KUNSTEN

Af museumsinspektør TROELS ANDERSEN

---

	Erik Raadal (1905-1940): Silkeborg Torv. 1938. Olie på lærred, 117x132 cm. Silkeborg Museum. Erik Raadal malede denne side af Torvet to gange. I forgrunden en figur, han hyppigt indsatte i sine kompositioner. Foto © 1995 Lars Bay.

KUNSTEN - 3

Moderne kunst

I 1924 dannedes med Tabor som formand Jysk forening for moderne Kunst, som modvægt til Silkeborg Kunstforening. Dennes bestyrelse havde ellers skyndt sig at sætte halvtreds kroner af til indkøb på f. eks. Frie jyske Maleres udstilling ved gruppens fremkomst, men gjorde tilsyneladende aldrig brug af beløbet efter foreningens protokol at dømme. Hver passede sit. Og mens det gik fremad for den nye sammenslutning, visnede kunstforeningen lige så stille. Udstillingsbesøget faldt og faldt, i 1927 var det nede på under 200 og medlemstallet var som ved starten nogle og halvfjerds. Meget bedre gik det dog ikke for den nye gruppe. De Frie Jyske havde i 1925 228 betalende gæster på en uge, og solgte 83 kataloger. Salget af kunstværker på udstillingen var på i alt 385 kroner. Dog var det nok til, at udstillingsregnskabet balancerede, men der var ikke meget at leve for. Salget oversteg sjældent 500 kroner for alle gruppens medlemmer tilsammen. Men man virkede alligevel utrætteligt. Der blev inviteret foredragsholdere til udstillingerne, i 1926 forfatterne Johan Skjoldborg og Richard Gandrup, i 1927 kritikeren og maleren Sophus Danneskjold-Samsøe, og i 1928 digteren Thøger Larsen. Til næsten alle udstillingerne indbød gruppen en betydelig gæst, i 1926-27 således Niels Bjerre, og i 1930 den store, gamle billedhugger Niels Hansen-Jacobsen fra Vejen, der på borde, dækket med sort stof, viste sine keramiske eksperimenter og en enkelt skulptur.

Gruppens faste medlemmer var foruden Martin Jørgensen, der i 1929 føjede Kaalund til sit efternavn, Viggo Jensen, malerbrødrene Kristian og Carl Frederiksen, Århus-tegneren Martinus Hougaard, Peter Holm fra Ringkøbing, Emil Hansen fra Århus, N. Ibsen-Nielsen og Johan Sejg. I 1928 blev Søren Hjorth-Nielsen medlem, men gjorde, som han skrev i marts 1930, gruppen "den glæde at melde sig ud". Hvad årsagen var, er uvist. Året efter kom en ung maler fra Gjern, Erik Raadal, til som gæst. Han havde som Kaalund-Jørgensen tilbragt fire år på Kunstakademiet i København og havde i 1929 vundet den Neuhausenske præmie for billedet En håndværker ved sit arbejde (nu Gjern Rådhus). Raadal blev medlem af gruppen og udstillede med den i de følgende år. I 1933 inviterede Kaalund den nittenårige seminarieelev Asger Jørgensen, som han i nogen tid havde kendt og vejledt i maleriet, til at udstille og til at lave katalogets forsideillustration. Hans tre billeder blev dårligt modtaget af kritikken. Den unge mand holdt også foredrag om moderne kunst i forbindelse med udstillingen. Han havde taget dybe indtryk af en helt anden vandreudstilling, vist i Silkeborg i 1932 af antikvarboghandler Frederik Dam fra Esbjerg. Udstillingen rummede billeder af bl. a. Grønningens kunstnere (Scharff, Søndergaard, Axel Bentzen, Mogens Lorentzen, men også af helt unge kunstnere fra Corner som Bovin og Ejstrup). Senere blev Asger Jørgensen ulige mere kendt som Asger Jorn. Fra København hentede Kaalund i løbet af trediverne bl. a. Olivia Holm Møller, Lauritz Hartz, Henry Heerup og Richard Mortensen som gæsteudstillere. Efterhånden blev Frie jyske Malere alene om initiativet. I 1936 opgav den gamle kunstforening at holde udstillinger, og da hele organisationen året efter i København blev ophævet, var det slut. Formelt eksisterede kunstforeningen dog til 1944. Derefter overtog Jysk forening for moderne Kunst navnet.

En kongstanke hos inderkredsen i Jysk forening for moderne Kunst var at skabe et museum i Silkeborg. Peder Nielsen var en af dem, der skubbede på, hvor han kunne. Kaalund-Jørgensen købte for sine egne, beskedne midler tre tegninger af Lauritz Hartz på gruppens udstilling. Sammen med fire raderinger givet af Hjorth-Nielsen, to af Kaalund selv, en større tegning af Martinus Hougaard og en stor radering af Aksel Jørgensen blev de i 1940 overdraget til den nystiftede Museumsforening, som begyndelsen til en offentlig kunstsamling i Silkeborg. Også AOF skænkede under krigen foreningen flere kunstværker. Kaalund-Jørgensen flyttede fra byen i 1942. Syv år senere skrev han til Museumsforeningens formand, overretssagfører Otto Bisgaard: "... det er kedeligt, at det trækker i langdrag med vort museum i Silkeborg. Det ville være herligt, om forholdene kunne blive sådan, at der snart kunne begyndes på det - særlig da der findes så meget og godt materiale at begynde med, og mange af sagerne har jo ikke godt af at gemmes hen som de gør. Nå jeg ved jo at museumsforeningen ikke ligger stille og tillige er klar til at sætte ind så snart lejligheden er til at bygge.

Jorn tog fat, hvor Kaalund-Jørgensen slap. Da Jorn i 1951 blev tvunget tilbage fra Paris til Silkeborg af sygdom og blev indlagt på sanatoriet, fik han her efter nogle måneders behandling mulighed for at arbejde med både maleri og grafik. Han ville gerne se sine evner anvendt, og håbede at få lov til at dekorere Tuberkulosesanatoriets store spisesal med vægmalerier. Men det var en for dristig tanke for sanatoriets ledelse. Et af hans faste holdepunkter var biblioteket og dets leder, Peder Nielsen. Her lykkedes det for Jorn at realisere sin drøm om en udsmykning. Tre store malerier blev, mens Jorn og hans familie måtte leve på socialhjælp, mod betaling af nogle få hundrede kroner til materialer, ophængt som udsmykning. Sammen drøftede Peder Nielsen og Jorn keramik og kunst, og da det endelig lykkedes at få begyndt museumsvirksomheden i diminutive lokaler i en del af hovedgården, skar Jorn en indsamlingsplakat for museet i linoleum og træ med pottemagernes vingehjulsmotiv i centrum. Den blev trykt i Stechers Bogtrykkeri, der også havde hjulpet ham med trykningen af bogen Held og Hasard, udformet under sanatorieopholdet. Bogen blev trykt på en korrekturpresse og Jorn forsynede den med små, farvede linoleumssnit.

	Martin Kaalund-Jørgensen (1889-1952): Portræt af bibliotekar Peder Nielsen, 1926. Olie på lærred, 20x20 cm. Silkeborg Kunstmuseum. Det lille, nænsomme portræt af den unge mand blev, til i december 1926 og tilhørte modellen. Foto © 1995 Lars Bay.

Under sanatorieopholdet havde Jorn også fået mulighed for at male i en redskabsbygning på sanatoriets grund, og her havde han påbegyndt flere store billedserier og kompositioner. Fotograf Johannes Jensen mødte op for at fotografere billederne, der blev stillet op ad en trillebør uden for atelieret. Betalingen var en akvarel efter eget valg. Johannes Jensen var uortodoks nok til at acceptere dette, og et venskab begyndte, der kom til at vare til Jorns død.

Johannes Jensen blev betroet mange praktiske gøremål, blandt andet sluttede han på Jorns vegne aftale om, at museumskomiteen af sine sparsomme midler, i alt ca. 5000 kroner årligt, ville afholde 2000 kroner til betaling af Jorns arbejde i den unge, nyetablerede pottemager Knud Jensens værksted i Sorring i en måned. Knud Jensen havde netop overtaget værkstedet efter sin far. Jorn havde allerede genoptaget en forbindelse fra sine ungdomsår med Niels Nielsen, indehaveren af Silkeborg Pottemageri i Frederiksberggade. Men med hjælp fra museet kunne han nu råde helt over et værksted og sagkundskab i en længere periode. I løbet af få ugers intens indsats opstod i Sorring en serie keramiske vaser, fade og skulpturer i større formater.

Ved overdragelsen af nogle af disse arbejder i efteråret 1953 tilbød Jorn at skaffe værker af sig selv og andre til museets lille kunstsamling. Snart begyndte han, trods sin elendige, økonomiske situation, at formidle en strøm af gaver fra ind- og udland til museet. Også Søren Hjorth-Nielsen fulgte den gamle gestus fra Frie jyske Malere op og skænkede en stor samling af sine egne og andres grafiske arbejder. I 1959 vistes en del af Jorns nyeste gaver på en udstilling med titlen Ny international kunst. Den omfattede værker fra både den første generation af moderne kunstnere som Arp og Max Ernst og helt nye arbejder af kunstnere i England, Tyskland og Frankrig. I 1961 fulgte en stor udstilling af det grafiske værk af Jean Dubuffet. For at kunne vise den fik museet stillet nogle lokaler til rådighed i den bygning af Anton Rosen i Hostrupsgade, der tidligere havde huset Th. Langs kostskole for piger. Udstillingens katalogomslag blev forstørret til et gavlmaleri ved siden af bygningen, og bryggeriet Neptuns biler kørte rundt med billedet i stort format på bagsmækken. Udstillingen blev medvirkende til, at kunstsamlingen fik statsanerkendelse, og det blev fulgt op med den første af mange senere donationer fra Ny Carlsbergfondet.

I 1962 fulgte igen på Jorns initiativ en udstilling af Henri Michaux, og senere kom udstillinger af Pierre Wemaėre (1963), Johannes Holbek (1965), Dubuffet (1966), Echauren Matta ( 1969) og Japanske drager (1972). Det forbløffende var, at alt, hvad der blev udstillet, forblev i Silkeborg som museets ejendom. Jorn fulgte hele tiden op med sine egne værker. I 1964, til hans 50-årsdag, arrangerede museets ledelse, den nu pensionerede overbibliotekar Peder Nielsen, assisteret af to andre pensionister, kriminalbetjent K. G. Kristiansen og stationsforstander Holger Hansen, en stor udstilling af Jorns egne arbejder.

Næste kapitel Skulptur og keramik