EN BY OMGIVET AF VAND

Af fhv. statsbiologi, mag. scient. JØRGEN DAHL

---

EN BY OMGIVET
AF VAND - 3

DET ENTOMOLOGISKE TRIUMVIRAT
I SILKEBORG

Det var ikke blot fiskesagen, der i den sidste halvdel af 1800-tallet vakte interesse og satte initiativer i gang over hele landet. En bred folkeoplysning, der navnlig udgik fra de nye højskoler og fra seminarierne, medførte en stigende interesse i den brede befolkning bl. a. for naturhistorien, og for mange blev det en indgang til yderligere fordybelse. Rundt om i landet begyndte unge lærere at studere dyre- og plantelivet på amatørmæssig basis, og adskillige af dem ydede herigennem betydningsfulde bidrag til kendskabet til vort lands flora og fauna.

A.C. Jensen-Haarup, et verdensnavn på studiet af tæger, cikader og biller. Foto 1915.

Et bemærkelsesværdigt hold fik sit væsentligste virke her i Silkeborg. Det var to unge lærere, der begge fik ansættelse ved skolevæsenet her i byen, A. C. Jensen-Haarup og P. Esben-Petersen, der allerede omkring århundredskiftet havde kastet sig over studiet af egnens insektliv. Godt et tiår senere fik de følgeskab af en tredie ung, begejstret amatørentomolog, bibliotekar Peder Nielsen. Disse tre mænd udviklede sig i løbet af de første tiår af dette århundrede til internationalt anerkendte insektforskere, som fik sat Silkeborg på det entomologiske verdenskort.

Ved Peder Nielsens død i 1975 skrev S. L. Tuxen: "Der var en tid, da Silkeborg havde et stort internationalt ry i den entomologiske verden, da de troende, som til Mekka, kom langvejs fra, Australien, Amerika, Japan, for at besøge entomologerne i Silkeborg ..."

Anders Christian Jensen-Haarup (1863-1934) var lærer og havde haft embeder ved forskellige skoler i landet, inden han i 1907 blev ansat ved Silkeborg kommunale skolevæsen. Han havde som ung seminarist været stærkt interesseret i naturen og var i denne interesse blevet ansporet af et par inspirerende naturhistorielærere. Det var i første række insekterne, der optog ham, til at begynde med biller, men efter at han havde slået sig ned i Silkeborg, blev det tæger og cikader, som han beskæftigede sig med resten af sin levetid, to insektgrupper, som han hurtigt blev en internationalt anerkendt specialist i. Jensen-Haarup var en sprogbegavelse, navnlig beherskede han engelsk og spansk. Han foretog i to perioder indsamlingsrejser til Argentina, 1904-05 og atter i 1906-07, hvorfra han hjembragte betydelige samlinger af insekter.

Sammen med Esben-Petersen havde han i 1893 startet udgivelsen af et naturhistorisk tidsskrift Flora og Fauna, men på grund af, at han på det tidspunkt var knyttet til dagspressen, måtte han ikke være redaktør ved siden af, og tidsskriftet måtte for en kort periode ophøre. Jensen-Haarup kunne dog nogle år senere, da han var blevet frigjort for sin journalistiske virksomhed, vende tilbage, og tidsskriftet genopstod allerede 1899 i den skikkelse, det har i dag, med artikler om alle grene af vort lands dyre- og planteliv. Oprindelig skulle tidsskriftet være et forum for naturinteresserede amatører, men i dag kommer også den akademiske videnskab til orde heri. Jensen-Haarup redigerede - fra 1902 sammen med Esben-Petersen - Flora og Fauna indtil 1922, da de begge fratrådte.

Esben-Petersen skrev i 1935 ved Jensen-Haarups død: "Hvilken Betydning Jensen-Haarup har haft for Udbredelse af Kendskabet til Danmarks Flora og Fauna kan vanskeligt maales... Hos overordentlig mange Mennesker, navnlig indenfor Lærerstanden, var der ved at vaagne en Trang til at samle og undersøge Planter og Dyr, særlig Fugle og Insekter. For disse naturinteresserede Mennesker blev Flora og Fauna et kærkomment Tidsskrift..."

	Overbibliotekar Peder Nielsen blev et verdensnavn på studiet af stankelben, glansmyg og svampning.

Jensen-Haarups store samling af tæger og cikader, der rummer både dansk og udenlandsk materiale, overgik ved hans død til Zoologisk Museum i København. Peter Esben-Petersen (1869-1942). Selv om Jensen-Haarup blev verdenskendt som tæge- og cikadespecialist, var det ikke i udpræget grad de ferske vandes dyreliv, der blev hans virkefelt. Det blev derimod Esben-Petersens, uagtet at han oprindeligt havde kastet sig over botanikken. Men hurtigt blev det insekterne, der fangede interessen, og han blev i sin levetid verdensspecialist inden for de primitive insektgrupper retvinger (ørentviste, kakerlakker, græshopper), guldsmede, døgnfluer, slørvinger, vårfluer, men i særlig grad netvinger (myreløver, guldøjer m.m.) og skorpionsfluer. I første omgang var det de midtjyske ferskvandes fauna af disse dyr, hans studier gjaldt, men efterhånden udstraktes studierne til hele verden, og forskere fra alle dele af kloden sendte ham materiale til bestemmelse og bearbejdelse. Listen over hans afhandlinger - både korte, populære artikler og omfattende, videnskabelige arbejder - rummer ikke mindre end 253 numre.

En betydningsfuld indsats som insektforsker var hans påvisning af, at der i Midtjyllands kolde bække og åer lever en række arter af vårfluer, døgnfluer og slørvinger, der må betragtes som levn (relikter) fra istiden. Inspireret af ferskvandsbiologen, professor C. Wesenberg-Lund, som han havde besøgt i 1907 i Hillerød, bragtes han ind på studiet af de planktonfangende og netspindende vårfluelarver, og om disse dyrs interessante biologi skrev han flere, betydelige arbejder.

Esben-Petersen var allerede i 1898 blevet knyttet til Silkeborgs kommunale skolevæsen. Han var tidligt - som ung journalist ved Fyns Venstreblad - blevet politisk interesseret, og han sad i flere perioder i Silkeborg Byråd for Socialdemokratiet, fra 1921-1929 som borgmester. Under første verdenskrig var han formand for ligningskommissionen og samtidigt forstander for og lærer ved Handelsskolen. Fra 1917 til han fratrådte skolegerningen i 1934 var han viceskoleinspektør. Han udførte tillige et stort arbejde i den lokale naturfredningskomité.

P. Esben-Petersen, dr. phil. h.c., verdensspecialist i netvinger, mecopterer, slørvinger, døgnfluer og andre primitive insektgrupper.

At Esben-Petersen udover alle disse mere eller mindre offentlige hverv også fik stunder til sit omfattende, videnskabelige forfatterskab vidner om en helt utrolig arbejdsevne.

Hans enorme samlinger af insekter fra hele verden - der omfattede ikke mindre end 25.000 eksemplarer, den danske samling alene 15.000 opstillede eksemplarer, resten udenlandsk materiale - blev efter hans død overdraget Zoologisk Museum i København. Som en anerkendelse af hans livslange, videnskabelige indsats blev Esben-Petersen i 1929 udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

Peder Nielsen (1893-1975). Det tredie - og yngste - medlem af det entomologiske trekløver i Silkeborg var Peder Nielsen. Mange husker endnu Peder Nielsen som byens dynamiske overbibliotekar, leder af et bibliotek, som han i realiteten selv havde skabt helt fra grunden af. Hans indsats for Silkeborg Museum er også velkendt.

Peder Nielsens naturinteresse begyndte allerede i drengeårene. Fra først af ville han have kastet sig over zoologien, men hans far forbød ham at dræbe dyr, så i stedet samlede han planter og skabte sig et herbarium. Men da han i skolen fik Esben-Petersen som lærer blev det atter zoologien, der optog interessen. Til at begynde med var det landsneglene, han studerede og hans første afhandlinger fra 1912-17 handlede da også om disse dyr. Uden tvivl ansporet af Esben-Petersen kastede han sig over entomologien, hvor det særlig var de vanskelige grupper af tovingede insekter: stankelben, glansmyg og svampemyg, der optog ham. Inden for disse grupper slog han hurtigt sit navn fast som en af verdens førende specialister. Adskillige nybeskrivelser af disse vanskelige insekter foreligger fra hans hånd.

Sit store, faglige bibliotek forærede han i sine sidste leveår til Zoologisk Museum i København og til Naturhistorisk Museum i Århus. Sin store samling af stankelben og beslægtede grupper fra hele verden forærede han ligeledes til Zoologisk Museum.

Næste kapitel Den akademiske videnskab kommer til Silkeborg