Silkeborg Arkivs logo
Menu Close

Åsteder

Trækstien: Gudenåen som hovedvej

Trækstien, der bugter sig langs Gudenåen fra Silkeborg til Randers, er 70 km lang. I dette afsnit kan du høre fortællingen om, hvordan pramdragere tilbage i 1800-tallet trak store og tunge pramme læsset med dyre varer på Gudenåens vand, mens de vrissede eder og forbandelser ned mod strømmen eller sang af fuld hals under den åben himmel. Afsnittet af optaget ved Trækstien i august 2019, og området kan være delvist oversvømmet i perioder. Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortæller historien.

Klima og katastrofer: Åen som losseplads (#4)

I sommeren 1971 kan Jyllands-Posten med et stort farvefoto på forsiden dokumentere, at man ved byen Bjerringbro hver dag sender en million liter urenset spildevand fra blandt andet byens slagteri ud i Gudenåen. Det er blot én af historierne om, hvordan affald og ikke renset spildevand blev sendt direkte ud i Gudenåen, fordi man simpelthen troede, at den var selvrensende. Og også lang tid før 1971 blev Gudenåen brugt som losseplads. I afsnittet kan du blandt andet høre Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv fortælle historien om, hvordan børn i området fik ørebetændelse af at bade i vandet - og i Randers fortæller arkivar Mathilde Storvang fra Museum Østjylland om forurening gennem tiden ved byens rensningsanlæg. Medvirkende: Mathilde Storvang, Museum Østjylland. Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Find flere podcasts om Gudenåens kulturhistorie på Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen