KIRKE OG FOLK

Af provst CHRISTEN DAMGAARD NIELSEN

---

	- "vort lokale Bethlehem" - sådan kan man betegne sin sognekirke. Også Virklund Kirke, der blev indviet i 1994. Virklund Kirkes indre er en oplevelse. Den er tegnet af Inger og Johannes Exner. Foto 1995 © Lars Bay.

Tiden 1940-1995

FOLKEKIRKENS TID - 2

MUSIK I KIRKEN

Dagen efter Silkeborg Kirkes indvielse i 1877 holdt domorganisten i Århus koncert i kirken. Sådan er det gået slag i slag siden. 1899 averterede igen domorganisten fra Århus i Silkeborg Avis med koncert i kirken for 35 øre, og selvfølgelig har der været koncerter i de mellemliggende og følgende år.

Kirken har uden tvivl været en væsentlig og igangsættende del af Silkeborgs musikliv. Silkeborg Motetkor har i snart 30 år sammen med Silkeborg Kammerorkester holdt mange abonnementskoncerter i Silkeborg Kirke med Händels Messias og Bachs Juleoratorium næsten som tilbagevendende højdepunkter. Også i Mariehøj Kirke har motetkoret givet koncerter ind imellem sammen med kor fra andre europæiske lande. Det bør nævnes, at Mariehøj Kirke har lagt rum til en række nordiske korkoncerter - flere gange med værker af Anders Øhrvall og Hans Adolf Frederiksens Bach-kor. Viggo Kornum, der i mange år har været lærer ved Th. Langs Seminarium, har holdt mange koncerter med forskellige nordiske kor i Mariehøj Kirke.

1977 fik Alderslyst Kirke nyt orgel og kunne fra da af bedre være med i bl. a. de i mange år gentagne julekoncerter i de 3 midtbykirker, hvor seminariekorene og motetkoret skiftede mellem kirkerne. Mandskoret har vel sunget i alle egnens kirker. Det samme gælder mange af byens andre kor. Da der i hver af midtbykirkerne holdes 6-8 koncerter om året ofte med kendte orgelsolister fra ind- og udland, vil det være umuligt at nævne dem her. Dog skal Silkeborg Kirkes deltagelse i den årlige jazzfestival med solister som M. Petrucciani nævnes.

SOGNEHUSE

Hvorfor byggede man sognehuse? Var det, fordi de fleste ikke længere følte sig hjemme i de retningsprægede missionshuse, højskolehjem og forsamlingshuse? Eller var det for at modvirke disses indflydelse?

Sognehusene blev først og fremmest bygget til den kirkelige undervisning. Det vil sige af hensyn til konfirmandundervisningen, men også til den kirkelige voksenundervisning, som finder sted i studiekredse og foredragsaftener. Sognehusene kom på et tidspunkt, da kristendomsundervisningen i skolerne var trængt, og på et tidspunkt da de kirkelige retninger havde mistet deres tag i de mange og indstillingen var blevet folkekirkelig.

1974 var den tidligere præstebolig i Alderslyst blevet ombygget og indviet til sognehus. Få år efter skete det samme i Mariehøj. Virklund og Balle byggede helt nye sognehuse og Gødvad Sogn byggede Dybkær Sognegård i 1987. I forbindelse med nye lovkrav om bedre udenomsfaciliteter til kirkens ansatte indrettedes et kirkehus i Funder og noget tilsvarende i forbindelse med Sinding Forsamlingshus og ved Lemming Kirke, mens Sejling præstegårds konfirmandstue udvidedes i eget hus. I 1995 indviedes nyt sognehus i Linå ved siden af en ny præstegård og i 1996 får så endelig midtbyens ældste sogn, Silkeborg Sogn, sit eget sognehus i projektet umiddelbart nord for kirken.

I almindelighed siger man, at 1100-tallet var det store kirkebygningsårhundrede, mens 1900-tallet byggede sognegårde. Dette gælder også for Silkeborg Kommune, dog med den væsentlige reservation, at her er også bygget mange kirker. Nogle af dem med indbygget sognehus som f. eks. Sejs-Svejbæk Kirke.

Som noget helt nyt i forbindelse med det oplysende arbejde bør nævnes Kirkehøjskolen, der begyndte i 1994 med tilholdssted i Medborgerhuset som en kirkelig formiddagshøjskole. Det må ligeledes være på sin plads at nævne sogneradioens ugentlige udsendelse i Radio Silkeborg.

