspunkt for adskillige studenterekskursioner, hvor de studerende fik mulighed for at stifte bekendtskab med et ferskvandsbiologisk miljø ret forskelligt fra, hvad der var mulighed for at studere på Sjælland. Mange valgte at udføre deres afsluttende specialeopgaver ved Virklund-laboratoriet. Også mange udenlandske forskere har i tidens løb haft mulighed for her at supplere deres hjemlige forskningsresultater med midtjysk materiale.

Med den stigende tilgang af studenter til naturhistoriestudiet (også Aarhus og Odense Universiteter var efter krigen begyndt at tilbyde undervisning i ferskvandsbiologi) blev lokaliteterne i Virklund efterhånden for trange. I 1970 købte Hillerød-laboratoriet den gamle skole i Salten Skov, som på mange måder var bedre egnet til laboratorieformål og som kunne rumme flere overnattende studenter.

Det gamle Virklund-laboratorium blev for en symbolsk sum lejet ud til Odense Universitet, som fortsat benytter det og som fra 1989 også har overtaget lejemålet for grunden med skovdistriktet. Bent Lauge Madsen, den senere leder af Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, var lektor ved Odense Universitet, og han har været en af de flittigste benyttere af laboratoriet. Herfra udførte han gennem en årrække omfattende studier over den strømelskende (rheophile) insektfauna, især slørvingerne, som befolker de mange småbække, som vor egn er så rig på. Men fortsat er Virklund-laboratoriet udgangspunkt for studenterekskursioner og -kurser. Også Aarhus Universitet er en flittig benytter af laboratoriet. Det er især botanikerne, der herfra har studeret de i botanisk henseende meget interessante søer i området. Især har Slåensø og Almindsø været i fokus i dette arbejde.

STANKELBENET PHYLLOLABIS NIELSENI Det er en udbredt skik blandt forskere, der beskriver dyr eller planter, som er nye for videnskaben, at dyret eller planten opkaldes efter en kollega, der har ydet en væsentlig indsats inden for den pågældende dyre- eller plantegruppe. Det her afbildede stankelben fra Grækenland bærer således det latinske navn Phyllolabis nielseni. Dr. B. Mannheims fra Bonn i Tyskland beskrev i 1959 denne stankelbenart og opkaldte den efter Peder Nielsen. I slutningen af artsbeskrivelsen skriver Mannheims: "Benannt zu Ehren von Herrn Oberbibliothekar Peder Nielsen, Silkeborg." Adskillige andre stankelbenarter har på lignende måde "nielseni" som artsnavn.

MILJØMINISTERIET OG FISKERIMINISTERIET KOMMER TIL SILKEBORG

I 60'erne havde regeringen planer for udflytning af en del statsinstitutioner fra hovedstadsområdet til provinsen. Ferskvandsfiskeriafdelingen ved Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, der har hovedsæde på Charlottenlund Slot nord for København, var tillige med Fiskeriministeriets Forureningslaboratorium sammesteds kommet med i disse udflytningsplaner allerede i 1966. Det var ministeriets ønske, at de to institutioner skulle placeres et sted i Jylland, og flere byer var inde i billedet i undersøgelsesfasen. Det endelige valg faldt på Silkeborg, men først i 1976 kunne den endelige udflytning finde sted.

Det gamle Virklund-laboratorium, idyllisk beliggende i bunden af Paradiset ved Borresø. Foto © 1995 Lars Bay.

Imidlertid var der i mellemtiden sket betragtelige ændringer i de oprindelige planer. Årsagen var, at regeringen i 1972 havde oprettet et nyt ministerium, Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, det senere Miljøministerium, og det nye ministerium inddrog straks forureningslaboratoriet under sin ressort. De to ministerier gik sammen om de igangværende udflytningsplaner, og i 1976 kunne ferskvandsfiskeriafdelingen, nu under navnet Ferskvandsfiskerilaboratoriet med Jørgen Dahl som leder, og forureningslaboratoriet, også med nyt navn: Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium med Bent Lauge Madsen som leder flytte ind i en af Silkeborg Kommune nyopført laboratoriebygning i Lysbro. De to laboratoriers arbejdsområder var klart adskilt, selv om de næsten enslydende navne ofte var årsag til stor forvirring.

Ferskvandsfiskerilaboratoriet fortsatte det arbejde med undersøgelser over de ferske vandes fiskebestande og deres udnyttelse, som C. V. Otterstrøm, afdelingens første leder, havde lagt grunden til, nu med hovedvægten på ørredudsætninger i vandløbene med udbygning af de principper, som Otterstrøm i 30'erne og senere hans efterfølger Knud Larsen havde udarbejdet.

Grundet på disse principper er rationelle udsætningsplaner for ørreder udarbejdet for samtlige danske vandløb, planer, der bliver revideret og udbygget med jævne mellemrum. I samarbejde med arvelighedsforskere ved Aarhus Universitet er de vilde ørredstammers arvemæssige egenskaber søgt klarlagt. Man har forsket i de økologiske faktorer, der er bestemmende for fisks vækst, og de ferske vandes produktionskapacitet af fisk er undersøgt. I samarbejde med Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium er fiskebestandenes betydning for miljøtilstanden i søerne søgt belyst.

	Laboratorierne i Lysbro rummede både Ferskvands- fiskerilaboratoriet og Miljøstyrelsens Ferskvands- laboratorium. I forgrunden ses laboratoriernes forsøgsdamme.

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium har gennem forskning udarbejdet det videngrundlag, som den nuværende miljølovgivning bygger på og som amter og kommuner skal benytte i miljøovervågningen. Der er udarbejdet principper for en mere miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, grødeskæring osv., undersøgelse af mulighederne for kunstigt at forbedre miljøtilstanden i søer ved såkaldt biomanipulation, standardisering af metoder til undersøgelse af søers fiskebestande m.m.m.

Med den forøgede interesse for et forbedret miljø, som den nye miljølovgivning på ferskvandsområdet har afstedkommet i befolkningen, varede det ikke længe, før forskerne på Miljøstyrelsens afdeling måtte se sig om efter større livsrum og det blev besluttet, at laboratoriet skulle flytte til nye lokaler i en selvstændig laboratoriebygning på Ferskvandscentret ved Vejlsøhus. I 1991 kunne man flytte ind her. I mellemtiden var laboratoriet, med Torben Moth Iversen som chef, blevet en del af Miljøministeriets store forskningsinstitut, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Ferskvandsfiskerilaboratoriet blev efterladt alene i lokalerne i Lysbro, men også dette laboratorium, nu med nyt navn: Institut for Ferskvandsfiskeri & Fiskepleje, kunne i 1994 flytte ind i nye og større lokaler på Ferskvandscentret med Gorm Rasmussen som chef.

Næste kapitel Ferskvandscentret og Aqua