Tekst og billeder fra app’en Jorn i Silkeborg som Silkeborg Arkiv udgav med støtte fra Jorn100-puljen. App’en til Iphone kan hentes i Itunes.
“Jeg har lige lavet et keramikrelief til mig selv her i Albisola, og så kom jeg i tanke om, at du måske kunne bruge sådan en tingest til dit operahus i Sydney. Har du brug for noget sådant, så kan udgiften jo skrives på regningen for dit honorar til Silkeborg…”
Allerede fra åbningen af den første udstilling i Hostrupsgade i 1961 var det en klar ambition at få et nybygget kunstmuseum til den stadigt voksende jornsamling på Silkeborg Museum. Asger Jorn selv var sikker i sin sag – Jørn Utzon var den eneste dansker, der havde format til at tegne en sådan bygning. De to mødtes i 1961 og påbegyndte et samarbejde om realiseringen af en museumsbygning, som var Jorns samling værdig. Det var Jorn personligt, ikke Silkeborg Museum, der bestilte museumsudkastet hos Utzon. Han tilbød også selv at betale, til dels gennem byttehandel med keramikrelieffer.I 1963 modtog man den første tegning til en underjordisk bygning som skulle opføres i haven bag Hovedgården, som i forvejen husede Silkeborg Museum. Det ambitiøse projekt strandede dog på en høj grundvandsstand og en fredet have.Gennem Jorns personlige kontakt til Utzon fortsatte bestræbelserne på at realisere byens museumsambitioner og et museum ved Nordre Ringvej ned til Silkeborg Langsø blev tegnet af Utzon.Omtrent samtidig flyttede Jorn endnu et af sine ambitiøse projekter til byen – Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme – der forskede i 10.000 års nordisk folkekunst. Det erklærede mål var at udgive et rigt illustreret 28 binds pragtværk om kunstnerisk udfoldelse i oldtiden og middelalderen. Instituttet skulle også have til huse på det nye museum, når det blev realiseret, men i første omgang flyttede det ind i en tom bygning på banearealet.I det lange løb var det umuligt at gennemføre museumsplanen med Utzon – den blev opgivet i 1975 – to år efter Jorns død. I stedet fandt man nu plads ved Indelukket og opførte en skræddersyet bygning i tæt samarbejde med en lokal arkitekt. Bygningen, der stadig huser Jorns betydelige samling, åbnede i 1982.
Allerede fra åbningen af den første udstilling i Hostrupsgade i 1961 var det en klar ambition at få et nybygget kunstmuseum til den stadigt voksende jornsamling på Silkeborg Museum. Asger Jorn selv var sikker i sin sag – Jørn Utzon var den eneste dansker, der havde format til at tegne en sådan bygning. De to mødtes i 1961 og påbegyndte et samarbejde om realiseringen af en museumsbygning, som var Jorns samling værdig. Det var Jorn personligt, ikke Silkeborg Museum, der bestilte museumsudkastet hos Utzon. Han tilbød også selv at betale, til dels gennem byttehandel med keramikrelieffer.I 1963 modtog man den første tegning til en underjordisk bygning som skulle opføres i haven bag Hovedgården, som i forvejen husede Silkeborg Museum. Det ambitiøse projekt strandede dog på en høj grundvandsstand og en fredet have.Gennem Jorns personlige kontakt til Utzon fortsatte bestræbelserne på at realisere byens museumsambitioner og et museum ved Nordre Ringvej ned til Silkeborg Langsø blev tegnet af Utzon.Omtrent samtidig flyttede Jorn endnu et af sine ambitiøse projekter til byen – Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme – der forskede i 10.000 års nordisk folkekunst. Det erklærede mål var at udgive et rigt illustreret 28 binds pragtværk om kunstnerisk udfoldelse i oldtiden og middelalderen. Instituttet skulle også have til huse på det nye museum, når det blev realiseret, men i første omgang flyttede det ind i en tom bygning på banearealet.I det lange løb var det umuligt at gennemføre museumsplanen med Utzon – den blev opgivet i 1975 – to år efter Jorns død. I stedet fandt man nu plads ved Indelukket og opførte en skræddersyet bygning i tæt samarbejde med en lokal arkitekt. Bygningen, der stadig huser Jorns betydelige samling, åbnede i 1982.