Silkeborg Arkivs logo
Menu Close

Matrikler

Silkeborg Arkiv har i denne database registreret adresser og ejere m.m. på matrikelnumre i 1800- og 1900-tallet. Databasen omfatter både byjorder og markjorder. Matrikelnumre er ejendommenes cpr-register og er grundlaget for, at man i Danmark har styr ejendomme, huse og grunde. I matrikelprotokollerne kan man følge en bestemt ejendom over tid: hvem, der har ejet den og hvornår der er sket køb og salg.

Søg i matrikler i feltet "Søg i Silkeborg Arkivs samlinger" på silkeborgarkiv.dk's forside

Vejledning til databasen over Silkeborg Bygrundes matrikulering

Databasen indeholder data om Silkeborg Bygrundes matrikulering, ejerforhold og andre oplysninger, der henviser til kilder, som er tilgængelige på Arkivalieronline eller på Silkeborg Arkiv (i kopi). Basen er opbygget med følgende indgange:

Matrikelnumre

Matrikuleringen, som den var gældende i 1933. Der er siden foretaget ændringer i matrikuleringen, men ikke i nummerrækkefølgen, (se også matrikel 1873).

Oprindelige matrikelnumre

Den matrikulering, der var gældende fra udvidelsen af bygrundene i 1851 til ommatrikuleringen i 1873.

Matrikel 1873

Den nye matrikulering, der blev indført 1873 (ifølge lov af 1863.) I 1880 blev bygrundene udvidet med nogle grunde på markjordene, og bygrundene fik derved de numre (1-180) og den udstrækning, der stadigvæk er gældende. Silkeborg Bygrunde afgrænses af Silkeborg Langsø i nord, jernbanelinien i syd, Remstrup Å i øst og Toldbodgade i vest. (Med enkelte mindre justeringer).

Husnummer

Efter 1845 benyttedes husnumre i stedet for gadenumre. De var fortløbende for hele byen og svarede ikke til matrikelnumrene. De blev især benyttet til at lokalisere forretningsdrivende i annoncer, ligesom aviserne benyttede dem. Selvom de var officielle, fik de ikke den helt store betydning i Silkeborg. Ca. 1880 indførtes de gadenumre, vi kender i dag, og i løbet af en tiårs periode afløste de helt de gamle husnumre

Gadenummer

Indført ca. 1880 og almindeligt brugt før århundredeskiftet. Stort set uændrede, idet man ved manglende huller i nummerrækkefølgen benyttede (og benytter) et bogstav, f.eks Søndergade 2A, 2B og 2C.

Forsikringsnummer

Fra byens og papirfabrikkens grundlæggelse blev hver enkelt nybygning vurderet af en brandkommission, og vurderingen blev brugt til at ansætte brandforsikringspræmien. Bygningen fik derefter et nummer i brandtaxationsprotokollen, der er under indtastning og vil blive søgbar via Silkeborg Arkivs hjemmeside. Protokollen indeholder oplysninger om byggeår, byggemåde og indretning, og alt er værdisat. Numrene er fortløbende og der blev foretaget en ny vurdering ved enhver om- og tilbygning under samme nummer. I brandtaxationsprotokollen er policerne ordnet efter matrikelnumre, og den slutter i 1899.

Byggeår

Hvor det er muligt, er her nævnt, hvilket år grunden første gang blev bebygget. Se herunder.

Ejerforhold

Den pågældende grunds ejerforhold indtil 1933. Ejerforholdet siger intet om bygninger på grunden, idet en parcel kunne ligge ubebygget i flere år efter udstykningen. Hvis det sidste ejerskifte står nævnt i f.eks. 1916, havde grunden samme ejer i 1933. Ejerskifter er taget fra Silkeborg bygrundes realregistre, der er tilgængelige i kopi på arkivets læsesal (delt i to afdelinger: 1855-1885 og 1850-1933) og som også er under indtastning. Via realregistrene er det muligt at finde dokumenter angående ejerskifter i skøde- og panteprotokolleme, der er tilgængelige her: Arkivalieronline. I ejertabellen søges på efternavn først, (f.eks. Petersen, Poul), men det er ikke nødvendigt at kende fornavnet. Hvis ejerens profession er kendt, er den nævnt og kan søges på, men der er ingen garanti for, at professionen blev drevet på eller fra parcellen, ligesom ejeren ikke nødvendigvis selv bor på parcellen. Under ejere kan stå flere ejere. Parcellen har altså i den pågældende periode haft en ejerkreds på mere end to, og der kan ikke søges på en enkelt i ejerkredsen. Også virksomheder kan stå som ejere, og her er der mulighed for at søge på virksomhedens navn.

Lidt om principper ved matrikulering

Ved matrikuleringerne i 1851 og 1873 fik hver enkelt grund et rent og fortløbende talnummer. Når en grund (parcel) blev udstykket, fik hovedparcellen tillagt et "a" til nummeret, mens den fraskilte parcel fik samme nummer + et "b". Eksempel: matrikel 11 delt i 11a og 11b. Blev der yderligere skilt en parcel fra, fik den nye matrikel 11c, mens hovedparcellen bibeholdt 11a. Hvis 11b blev delt, vil 11b blive hovedparcel og den nye parcel, i dette eksempel, få 11d. Man kan altså ikke uddrage af et matrikelnummer, hvilken parcel den er udskilt fra, men det vil ofte være nævnt i noterne. Store parceller, som de grunde af Silkeborg markjorder, der blev lagt under bygrundene i 1880, blev udstykket i mange parceller, og når bogstavrækken slap op (ved 11ø) fortsattes med 11aa, 11ab o.s.v. Ved større byggerier og i forbindelse med virksomhedsudvidelser kunne to eller flere matrikler slås sammen påny. Der findes ingen regler for sådanne sammenlægninger, enten bibeholdt man den gamle matrikulering, eller man lagde den mindre parcel under en større, hvorefter matrikelnummeret på den mindre forsvandt uden at blive brugt igen. Sådanne "forsvundne" matrikelnumre vil være nævnt i noterne, både med det år det forsvandt og hvilken parcel det blev underlagt. Silkeborg Arkiv er besiddelse af matrikelkort fra forskellige tidspunkter, og på dem kan man ofte se udviklingen i en parcel.