KUNSTEN

Af museumsinspektør TROELS ANDERSEN

---

	Poul Vandborg (1931-1994): Stående pige. 1965. Granit, højde 188 cm. Opstillet på Nytorv, Silkeborg. En række granitskulpturer af Poul Vandborg findes i Silkeborg, bl. a. på Vestergade, for Silkeborg Museum og på Århusbakken. Foto © 1995 Lars Bay.

KUNSTEN - 4

Skulptur og keramik

I 1966 blev kunstsamlingen udskilt fra Silkeborg Museum og fik navnet Silkeborg Kunstmuseum. Kommunen stillede endnu et lokale til rådighed i den gamle skolebygning, det oprindelige skolekøkken. I 1967 fik museets nye formand, fotograf Johannes Jensen, gennemført en Jorn-uge, med udstilling af museets billeder i Hostrupsgade og på restaurant La Strada på Torvet, og med billeder i privateje i Silkeborg fordelt i byens butiksvinduer. Kæmpefotostater af de moderne kunstværker var opstillet langs Remstrup Å til regattaen. Hele denne udvikling førte en ny kunstnerisk opblomstring med sig i byen.

Hertil bidrog i høj grad, at en række kunstnere slog sig ned i Silkeborgs nærmeste omegn. I Funder boede allerede fra 1942 Erik Nyholm, der i stadig højere grad forskød sin tid fra ørredopdræt og -salg til arbejdet med maleri og keramik. Han blev en af det nye museums inspirerende støtter. Nyholm udførte i løbet af 1970'erne flere udsmykningsopgaver i Silkeborg, heriblandt bryllupssalen i det nye rådhus, hvis indmurede, keramiske vægfelter spejler årstidernes vekslen og suppleres af frit formede, keramiske stager, der antyder et sammenslynget, elskende par. I Nygade blev en ellers uindbydende portindgang forvandlet ved hjælp af lyse, lette keramikfliser, og på Vestergade lagde Nyholm poesiens blå sten i de bastante vandkummer af granit. Johannes Jensen sørgede for, at stationen i Sminge blev befolket med kunstnere, efter at den unge billedhugger fra Silkeborg Poul Vandborg overraskende for alle havde vundet landskonkurrencen om en skulptur til atomstationen Risø. Vandborg flyttede ind sammen med maleren Jørgen Jakobsen og keramikeren Martha Zøllner, der senere afløstes af maleren Monica Nicolaisen og billedhuggeren Hans Jørgen Nicolaisen. Skønt under samme tag var der tale om vidt forskellige kunstnere.

Poul Vandborg arbejdede langsomt, reflekterende med skulpturer i granit og træ. Nogle af hans arbejder blev indkøbt af Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor og placeret ved dets byggerier. Vandborgs granitpige på Nytorv fra 1965 er en monumentalt forenklet, frodig skikkelse, der trods sin beskedne størrelse [[Omega]] lidt under naturlig højde - helt behersker rummet omkring sig.

Hans Jørgen Nicolaisen rendyrkede efter en figurativ fase det abstrakte udtryk i skulpturer, hvis materialebehandling i marmor, bronze og aluminium er drevet til fuldkommenhed. Hans iagttagelsesevne kom lejlighedsvis frem i portrætbuster, hvoraf busten af Albert Dam, udført til Silkeborg Bibliotek er et hovedværk.

Poul Vandborg i sit værksted i den nedlagte stationsbygning i Sminge, fotograferet i 1987. Foto © 1995 Lars Bay.

Jørgen Jakobsen bevægede sig fra forenklede landskabsbilleder i hidsig kolorit, befolket med næsten naivistisk tegnede dyr og mennesker over i et raffineret, let koloristisk spil med blomstermotiver. Monica Nicolaisen har på udstillinger i Silkeborg vist en dæmpet akvarelkunst, der i en blid kolorit og sikker formopbygning udtrykker en poetisk natursansning.

Martha Zøllner formede med sans for grotesken og med stor keramisk færdighed ansigtskrukker og mere brugsprægede ting i det værksted, hun indrettede over for Troldhøj. Hele Sminge-gruppen blev repræsenteret, da amtsgymnasiet blev etableret ved Søholt.

Til denne randbefolkning af kunstnere kom øverst på Funder Bakke maleren Kai Führer. Han har med konsekvens udviklet en enkel, abstrakt formverden, der veksler mellem en fladegeometri og en rumlighed, som understreges af de rene farvers ofte sitrende flader. En sådan billedserie er placeret i Silkeborgs nye medborgerhus på Søvej.

