KIRKE OG FOLK

Af provst CHRISTEN DAMGAARD NIELSEN

---

Tiden 1900-1940

TROSSAMFUND UDEN FOR FOLKEKIRKEN

Irvingianerne byggede byens første kirke i 1874 i Markedsgade. Kirken blev revet ned i 1978 efter at være overtaget af kommunen.
Lyngby Kirkesal blev bygget i 1920 som annex til Silkeborg Kirke og ledet af en bestyrelse, valgt af Indre Mission i sognet. Den blev i 1958 solgt til adventisterne.
Metodistkirken Vor Frelser set fra Tværgade.

DEN KATOLSKE KIRKE

Papirfabrikken indkaldte kvindelige arbejdere fra Bøhmen. De var katolikker, og da også papirmesteren og salsmesteren var katolikker, førte det til, at der allerede fra 1859 i en stue på fabrikken hver måned blev holdt katolsk gudstjeneste. Der kom fast præst 1898, og 1912 indviedes Vor Frue Kirke i Hostrupsgade.

I byggeperioden havde kirken dansk præst, men siden da har de skiftende, katolske præster været af udenlandsk oprindelse. Den katolske kirke har fra 1980 gjort meget for at integrere en gruppe katolske, vietnamesiske bådflygtninge.

IRVINGIANERNE - DEN KATOLSKE APOSTOLSKE KIRKE

Irvingianerne med navn efter englænderen Edward Irving var en vækkelsesbevægelse, der gerne ville være almindelig - katolsk - og havde som grundstamme 12 apostle, der skulle samle verden inden Kristi genkomst. Her i Silkeborg byggede de forholdsvis få irvingianere deres egen kirke i Markedsgade allerede i 1874 - altså mens Silkeborg menighed endnu samledes på hovedgården. Den allerede omtalte friskolelærer Stouenberg sluttede sig til irvingianerne, da Grundtvig afviste ham. Kirkens præster skulle ordineres af en af dens 12 apostle, og da disse døde, ophørte ordinationerne. I 1978 blev kirken her i byen nedbrudt. Mange af dens medlemmer gled stilfærdigt ind i folkekirken.

METODISTKIRKEN

På hjørnet af Tværgade og Nygade ligger Vor Frelser Kirke, der er bygget 1923 efter to tidligere kirker. Metodismen er en pietistisk vækkelsesbevægelse, der ligesom irvingianismen kom fra England. Den subjektive helliggørelse spiller en stor rolle, ligesom forsagelsen af al verdslighed herunder alkohol og tobak. Metodisternes gudstjeneste er uden faste led, men med salmer og frie bønner.

ADVENTISKIRKEN

1958 indviede adventisterne Lyngby Kirkesal, som de havde købt af Silkeborg Kirke. Adventisterne er en amerikansk vækkelsesbevægelse, der oprindelig forventede (advent) Jesu Kristi genkomst til 1843. Gudstjenesten er enkel med fri bøn og prædiken. Livsstilen er puritansk med afstandtagen fra dans og kortspil og med stor vægtlæggen på sundhedsforskrifter. Vegetarkost anses for ideel og alkohol, tobak, kaffe og te forsages.

PINSEKIRKEN OG DEN APOSTOLSKE KIRKE

I Borgergade oprettedes i 1980 en kirke af pinsemenigheden. Tungetale og helbredelsesundere spillede en stor rolle ligesom omvendelse og helliggørelse. På Chr. 8. Vej ligger den apostolske kirke i den tidligere lægebolig. Den apostolske kirke er beslægtet med pinsebevægelsen. For år tilbage afholdtes dåb ved badestedet De små Fisk i Brassø.

JEHOVAS VIDNER

Jehovas Vidner har rigssale flere steder i Silkeborg. Ligeledes en stor stævnehal med plads til 3000 mennesker og en stævneplads nær Gødvad Kirke med plads til 5-6000 mennesker. Nævnes bør nok også, at støtteforeningen af frafaldne Jehovas Vidner har et samlingssted i Dybkær Sognegård.

BAPTISTERNE

På Ewaldsvej ligger en baptistkirke. Baptisterne er kendetegnet ved voksendåb, ofte gendåb, og en fri gudstjeneste.

FRELSENS HÆR

Blandt de mange små kirkesamfund skal også Frelsens Hær nævnes. Hæren har sit oprindelige udspring i metodistkirken. Frelsens Hær har i mange år haft hus i Hostrupsgade, og er især kendt for sit sociale arbejde. Slutteligt bør nok nævnes, at ingen af de nævnte trossamfund i 1985 talte over 300 medlemmer. Enkelte kun 20-30 medlemmer.

RELIGIØS SØGEN Er det stadig sådan, at tidens strømninger giver sig kraftigt udslag i Silkeborg? En kendt healer skal have sagt, at han opholdt sig i Søhøjlandet, fordi han her var de universelle kræfter nærmere end andre steder i Danmark. Gennem dagspressen, annoncerede foredrag og pjecer på biblioteket kan man slutte sig til, at der i dag findes en del andre religiøse bevægelser i Silkeborg. Nogle kalder sig kirker, nogle kalder sig skoler og andre kalder sig terapier. Hos flere af dem findes træk fra Østens religioner. Reinkarnationstanken er tilbagevendende. Blandt dem med størst tilslutning kan nævnes antroposofisk spiritualisme med alle aktiviteter i og omkring Rudolf Steiner Skolerne. Teosofisk spiritualisme med foredrag i Lunden. Scientologi med studiekreds i Cafellini. Transcendental meditation i Medborgerhuset. Nordlyscentret på Almindsøvænget med uddannelse af behandlere. Endelig kan nævnes en række terapier, der bevæger sig i området mellem det terapeutiske og det religiøse. Yoga er et bekendt eksempel blandt flere på sportsgrene med en religiøs dimension.

Næste kapitel Folkekirkens tid