KIRKELIG STATISTIK

Danmarks Statistik udsender årligt meddelelse om folkekirkemedlemmernes aktivitet på de forskellige områder. Statistikkerne ændres undervejs. Siden 1987 udregnes dåbsprocenten både i forhold til befolkningen som helhed og i forhold til danske statsborgere. I 1987 begynder de statistiske tabeller også at have procenten for kirkeligt begravede. Tallene taler for sig selv. Bemærkelsesværdigt er faldet i dåbsprocenten for alle fra 93,5 i 1974 til 82,7 i 1993. Her skal selvfølgelig bemærkes, at dåbsprocenten for danske i 1993 er 86,5 og at der derudover er 66 voksendåb, dvs. døbte på et halvt år og derover. Det vil helt typisk være børn i konfirmationsalderen, der lader sig døbe, men hvert år også andre. Sættes de 66 voksendøbte i 1993 i forhold til årets fødselstal i kommunen på 696, giver det en ekstra dåbsprocent på 9,5, der kan lægges til de 86,5, så vi kommer op på en reel dåbsprocent på 96. På landsplan er pr. 1. januar 1993 87,7 % medlemmer af folkekirken og 3 % medlemmer af anerkendte trossamfund, hvoraf mange er repræsenteret i Silkeborg og allerede omtalt. På landsplan er dåbsprocenten i 1992 for alle indbyggere 80, men for danske statsborgere 84,6. Silkeborg ligger med hensyn til medlemmer af folkekirken og antallet af døbte over landsgennemsnittet, hvilket er naturligt, da det er Østdanmark, der trækker gennemsnittet ned.

KIRKELIGT BØRNE- OG UNGDOMSARBEJDE

Søndagsskolerne havde deres største tilslutning i 1949. Antallet af deltagende børn var på det tidspunkt 850, og der var 46 frivillige medarbejdere. I 1965 var der stadig 365 børn i søndagsskole. Nu er søndagsskolerne stort set opløst. Enkelte føres videre som lørdagsskoler eller i kluborganisationer og da ofte i kirkeligt regi og ikke i missionshuse, hvor de oprindeligt havde hjemme. KFUM og K gør et stort arbejde og havde i begyndelsen af 1940 for både Ks og Ms vedkommende omkring 400 medlemmer. 1956 nåede KFUM op på over 500 medlemmer. 1978 havde foreningen 1100 medlemmer med 550 i idrætsafdelingen, 500 i spejderafdelingen og 150 i civilafdelingen.

FDF og FPF har i hele perioden haft store medlemstal. Bevægelsens betydning ses også af, at den i 1969 fik oprettet sin egen højskole, Silkeborg Højskole. Andre grupper er kommet til det arbejde, der betragter sig selv som kirkeligt. Således har Luthersk Missionsforening haft en ungdomsafdeling, ligesom Indre Missions Ungdom i 1984 startede en gruppe. Fra grundtvigsk hold har der været to afdelinger af De danske Ungdomsforeninger.

Youth for Christ og aktivitetscentret Oasen kan nævnes som inspireret af en af Silkeborgs præster.

Glemmes skal så heller ikke den stadig større del af arbejdet, der flyttes over i sognehusenes klubber, men også det direkte skoleprægede, som foregår for 3. klasses elever, "de små konfirmander", i en række sogne.

KIRKELIGT LIV

En vurdering af det kirkelige liv indtil nu vil ikke være på sin plads. Her er det som i alt oplysnings- og undervisningsarbejde, at det er det lange sigt, der gælder.

Silkeborg Søndagsblad udgivet af Silkeborg KFUM.

Kommer man udenbys i kirkelige kredse og nævner Silkeborg, bliver der ofte sagt: "Er det ikke dér, der er en karismatiker som præst, eller er det ikke dér, der er en stærkt højreorienteret missionsmand som præst ?" Og spørger man henholdsvis Hakon Bojsen og Frank Jakobsen, så vedkender de sig hver på sin måde karakteristikken, idet Bojsen understreger sin inspiration fra den anglikanske og norske kirke og "nødvendigheden af omvendelse og tilegnelse", der sætter "skel" - mens Frank Jakobsen understreger sin "personlige antipietisme", idet "troen i sig selv er kristenlivet, ikke en særlig livsforståelse eller lov". Disse to præstenavne er trukket frem som repræsentanter for de menigheder, der fra sognet og udensogns søger dem.

På medievis har jeg trukket de meget synlige frem og ikke nævnt de mange præster og deres menigheder, som det tilkommer en senere tid at vurdere, og som vil vurdere sig selv som værende grundtvigske eller for nogles vedkommende som stående midt i folkekirken.

Efter 150 år må man nok sige, at Elfride Fibigers karakteristik af det religiøse liv i Silkeborg som "babylonisk" eller den nævnte svenske religionssociologiske undersøgelses bemærkning om, at Silkeborg er "atypisk ved at huse flere trossamfund uden for folkekirken end de fleste tilsvarende købstæder" stadig står ved magt. Men som tallene og historien viser, er byens store flertal medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke, den danske folkekirke og har gjort dens bevægelse med i de 150 år fra statskirke over vækkelser og kirkelige retninger til en menighedsstyret folkekirke.

Næste kapitel Skolerne