Takket være de her nævnte kunstnere fik Silkeborg et rigere, aktuelt kunstliv, end det havde haft i mange år. 1960'erne så også starten på et egentlig kommercielt galleri. I 1963 begyndte Galerie Moderne, hvis direktør, Willy Omme, først orienterede sig bredt i dansk kunstliv og i den lokale kunst, inden han slog ind på den linie, som Jorns gaver til kunstmuseet udstak, og som gav galleriet europæisk niveau. Galleriet begyndte mere end beskedent, i 2. kælder under La Strada på Torvet. Willy Omme erindrer selv Jorns første besøg, og hans bemærkning: "Her kan man ikke drive galleri, - det vil jeg gerne støtte." Gennem alle årene op til i dag har galleriet vist en række udstillinger af dansk og europæisk kunst af høj kvalitet og har stået for grafiske udgivelser af Henry Heerup, Jorn, Egill Jacobsen og mange andre.

Med alle disse aktiviteter svandt behovet for kunstforeningen, der ydermere savnede lokaler til sine udstillinger. Under krigen havde foreningen med lærer O. Randlev Petersen som formand og siden under overlæge E. Roelsens formandskab (omkring 1950) blandt andet på Sønderport vist en række spændende udstillinger. Nu gik initiativet langsomt over på nye hænder. I 1974 overtog foreningen det lille Galleri Krogen på Drewsensvej, startet af ung kunstnergruppe, men her var rammerne, en nedlagt butiks for- og baglokale, for beskedne. I et sidste, modigt forsøg arrangeredes en stor påskeudstilling i den nuværende Danfoss-bygning i Haarup, men besøget svigtede, og i 1980 ophørte foreningen.

	Erik Nyholm (1911-1990): Fra udsmykningen af Bryllupssalen, Silkeborg Rådhus. 1977. De fire relieffer, udført i stentøj, symbolisere årstider. Til udsmykningen hører også keramiske lysestager og fade. Foto © 1995 Lars Bay.

I løbet af tresserne var der blevet gjort to forsøg på at få arkitekt Jørn Utzon til at opføre en museumsbygning i Silkeborg. Det første forsøg skete på Jorns initiativ og resulterede i en fantastisk, men utopisk plan om to underjordiske huler. Den næste plan kom til, da museumsbestyrelsen, der havde arkitekt Knud Sørensen som kontaktperson, i flere år søgte at få Utzon til at lave et nyt projekt. Det kom omsider i 1970, men herefter standsede Utzon op for i 1975 at melde fra. Man måtte begynde helt forfra, både med planlægning og finansiering. Borgmester Ernst Thomsen, der havde sæde i museets bestyrelse, støttede byggesagen på bedste vis og fik følge af næsten hele byrådet, og den 3. marts 1982 kunne omsider kunstmuseets nye bygning, tegnet af arkitekt Niels Truelsen og opført af DAI, endelig indvies med taler af bl. a. Prins Henrik og Pierre Alechinsky. Byggeriet blev betalt af kommunen, staten, amtet og private. Jean Dubuffets store, keramiske relief på ydervæggen var blevet udført allerede i 1977 af Erik Nyholm og værkstedet Ild og Ler efter Jean Dubuffets skitse og med hans godkendelse. Åbningen blev overværet af over 2500 mennesker og blev en landsbegivenhed, transmitteret direkte i fjernsyn. Besøget på museet tidobledes og Museumsforeningen fik næsten 1000 medlemmer.

70'erne og 80'erne bragte flere alternative gallerier, drevet på entusiasme, først som allerede nævnt Galleri Krogen på Drewsensvej, dernæst Vaskehuset, galleriet ved Rampelys og endelig som et sidste skud på stammen kunstnersammenslutningen Silkeborg Kunstnerhus, der åbnede i 1990 med egne, store lokaler i Nygade 24. Her søger en kreds af kunstnere og kunsthåndværkere fra Silkeborg at holde en permanent præsentation af deres værker og vælger af deres midte månedens kunstner, der får mulighed for en større ophængning.

Også samlere er nødvendige for kunstens eksistens. Som formand for Silkeborg Kunstforening og ved stiftelsen af flere kunstcirkler, der for beskedne midler indkøbte kunst til en årlig bortlodning, var trikotagehandler Einer Madsen med til at fremme kunstinteressen. Det var en sådan kunstcirkel, der gjorde Jyske Banks direktør Poul Norup interesseret i at erhverve kunst til udsmykning af bankens lokaler. Han skabte i banken en stor og varieret samling, ofte efter rådgivning fra Einer Madsen, der livet igennem engagerede sig i den nyeste kunst, fra Jorn over Per Kirkeby til de unge vilde i 1980'erne.

Fra kunstnernes studierejser og sommerudflugter til de fastboende kunstnere, og fra den enlige, årlige udstilling, sammensat i København, til et mangesidet udstillingsliv, skabt lokalt, men ofte af internationalt format - det er i al korthed kunstlivets udvikling i Silkeborg i dette århundrede.

Næste kapitel Litteraturen